Hop direkte til svarene

—

"Valgflæsk" lyder anklagerne hvert 4. år.

Når et politisk parti taler om store visioner for byen, skydes de ofte ned som løgn og latin af vælgere, der er blevet kloge af skade.

Og efter valget kan man nemt blive lidt træt af bortforklaringerne, når de store tanker stille og roligt bliver til realpolitik:

"Vi mente det ikke bogstaveligt. Det er bare en vision, vi arbejder hen imod," lyder det nogen gange fra politisk side.

Eller: "Politik er det muliges kunst"; der skal laves kompromiser, og store drømme dør, når der handles af i porten.

Dét gør det sværere at stemme til et valg. For hvad er det egentlig man får, hvis så få af ordene ender med konkrete handlinger?

Op til novembers kommunalvalg har vi sat os for at få klarere svar end normalt.

Konkret og finansieret

Magasinet KBH har stillet samme spørgsmål til partilederen fra 10 partier:

Hvordan vil København rent fysisk være forandret i 2029, hvis netop dit parti får magten? Nævn mindst tre punkter, og maksimalt fem.

Og vi vil ikke høre noget om, at "det bare er visioner" — eller om at realpolitik knuser idéerne senere hen.

Præmis nummer 1 er nemlig, at partiet får 60% af stemmerne til november og har fuld kontrol over byen fra 1. januar 2026. Dermed vil det være uafhængigt af andre partier og kan gennemføre præcis de projekter, partiet vil.

Præmis nummer 2 er, at alle idéerne skal finansieres. Vi kræver realisme og jordnærhed. De københavnske vælgere skal forstå præcis, hvad de får, hvis partiet får absolut flertal — også til at lægge byens budgetter.

Og præmis nummer 3 er, at hvis projektet kræver lovændringer fra Christiansborg, så skal partilederen forklare, hvor realistisk dét er.

Det er måske ikke alle partiledere, der svarer lige klart på det hele, men det er selvfølgelig også en slags svar i sig selv.

I denne 5. runde er det Jens Christian Lütken fra Venstre, der får lov at svare. Partiet fik 7,7% af stemmerne, og 5 mandater, ved seneste valg

Jens Christian Lütken (V)

Hvordan ser København ud i 2029, hvis Venstre får absolut flertal i Borgerrepræsentationen ved novembers valg?

1. Lettere parkering

Vi har indført en varig parkeringspolitik som sikrer, at det er lettere for både københavnere og gæster at parkere i København.

Det er sket ved på den ene side at oprette nye parkeringspladser, genetablere dem som er blevet nedlagt.

Samtidig er vi blevet bedre til at udnytte eksisterende P-pladser ved hjælp af en app.

Så kan man let se, hvor de ledige P-pladser er, og man kan også reservere en plads de steder, hvor kommunen har lejet P-pladser, der står tomme om natten og i weekenden.

Parkeringspladser er ikke længere en politisk skillelinje, men et område, hvor nye løsninger bliver prøvet af og løbende skaber forbedringer for dem, der har et parkeringsbehov.

2. Stram koordinering af vejarbejde

Vi har endelig fået løst udfordringer med gentagne vejarbejder, hvor de samme gader bliver gravet op igen og igen.

En stram koordinering betyder, at gravearbejdet er blevet væsentligt begrænset, og at det færdiggøres hurtigere.

Samtidig er det lykkedes at skride ind overfor dem, der systematisk har trukket byggearbejdet i langdrag, således at vejareal og fortov ikke længere unødvendigt inddrages til containere og andet byggemateriel.

3. Byggeri hurtigere gennem rådhuset

København har ikke indhentet Ikast-Brande Kommune, når det kommer til hurtig byggesagsbehandling, men tidligere års investeringer i byggesagsområdet bærer nu frugt.

Det er blevet hurtigere og mere gennemskueligt at få en byggetilladelse, og man kan nu meget lettere følge, hvor ens sag er i systemet, og hvad der mangler for, at sagen kan færdiggøres.

Dansk Industri udtaler i forbindelse med den årlige opgørelse af erhvervsvenlighed at ”det er vanskeligt at få armene ned over de forbedringer, der er gennemført i Københavns Kommune”.

4. Mere "hverdagsgrønt"

København har gennemført en politik om mere hverdagsgrønt.

Det betyder, at vi har fået mange flere små arealer med træer og grønt.

Der er ikke tale om store forkromede projekter, men i stedet en mængde små grønne pletter rundt om i byen.

Satsningen er til gavn for biodiversiteten og er med til at modvirke varmeøer.

5. Flere ejerboliger 

Det er lykkedes at få etableret mange flere ejerboliger i København.

Ved hjælp af en række snedige greb, er det lykkedes at få bygget meget mere af det, som københavnerne gerne vil have, nemlig ejerboliger.

Nu kan mange flere københavnere spare op i egen bolig fremfor at bo til leje.

—

I denne serie på 11 artikler svarer 10 partiledere på, hvad der vil sker med byen, hvis de får absolut flertal i Borgerrepræsentationen. Den 11. artikel samler sammen på alle svarene — og giver en realisme-score til dem alle.