Hop direkte til svarene

—

"Valgflæsk" lyder anklagerne hvert 4. år.

Når et politisk parti taler om store visioner for byen, skydes de ofte ned som løgn og latin af vælgere, der er blevet kloge af skade.

Og efter valget kan man nemt blive lidt træt af bortforklaringerne, når de store tanker stille og roligt bliver til realpolitik:

"Vi mente det ikke bogstaveligt. Det er bare en vision, vi arbejder hen imod," lyder det nogen gange fra politisk side.

Eller: "Politik er det muliges kunst"; der skal laves kompromiser, og store drømme dør, når der handles af i porten.

Dét gør det sværere at stemme til et valg. For hvad er det egentlig man får, hvis så få af ordene ender med konkrete handlinger?

Op til novembers kommunalvalg har vi sat os for at få klarere svar end normalt.

Konkret og finansieret

Magasinet KBH har stillet samme spørgsmål til partilederen fra 10 partier:

Hvordan vil København rent fysisk være forandret i 2029, hvis netop dit parti får magten? Nævn mindst tre punkter, og maksimalt fem.

Og vi vil ikke høre noget om, at "det bare er visioner" — eller om at realpolitik knuser idéerne senere hen.

Præmis nummer 1 er nemlig, at partiet får 60% af stemmerne til november og har fuld kontrol over byen fra 1. januar 2026. Dermed vil det være uafhængigt af andre partier og kan gennemføre præcis de projekter, partiet vil.

Præmis nummer 2 er, at alle idéerne skal finansieres. Vi kræver realisme og jordnærhed. De københavnske vælgere skal forstå præcis, hvad de får, hvis partiet får absolut flertal — også til at lægge byens budgetter.

Og præmis nummer 3 er, at hvis projektet kræver lovændringer fra Christiansborg, så skal partilederen forklare, hvor realistisk dét er.

Det er måske ikke alle partiledere, der svarer lige klart på det hele, men det er selvfølgelig også en slags svar i sig selv.

I denne 6. runde er det Christopher Røhl fra Radikale Venstre, der får lov at svare. Partiet fik 11,9% af stemmerne, og 6 mandater, ved seneste valg

Christopher Røhl (B)

Hvordan ser København ud i 2029, hvis Radikale Venstre får absolut flertal i Borgerrepræsentationen ved novembers valg?

1. Genopretningen af boligmarkedet er i gang

Radikale Venstre har i den nye kommuneplan fået gennemført ambitionen om 10.000 ekstra grønne boliger i København , så både studerende, unge familier og almindelige lønmodtagere igen kan finde et hjem, de har råd til — med lavt klimaaftryk.

Det er sket ved at hæve bebyggelsesprocenten med op til 10%, mod at bygherrer bygger i træ og andre lavemissionsmaterialer.

Der er planlagt 3–5 nye kollegier i byudviklingsområder som Refshaleøen og Jernbanebyen, hvor byggeriet er fremrykket, fordi de første beboere ikke kræver parkeringspladser eller fuldt udbygget kollektiv trafik.

Samtidig er der skabt nyt liv i den eksisterende by med flere tagboliger, konvertering af tomme erhvervslokaler, fortætning langs metro- og jernbanelinjer og mulighed for dobbelthuse i villakvarterer.

Kommunens samlede målsætning er hævet fra 40.000 til 50.000 nye boliger frem mod 2036, heraf mindst 12.500 almene.

Finansieringen er markedsdrevet: Udviklere betaler selv for de grønne krav, mens kommunen tilvejebringer rammerne via planlovgivningen, så skatteborgerne ikke belastes.

Folketinget har ganske vist hævet rammebeløbet for almenboliger, men mangler stadig at reformere momsregler og tilbudspligt, der kunne genrejse boligmarkedet nationalt — derfor har Københavns Rådhus taget teten og leveret løsningen selv.

2. De gamle åer er kommet op til overfladen.

Med Radikale Venstres flertal er Lygte Å og Ladegårds Å igen bragt op i dagslyset, så en blå grøn korridor nu forbinder Utterslev Mose og Damhussøen helt ind til Søerne.

En ny sø i Grøndalsparken fungerer både som rekreativt åndehul og som klimatilpasning mod skybrud.

Samtidig er den ene bue på Bispeengbuen revet ned, så åen kan løbe frit, mens trafikken afvikles på den tilbageværende højbro og bylivet fortsætter under buen.

De åbne vandløb giver naturlig nedkøling i varme somre, øger biodiversiteten og styrker klimasikringen.

Projekterne er finansieret via kommunens anlægsbudget og forsyningsselskabernes klimatilpasningsmidler, mens staten har bidraget med de midler, den ellers skulle have brugt på vedligehold af Bispeengbuen — så skatteborgerne slipper for en ekstraregning.

Dermed er en idé, der i 2023 blot var en foranalyse, i 2029 blevet til et sammenhængende blåt bånd midt i byen.

3. Verdens bedste cykelby står der på en pokal på overborgmesterkontoret

Med Radikale Venstres flertal er flere nye cykelbroer i gang med at blive etableret.

Udover den nye forbindelse mellem Østerbro og Refshaleøen er der i havnens sydlige del broer på vej til amagersiden til både Enghave Brygge og Teglholmen, som aflaster Bryggebroen, der alt for længe har været over sin kapacitet.

Samtidig er den grønne cykelsti fra Nørrebro til Valby kopieret på Amager fra Fælled til strand, så cyklister kan krydse byen trygt og effektivt i grønne omgivelser og nye er på vej i Fæstningsringen, Vestringen og Østhavnen.

Trafiklysene er omlagt, så cyklister får grøn bølge-forrang, og hastigheden for biltrafik er sænket på udvalgte strækninger, så cykelstierne er blevet bredere og mere sikre.

Projekterne er finansieret gennem kommunens cykelpulje og midlerne fra cykelpuljen i Statens infrastrukturplan 2035. København kan igen med rette kalde sig verdens førende cykelby.

4. Byens facader og pladser summer af liv

Med Radikale Venstres flertal er udeservering og butiksliv blevet en integreret del af bybilledet.

De vellykkede forsøg i fem gader i Middelalderbyen har ført til justeringer i den ambitiøse byrum- og trafikplan i tæt dialog med både handelsstand og beboere.

Flere af de smalle gader er blevet omdannet til gågader, som man kender det ved Grand Teatret på Mikkel Bryggersgade — og nye bydele som Ørestad, Sydhavn og Nordhavn har fået levende handelsstrøg.

Lempeligere regler for udeservering uden for centrum har givet byen et gastronomisk løft og skabt lokale mødesteder i hele København.

Forslaget fra den tidligere transportminister om at bremse udviklingen blev skrinlagt efter folketingsvalget, og udviklingen mod en mere den levende by realiseres gennem ændrede lokalplaner, løbende anlægsmidler fra kommunens budget og medfinansiering fra erhvervslivet selv.

5. Parkeringen i København har fundet en ny balance

Med Radikale Venstres flertal er belægningsprocenterne kommet under 100%, beboerne kan finde en plads, når det kommer hjem.

Det er blevet sikret gennem erfaringerne fra sensorforsøgene, der er blevet rullet ud i de områder hvor belægningen er højest, gennem et strategisk samarbejde mellem kommunen og de private parkeringsservices data og en øget brug af delebiler.

Derudover har det virket at hæve parkeringsafgifterne fra udefrakommende biler og leje parkeringspladser hos offentlige institutioner og private arbejdspladser.

På den måde er det lykkedes at kunne nedlægge mere af byens gadeparkering ved at flytte den over i parkeringshuse og gennem dobbeltudnyttelse af private parkeringspladser.

Det har skabt en omfordeling af arealerne i hele byen, men særligt på Amager, hvor man har vedtaget en ny trafik- og byrumsplan, har man fundet et uforløst potentiale, der både har kunnet realisere planen om en grøn kile fra Fælled til Strand og et nyt byrum ved Kigkurren.

Amager er på den måde blevet et forbillede for resten af den trafikale byplanlægning i de gamle kvarterer og tilsvarende planer er på vej for Østerbro, Vesterbro og Nørrebro.

Beboerlicensen (for at parkere, red.), der før kostede det samme som et Netflix abonnement, er blevet hævet i takt med, at servicen er blevet bedre.

—

I denne serie på 11 artikler svarer 10 partiledere på, hvad der vil sker med byen, hvis de får absolut flertal i Borgerrepræsentationen. Den 11. artikel samler sammen på alle svarene — og giver en realisme-score til dem alle.