Poltisk kamp om parkering fortsætter

Der findes nemlig — løst skønnet — et sted mellem 2.300 og 2.900 parkeringspladser ved kommunale ejendomme i hovedstaden.

De ligger ved institutioner, skoler og fritidsanlæg og er forbeholdt de ansatte, der arbejder i ejendommen. Det skal de dog ikke blive ved med at være, besluttede politikerne i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg enstemmigt på et møde for få dage siden.

I stedet vil man gøre parkeringspladserne offentligt tilgængelige på hverdage efter kl. 17 og i weekenden.

Og det er ikke de eneste pladser, man har fundet. Der ligger også 30 parkeringspladser under Hausers Plads, tæt på Rundetårn i Indre By, som politikerne vil gøre offentligt tilgængelige.

Alternativet og Enhedslisten tilføjede i en såkaldt protokolbemærkning til beslutningen, at de to partier "ser dette som en oplagt anledning til at sløjfe andre parkeringspladser i et tilsvarende antal, så en eventuel forbedring for nogle bilister ikke samlet set øger biltrafikken, men i stedet kan frigøre plads til grønnere byrum, ophold og sikre forbindelser for gående og cyklende.”

P-pladser brugt til langtidsparkering

Indtil videre er der dog tale om en ren principbeslutning, da der er det ret store aber dabei, at pengene til omlægningen skal findes, hvis man reelt vil åbne P-pladserne ved de kommunale ejendomme.

Forarbejdet og en åbning af blot en mindre del af pladserne vil koste 2-3 mio. kr., som skal afsættes i kommende budgetforhandlinger — og ingen partier bad på mødet om, at der bliver lavet et såkaldt budgetnotat, så pengene potentielt kan blive afsat på et snartkommende budget.

Liberal Alliance udtalte, at man er positive over for, at de kommunale P-pladser kan blive brugt af beboerne, men man "mener dog ikke, at skatteborgerne skal finansiere stadig større udgifter til parkering på bekostning af andre vigtige områder.”

Når man nu politisk alligevel leder efter flere parkeringspladser i byen, skyldes det ikke mindst, at nogle af de ca. 139.000 bilejere i Københavns Kommune ofte klager over, at der ikke er nok pladser — og at de ikke kan få hverdagen til at hænge sammen uden bil.

Det har dog fået Klima-, Miljø- og Teknikborgmester Line Barfod (Ø) til at spørge sin forvaltning, hvad belægningen er på de pladser, som kommunen lige nu stiller til rådighed for beboere med beboerlicens i Indre By.

Der er i alt 895 P-pladser fordelt på 12 placeringer, og på halvdelen af dem er belægningen midt på dagen på 70-100%, lyder svaret. Og i dem alle er belægningen yderst stabil over hele døgnet.

Statistikken ligner en opgørelse fra oktober for P-kælderen under Israels Plads. Her var ca. 90% af pladserne stadig optagede midt på dagen.

Tallene tegner et billede af, at parkeringspladserne stillet til rådighed for beboerne mere bliver brugt som opbevaringspladser end til biler, som reelt skal bruges i hverdagen.

Det var også vurderingen fra Teknik- og Miljøforvaltningen, der i et svar til Magasinet KBH i november skrev:

"Belægningsprocenterne kunne afspejle langtidsparkering med øget brug af bilerne i weekenden."

Tilsvarende mønster finder man også i kommunens egne P-anlæg, som næsten er helt fyldte i hverdagene, lød det fra forvaltningen.

Politisk nederlag til S, V og K

Der er dog stor politisk uenighed om, hvordan man anskuer parkeringsbehovene i København.

Socialdemokratiet, Venstre og Konservative har talt højt om, at der er brug for ekstra parkeringspladser — og derfor stemte de tre partier til samme møde for et forslag om at skabe mere plads til bilerne langs byens kantsten.

Det ville partierne gøre ved at ændre længdeparkering til skråparkering flere steder i byen. Skråparkering optager mere af vejarealet, men til gengæld bliver der plads til flere biler, og kommunen har tidligere vurderet, at omkring 120 ekstra pladser kan findes på dén måde.

Forslaget blev dog stemt ned af Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet, så den endelige stemmefordeling lød på 4-7.

I en protokolbemærkning udtrykte Enhedslisten og Alternativet, at partierne gerne vil udnytte de eksisterende P-pladser bedre — men ikke vil udvide bilparkeringen i gadeplan.

Må kommunen beholde indtægterne?

Til mødet stillede Venstre også et forslag om at indføre en 'karensperiode' på 30 dage for udskrivning af parkeringsafgifter, når parkeringsregler i et område bliver ændret.

Det skal forstås sådan, at man som bilist den første måned efter nye P-regler i et område er trådt i kraft ikke ville få en afgift, hvis man forbrød sig mod reglerne — men derimod blot en flyer med oplysninger om de nye regler.

Det forslag blev dog akkurat stemt ned af B, F, Ø og Å med stemmerne 6-5.

Til gengæld kunne partierne godt blive enige om at sende en opfordring til indenrigs- og sundhedsministeren om, at Københavns Kommune fremover skal have lov til at beholde 100% af indtægterne fra betalingsparkering, der så kan bruges til drift af — og investering i — parkeringspladser.

Det har tidligere været muligt at beholder indtægterne, hvis man netop brugte dem på at investere i bedre parkeringsforhold — f.eks. i at opføre indendørs anlæg.

Men en lovændring i 2020 har betydet, at alle kommunens P-indtægter over et vist bundfradrag i dag skal afleveres til staten.

Det ser Københavns Kommune altså meget gerne bliver ændret af Folketinget, så byens indtægter fra parkering kan bruges på at etablere bedre parkering — og på at få mere parkering væk fra gaden.

Læs her om hvordan indtægterne fra parkering i dag fordeles.