Nørrebro-evaluering baner vejen for fremtidens 'trafikøer'

En 'trafikø' er nemlig byplanlæggernes svar på en "lukket fest" for gennemkørende biler.

Logikken er simpel: Du kan stadig køre til din gadedør eller levere varer til den lokale café, men du kan ikke længere bruge de små sidegader som en hurtig smutvej mellem byens store indfaldsveje.

Ved hjælp af ensretninger, blomsterkummer og tekniske spærringer bliver biltrafikken gennet ud på de store årer, så beboerne kan få byrummet tilbage.

Det er et greb, der startede i miniformat ved Guldbergsgade, men som siden er rullet ud i fuld skala i Blågårdskvarteret — og her viser en stribe tørre tal nu de første, kontante konsekvenser.

Når skiltningen taber til vanen

En frisk evaluering fra Københavns Kommune bekræfter, at trafikøen i Blågårdskvarteret har virket — i hvert fald hvis man spørger de bløde trafikanter.

Biltrafikken er dykket markant, og det samme er hastigheden. Det afspejler sig direkte i humøret hos kvarterets fodgængere og cyklister, hvor henholdsvis 74 og 68 procent melder om høj tilfredshed.

Hos bilisterne er stemningen derimod vendt fra lunken til kølig.

Her er tilfredsheden i kvarteret faldet fra beskedne 28 procent i 2023 til endnu mere sølle 20 procent året efter. Utilfredsheden skyldes dog ikke kun længere køreture, men også de udfordringer, der opstår, når byens gamle vaner møder de nye regler.

Kommunens rapport afslører nemlig, at københavnske bilister bliver kreative, når de har travlt. Der køres mod ensretningen og overtrædes svingforbud i et omfang, der har fået lokaludvalget til at rynke brynene.

Særligt de automatiske pullerter ved Peblinge Dossering og Slotsgade har skabt en kluntet "trafik-tango", hvor både lastbiler og personbiler ender med at bakke ud ad smalle gader, når de møder en pullert, der blokerer for videre færd på kørebanen.

Det skaber paradoksalt nok nye, utrygge situationer for de fodgængere, der ellers lige havde indtaget pladsen.

"Det står klart, at skilte alene ikke ændrer adfærd. Skal vi for alvor i mål, skal gaderne bygges om, så det føles naturligt at sænke farten," lyder det som en af de centrale læringspunkter i evalueringen.

Det er ikke helt let at læse trafikken på Indre Nørrebro, da kvarteret i forvejen havde relativt få biler og cyklister. Samtidig har drilske faktorer som dårligt vejr på tælledagene gjort de manuelle målinger en smule usikre.

Man tør dog alligevel godt komme med en række konklusioner: 

Der er nu markant færre biler på fx Peblinge Dossering og Stengade — selvom mange bilister blæser på forbuddet i Stengade. Omvendt har trafikøen haft den utilsigtede bivirkning, at biltrafikken i Wesselsgade, der løber parallelt med Peblinge Dossering, faktisk er vokset.

Fra forsøg til fremtidens bykort

Uanset hvad, viser læringen fra Nørrebro altså også, at skilte alene ikke ændrer adfærd. Forvaltningen vurderer, at visse gader skal bygges om fysisk, hvis trafikken skal fungere, som det er intentionen med trafikøer.

Man kan dog relativt hurtigt justere vigepligter og ensretninger for f.eks. lastbiler i bestemte gader, men andre forandringer kræver noget politisk mod.

Skal man f.eks. lave bedre vendepladser ved pullerterne — så man undgår bakkeriet — og mere cykelparkering, som også er efterspurgt, så kræver det nemlig, at man tør nedlægge parkeringspladser, når evalueringen frem til.

Selvom Nørrebro-modellen stadig lider af nogle børnesygdomme, ser retningen for fremtidens København dog ud til at være sat.

Siden der i 2021 blev sat penge af til at lave trafikøen på Nørrebro, er konceptet relativt hurtigt gået fra at være et nyt eksperiment til måske at blive fundamentet for byens videre udvikling.

Erfaringerne fra Indre Nørrebro er allerede i fuld gang med at blive overført til Klimakvarteret på Ydre Østerbro, der netop er aktiveret som byens hidtil største trafikø.

Men skal visionerne om flere fredelige nabolag fungere helt efter hensigten i København, er det altså formentlig ikke nok med nye regler — byrummene skal også bygges om, så de nye spilleregler for biler, cyklende og gående i højere grad giver sig selv.