Nu får København sin næste 'trafikø'

Som vi kunne fortælle i juni, er det såkaldte 'Klimakvarter' på vej mod at blive byens næste 'trafikø' — og kort efter nytår træder de første ændringer i kraft.

Dermed vil de trafikale spilleregler i et område næsten på størrelse med hele Middelalderbyen blive ganske anderledes, end de er i dag.

Og står det til visse politiske parter, så er det spillerregler, som i fremtiden skal brede sig til resten af byen.

Ingen smutveje

Den 5. januar sker de første ændringer, der i løbet af kort tid skal gøre Klimakvarteret til et kvarter, der er lukket helt af for gennemkørende trafik med afspærringer, bussluser og ensretninger.

Projektet skal gøre gaderne fredeligere og mindre forurenede for beboerne i området, der i dag er må lægge asfalt til en del trafik mellem tre hovedfærdselsårer: Lyngbyvej mod vest, Jagtvej mod syd og Østerbrogade mod øst.

Bilister, der i dag er vant til at køre ad Klimakvarterets mindre gader for at undgå køerne på de store veje, må altså finde andre veje eller transportmidler i fremtiden.

Sideløbende med trafikforsøget vil Københavns Kommune fortsætte arbejdet med at forny og klimasikre området, der af kommunen for 10 år siden blev udpeget som Københavns første klimakvarter — heraf navnet.

Her skal der sikres mod skybrud, og naturen skal fremmes — et arbejde der allerede har resulteret i flere større ændringer.

Plads til byrum på ø'en

Den grundlæggende idé med en trafikø er, at inde på 'øen' er der fuld adgang for beboere og varetransport i bil.

Men øen er noget man kører ind på, hvis man har et ærinde derinde. Man kører ikke igennem. Transport mellem byens områder holdes dermed i stedet på nogle udpegede hovedfærdselsårer — mens der kommer mere fred og ro inde i beboelseskvarterne.

Mindre trafik betyder også, at der kan indrettes rarere byrum inde på trafikøerne — og det er også en del af planen på Ydre Østerbro.

Mange af gaderne er — trods udpegningen som grønt kvarter — i dag betydeligt mere præget af parkering og asfalt end af grønne byrum og plads til ophold.

Men målet er, at kvarteret stille og roligt skal begynde at udnytte sin nye ø-status — i første omgang med omdannelsen af et i dag lidt kedeligt hjørne ved Reersøgade, tæt ved krydset mellem Jagtvej og Østerbrogade og metrostationen ved Poul Henningsens Plads.

Omdannelsen her — med mere grønt og meget mindre asfalt — går efter planen i gang sidst i 2026.

Allerede to øer

København har i forvejen to lidt mindre trafikøer, der begge ligger på Nørrebro.

Som mange bilister har erfareret, er en del af gaderne i Blågårds-kvareret blevet ensrettet, så man ikke kan bruge området som smutvej mellem Åboulevard og Nørrebrogade.

Og i Guldbergsgade har blomsterkasser på vejbanen i mange år sørget for, at biler ikke kan bruge gaden til indkørsel fra Nørrebrogade og Fælledvej. Alene dén lille ændring har skabt en mini-trafikø, fordi trafik ind i området nord for Sjællandsgade nu skal ske fra Tagensvej.

Men den nye trafikø på Ydre Østerbro er den hidtil største og et markant skridt på Københavns Kommunes vej mod en grønnere og mere cykel- og fodgængervenlig by.

Under pres for at nå målsætning

Udover at gøre områder af byen fredeligere og mere sikre for bløde trafikanter, kan trafikøerne sammen med andre trafikale tiltag — heriblandt planen for færre biler i Middelalderbyen — være med til at mindske biltrafikken i byen generelt.

Og det er nødvendigt, hvis København skal nå sin målsætning om at reducere andelen af bilture i fremtiden.

De seneste år er det nemlig gået den modsatte vej: I 2022 foregik 25% af alle ture i København i bil. Men sidste år var andelen steget til 29%.

Kommunens mål var indtil sidste år, at der allerede her i 2025 skulle være en ligelig fordeling mellem biler, fodgængere, cyklister og kollektiv trafik.

Nu arbejder man i stedet mod et mål, der hedder, at bilernes andel af ture i byen skal være under 25% i 2030 — og minimum 25% for de andre tre typer transport.

En by af trafikøer i fremtiden?

Med den tredje trafikø på vej til Østerbro er København så småt i gang med en omtænkning af byens trafik.

Og står det til det største parti i Borgerrepræsentationen, Enhedslisten, er flere trafikøer en afgørende del af løsningen på at reducere biltrafikken — en vision som bl.a. er bakket op af Alternativet og af arkitekterne bag Fingerplanen 2.0, der blev udpeget først på året.

Med udgangspunkt i en vision fra JAJA Architects vil partiet opdele den del af byen, der ligger inden for Ring 2, i trafikøer adskilt af større trafikårer.

Ligesom med de eksisterende trafikøer vil bløde trafikanter kunne bevæge sig frit inden for og mellem trafikøerne, mens biler må køre ud til en af de store trafikårer for at komme fra én trafikø til en anden.

En inspirationskilde for Enhedslisten er den belgiske by Gent, der for otte år siden delte byen op i seks trafikøer og selv rapporterer, at øvelsen bl.a. har reduceret bilkøer, forbedret luftkvaliteteten, øget antallet af cyklister og dæmper støjen i byen.

Forsøget med trafikøen i Klimakvarteret løber over det næste år og vil blive evalueret sammen med beboerne undervejs.

I 2027 skal politikerne tage stilling til, om tiltagene skal gøres permanente.