Old School: Gammeltorvs og Nytorvs historie

I denne udgave af vores Old School-serie — som tager os med fra fortidens til nutidens København — besøger vi sidstnævnte og dens lidt yngre søster, Nytorv. 

1167

Københavns officielle fødselsår er 1167 — det år hvor Absalon opfører sin borg på den lille holm, hvor Christiansborg ligger i dag.

Men også før 1167 ligger der en by her. Hvorfor ellers bygge en borg til at beskytte den?

Man har fundet rester af bådebroer ved Gammel Strand fra omkring år 700, og allerede inden Absalon bygger sin borg, er det nuværende Gammeltorv den lille bys handelstorv, omringet af primitive træboder. Formentlig fra 1000-tallet, men måske endnu tidligere.

1479

København vokser op omkring torvet der efterhånden bliver mindre og omgivet af rigtige købstadshuse i bindingsværk.

I 1479 bygger københavnerne deres tredje rådhus midt på Gammeltorv. De to første lå henholdsvis ved Skoubogade og på hjørnet af Nørregade/Studiestræde. 

1555

Rådhuset ligger ca. der hvor Strøget krydser torvet i dag og går næsten fra facade til facade. Kun et lille stræde bliver der plads til i hver side.

Foran Rådhuset, på nutidens Gammeltorv, er der luft og plads til ridderturneringer. På bagsiden, nutidens Nytorv, ligger Rådhusgården og et virvar af mindre bygninger.

1606

Som ofte set før, er det Christian IV der tager fat i den store murerske og rokerer rundt på byen. 

I 1606 beordrer han rådhusets gård og andre byggerier omkring rådhusets fjernet, og derved opstår der en helt ny plads på rådhusets bagside: Nytorv.

Christian IV moderniserer også hele rådhuset, flytter skafottet fra Gammel- til Nytorv og anlægger Caritasbrønden i 1608.

Skafottet er væk i dag, men Caritasbrønden er der endnu og er det ældste springvand i København. For fire hundrede år siden var den ikke blot et sted man sad og kiggede på livet gå forbi, men også en del af byens vandforsyning. 

1728

I 1728 brænder Christian IVs rådhus. Et nyt bliver bygget samme sted, nu i barok-stil.

Indgangen er stadig mod Gammeltorv, mens der mod Nytorv er åbne arkader, fangehuller og vinstue, hvorfra man kan observere afhugning af hoveder over et godt glas. Skafottet rives først ned i 1761. 

1795

Endnu en gang er der brand i København, og Rådhuset er igen involveret i flammerne.

Man er nu så bange for ildebrande, at man river ruinen ned uden at bygge den op igen. Derved får man skabt et område uden bebyggelse der forhåbentlig kan være med til at stoppe fremtidige brandes spredning.

Og dermed opstår der også ét åbent torv med et navn til hver halvdel — Gammeltorv og Nytorv — som vi kender det i dag. 

1815

Men byen skal jo have et rådhus.

Under 1795-branden nedbrænder også Vajsenshus — byens opdragelsesanstalt med adresse på Nytorv. Dermed opstår der ny plads langs torvet, og arkitekten C.F. Hansen får til opgave at opføre et nyt, kombineret råd- og domhus netop dér.

I 1815 er det færdigt, og det står der stadig — i dag fungerer det dog kun som domhus. 

1905

Bystyret flytter til det nuværende rådhus i 1905.

Gammeltorv/Nytorv kan nu få lov at koncentrere sig om at være handelstorv, som det havde været fra starten.

På Nytorv er der flæsketorv, men allerede i 1910 er det dog slut med den del af handelen — salg af døde svin foran byens retslokaler bliver hurtigt lidt for meget. 

1930

I 1930'erne er gadehandlen helt væk. Bilparkering optager nu halvelden af pladserne, mens en bred vej med sporvognskinner lægger beslag på den anden.  

1950

I 1950'erne er både Gammeltorv og Nytorv blevet til tætpakkede parkeringspladser.

I 1962 bliver Strøget dog til gågade, og Gammeltorv indlemmes i fodgængerområdet.

I 1992 nedlægges også P-pladsen på Nytorv, og torvene får mere eller mindre det udseende, vi kender i dag.

2020 

Gammeltorv og Nytorv er en af de mere uforanderlige indslag i det københavnske bybillede.

Nytorv er med sit relativt store, ubrudte byrum og sparsomme beplantning meget ofte ganske tomt for mennesker.

Med sit springvand — som man også kan sidde på — og lidt mere intime proportioner trækker Gammeltorv i højere grad gæster til, særligt om sommeren.

Kigger man nedad på Nytorv, vil man se, at placeringen af både byens gamle rådhus og skafot er markeret i stensætningen.

For mange københavnere markerer torvene en overgang mellem den butiksmæssigt tarveligste ende af Strøget mod Rådhuspladsen og en lidt mere civiliseret del ned mod Amagertorv.