Planklage­nævnet starter sag om Nomas hegn

Omkring 5½ år efter, at der første gang blev klaget over afspærringen — og efter mere end 10 artikler om sagen i nærværende medie — strakte Noma endelig våben og handlede som Københavns Kommune havde afgjort, at de skulle.

Men dét er kun halvdelen af historien.

For klagen fra 2018 over Noma afspærringer gik også på et hegn, som restauranten har opsat i den anden ende af grunden.

Og kun hvis også dette hegn bliver fjernet, vil der være uhindret adgang til den samlede gå- eller løbetur langs Christianshavns Vold — hele vejen rundt om Stadsgravens vand — som der var før, Noma flyttede ind og spærrede af.

Og den del af sagen er nu havnet hos det statslige Planklagenævnet.

Lige midt i skellet

Når Nomas pigtrådsbeklædte hegn i den sydlige ende af grunden stadig står, så hænger det ikke mindst sammen med, at det står lige i skellet mellem to lokalplaner.

Nomas nu fjernede afspærring i nord lå i lokalplanområdet 'Holmen', og i dén lokalplan står, at:

"Byrum skal være offentligt tilgængelige og må ikke ved skiltning eller hegning forbeholdes områdets beboere eller bestemte brugere. Der skal være offentlig adgang til arealet."

Så her var der ikke så meget tvivl — selv om det tog Københavns Kommunes Teknik- og Milljøforvaltning knap 5½ år at beslutte, at der ikke skulle gives en dispensation til Noma. Afspærringen skulle væk, og det er den nu.

Men hegnet i syd står altså netop dér, hvor lokalplanområderne 'Holmen' og 'Christiania' grænser op til hinanden. Og Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på basis af de noget upræcise kort i planerne, at hegnet lige akkurat ligger inde på Christiania-siden.

Dermed gælder en anden lokalplan for hegnet i syd end for afspærringen i nord, og i dén lokalplan står der ikke noget specifikt om 'hegning'.

Planen indeholder godt nok tekst om, at dens formål er at "holde området åbent for Københavns befolkning", og at planen skal "fastlægge et stianlæg gennem de rekreative arealer med adgang til ydre Vold og de to nordlige bastioner" — kort sagt at området skal være et "offentligt rekreativt areal".

Men ordet 'hegning' optræder ikke i planen, og derfor konkluderer Teknik- og Miljøforvaltningen i et svar til Magasinet KBH, at "indenfor området af lokalplanen er hegning ikke forbudt."

Forvaltningen mener, at hegning specifikt skal være nævnt, for at kommunen skal have mulighed for at regulere det — uanset om planen altså slår fast, at her skal være et stianlæg, og at området skal være et rekreativt areal for offentligheden.   

Dén tolkning er Magasinet KBH dog mindre sikker på, end forvaltningen selv er, og derfor har vi sendt sagen videre til Planklagenævnet, der kan ophæve en afgørelse truffet i en kommune.

"Sammenhængende sti"

Ét af de punkter der har skurret på redaktionen er, at der i lokalplanen for Christiania står skrevet, at et areal vist på et kort i planen "udlægges til stier", som det hedder i planen. Og på dette kort ser det umiddelbart ud til, at stiforbindelsen på Christiania fortsætter ind foran Søminedepotet, hvor Noma i dag har til huse.

Altså ser det ud til, at det hegnede sted i lokalplanen er udlagt til at huse en sti. Og er en sti en sti, hvis den er spærret af et hegn? 

Desuden står det eksplicit i lokalplanen, at den "åbner for at etablere et sammenhængende stisystem rundt om Stadsgraven", og redaktionen bekendt var den eneste forhindring i 1991, da lokalplanen blev lavet, at der ikke var fri passage foran Søminedepotet, da den på dette tidspunkt var ejet af Flåden.

Lokalplanens hensigt må dermed netop have været at åbne området op og sikre en sammenhængende sti, er vores vurdering. Og i redaktionens øjne er der derfor usikkerhed om, hvorvidt det er korrekt, når forvaltningen siger, at den slet ikke kan regulere afspærringer af området, alene fordi ordet "hegning" ikke optræder i lokalplanen.

Det er blandt andet disse argumenter, som vi har bedt Planklagenævnet kigge på, og vi har netop fået besked om, at sagen nu er gået i gang.

Når der indgives en klage over en afgørelse i en kommune, får kommunen indledende en mulighed for at omgøre beslutningen, men det har Teknik- og Miljøforvaltningen informeret Planklagenævnet om, at man ikke agter at gøre i dette tilfælde.

Og derfor er sagen nu formelt åbnet hos Planklagenævnet.

Passage opstod

Flåden solgte Søminedepotet til en privat udvikler i 1998, og kort efter blev det meste af hegnet omkring grunden fjernet af lokale, der ønskede sammenhængende adgang langs vandet.

Fra Christianshavns Lokalhistoriske Arkiv lyder det til Magasinet KBH, at:

"Hidtil [før Nomas indflytning] kunne man i forlængelse af stiforløbet på Christiania langs Stadsgraven uhindret gå forbi Søminedepotet."

Og i et dokument fra Slots- og Kulturtyrelsen, som magasinet har en kopi af, står: "i tiden, hvor Søminedepotet står uden funktion og området forladt, er der opstået passage langs Stadsgraven, der efterfølgende ofte er benyttet af gæster fra den offentlige del af Christianshavns Vold på vej til og fra Refshalevej."

Magasinet KBH har talt med den tidligere chef for Søværnets Minørtjeneste, Finn Linnemann, der også var chef for området i 90'erne, og han fortæller, at man allerede flyttede ud af bygningen i 1996.

Han fortæller også, at der allerede i perioden før '96 var gæster på området, men at de ikke var velkomne.

På dette tidspunkt bruge Flåden bygningen til at huse deres historiske samling, og Slots- og Kulturstyrelsen oplyser, at der i denne periode "periodevist" var hegn omkring Søminedepotet.

Allerede omkring 1991, hvor lokalplanen for Christiania blev lavet, har der altså været offentligt besøg på området og blot "periodvist hegn" — hvilket også kan have betydning for sagen, da en lokalplan med forvaltningens ord "ikke kan regulere forhold som allerede måtte være etableret før lokalplanen blev vedtaget". 

Besøgene har dog ikke altid været autoriserede. Finn Linnemann fortæller videre, at man ad flere omgange reparerede hegnene, og i en periode omkring 1994 indsatte man hundepatruljer for at holde de mange gæster væk.

Nu op til nævnet  

Sagen ligger altså nu hos Planklagenævnet.

Har Teknik- og Miljøforvaltningen ret? Kan kommunen slet ikke regulere, om der må være et hegn eller ej, fordi ordet "hegning" ikke optræder i lokalplanen fra 1991? Og fordi et kort over området fra 1991 ikke viser, at der var adgang til Christiania fra dér, hvor hegnet står i dag?

Eller giver lokalplanen netop mulighed for at kræve en afspærring fjernet, fordi et af dens erklærede formål er at sikre offentlig adgang til de rekreative områder og eksplicit muliggør etablering af et sammenhængende stisytem omkring Stadsgraven?      

Afgørelsen er Planklagenævnets.

Vi opdaterer om sagen, når der er nyt — hvilket formentlig først vil være om 6-7 måneder.