pixel

Københavner, skab din by!

Hele sommeren er København ét stort eksperimentarium for fremtidens byliv.

kbh magasin

Fakta

Skab din by

Fra 3. maj til 3. august 2012 overalt i København.

Et projekt, hvor Københavns Kommune inviterer københavnerne til at hjælpe med at nytænke den måde, byen planlægges på.

Via Skabdinby.dk stilles hver tiende dag i hele perioden en ny udfordring, der kan besvares i ord, foto og video på hjemmesiden.
Det kan være, at vise sit yndlingssted i sin bydel, eller det sted, der er bedst til at røre sig på.

Samtidig forløber en serie konkrete eksperimenter rundt omkring i byen, der tager fat om et bestemt emne. For eksempel byhaver eller stativløs cykelparkering.

Den viden, der kommer ud af udfordringerne og eksperimenterne, skal bruges som udgangspunkt for fremtidige løsninger i København.

Skab din by er et partnerskab mellem forskningsalliancen Tempos, Metodehoveder og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning.

København skal være verdens bedste by at bo i. Og du skal hjælpe til, ved at dele din viden om hverdagslivet i København med byens planlæggere. Under overskriften Skab din by – et københavnereksperiment står sommeren 2012 derfor i bylivseksperimenternes tegn.

Hvilke steder i byen er de bedste, at røre sig på, og hvordan holder vi bedre vores parker rene? Har du et bud, så er det nogle af de emner, som du kan være med til at undersøge via skabdinby.dk.

Projektet sætter fra maj til august en række eksperimenter i gang rundt omkring i hele København, der skal udfordre og nytænke den måde byen planlægges og anvendes på. Samtidig stiller hjemmesiden hver tiende dag byens borgere en udfordring fra én af de mange planlæggere i forvaltningen.

skabdinby_3.jpg

Forandringsagenter til tjeneste

Københavnernes respons og den viden, der kommer ud af eksperimenterne, skal bruges som udgangspunkt for fremtidige løsninger i byen.

”Vi ligger inde med ufattelige mængder data, som er gode, men mangler kvalitative input. Mange borgere har for eksempel givet udtryk for, at de gerne vil have flere stille steder i byen, så nu spørger vi borgerne, hvad et stille sted er for dem”, siger projektleder Peter Munthe-Kaas.

Udfordringerne er tænkt som talerør for københavnernes oplevelser af, hvad der allerede fungerer i byen, så forvaltningen kan skabe nyt med erfaringerne fra de eksisterende områder. På hjemmesiden er det muligt for alle at uploade billeder og video samt en beskrivelse af, hvorfor netop deres sted i byen er interessant.

Det skal også være lettere for de mange gode frivillige kræfter i hovedstaden, at realisere deres gode idéer. Derfor har projektet udpeget ni såkaldte forandringsagenter, der er spredt rundt i bydelene.

Forandringsagenterne er folk, der i forvejen arbejder tæt på københavnerne lokalt i kommunen i kulturhuse og områdeløft, og.som i projektets levetid skal gøre, hvad de kan, for at hjælpe kreative københavnere med at føre deres idéer ud i livet.

skabdinby_2.jpg

Ambitioner kræver nytænkning

København kan bestemt ikke klandres for at ligge under for Janteloven med sine mange ambitioner om at skabe godt byliv for københavnerne. Hovedstaden vil være CO2-neutral, cykelby nummer ét og en af verdens bedste byer at leve i.

”Vi satser på, at København skal have verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv, men hvis vi skal nå i mål med dét, skal vi gøre noget. Noget nyt”, siger Peter Munthe-Kaas.

Blandt det nye er, at kommunen er gået fra at tænke byrum til at tænke byliv, når der skabes nye projekter i København, for at imødekomme sit mål om at få flere til at opholde sig ude i byen. Derfor har Skab din by en anden tilgang til indsamling af data end tidligere.

”Der sker en anden form for innovation, når man stiller spørgsmålene på en anden måde. Det er sjældent, at der sker innovation, når man spørger, hvad folk gerne vil have. De ved det ikke. Så vi spørger i stedet efter københavnernes viden om deres hverdagsliv, og så kobler vi det med vores fagnørdede viden”, siger stadsarkitekt Tina Saaby.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling