pixel

Lokale vil have mere liv i Ørestad

Efter års kamp mod tomme stueetager og lukkede facader sætter lokale selv gang i demokratisk manøvre frem mod ny lokalplan.

asger jorns alle

Bor man i Ørestad Syd, har man måske vænnet sig til den friske blæst fra fælleden, de næsten snorlige veje og en snigende følelse af, at det rigtige byliv er noget, der mest foregår andre steder i København.

Men et kursskifte kan være på vej.

Tilbage i 2023 lagde Københavns Kommune i hvert fald op til forandring ved at sætte gang i en ny lokalplan, der skulle rydde lidt op i fortidens fejl. 

Der gjaldt blandt andet langs Ørestads Boulevard, hvor flere store erhvervsgrunde har ligget øde hen, fordi ingen rigtig gad bygge på dem.

"Bylivet er dødt på grund af manglende butikker, caféer, restauranter og barer. Det samme gælder de ledige grunde på Ørestad Boulevard," lød det dengang i et høringssvar til planerne fra lokaludvalget.

I stedet skulle der bygges boliger på de resterende erhvervsgrunde, og stueetagerne både her og på to nærliggende veje — bl.a. Asger Jorns Allé — skulle have mere af det man på kommunal-sprog kalder "publikumsorienteret serviceerhverv".

Det er nu tre år siden, og Ørestad Boulevard og Asger Jorns Allé lever stadig en stille tilværelse.

Københavns Kommune er her i 2026 stadig i gang med at lave den nye lokalplan — men den er nu endelig på trapperne og vil formentlig være klar i marts.

Og for at sikre, at den ikke blot ender som pæne ord på et stykke papir, har Amager Vest Lokaludvalg og Ørestad Syd Borgerforening nu søsat en demokratisk offensiv.

Demokratisk offensiv mod lukkede facader

Erfaringerne fra Ørestad har vist, at byliv ikke opstår af sig selv, men her bor nu tusinder af mennesker, der har daglig erfaring med hvad der fungerer — og hvad der ikke gør.

Derfor sætter man nu gang i en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor beboerne kan blive helt konkrete og efterlyse, hvad de mangler.

Spørgsmålene er kontante og praktiske:

Savner man måske en lokal blomsterhandler, en café med aftensol, en frisør, et diskotek — eller en psykolog?

Beboerne bliver også bedt om at tage stilling til alt fra kulturelle arrangementer til den offentlige transport, der skal binde karréerne sammen.

Mange i Ørestad Syd savner f.eks. en lokal metrostation, da 'Vestamager' ligger i kvarterets ene ende, og 'Ørestad' ligger på den anden side af motorvejen — i Ørestad City.

Borgermøde i multiarenaen

Den lokale undersøgelse af, hvad man savner i sin bydel, falder sammen med den nok største og mest omtalte ejendomshandel i bydelens historie.

Den amerikanske underholdningsgigant Live Nation har for nylig købt Royal Arena for omkring en milliard kroner, men overtagelsen sker med en markant juridisk betingelse.

Planklagenævnet har nemlig slået fast, at arenaen i dag er ulovligt lukket mod omverdenen, da de nuværende kontorer og mørke ruder strider mod lokalplanens krav om 'aktive stueetager'.

Det betyder, at de nye ejere er pisket til at åbne facaderne op, hvilket kan give plads til alt fra boder med streetfood til caféer og nye udeområder.

Målet er — i hvert fald for beboerne — at arenaen ikke kun skal være et lyspunkt, når der er store koncerter, men fungere som en aktiv og indbydende nabo hver eneste dag.

Det er også her — i arenaens egne lokaler — at lokaludvalget og borgerforeningen snart inviterer til borgermøde om mere liv i bydelen.

Og spørgsmålet om hvad den store arenas rolle skal være i lokallivet er naturligvis også en del af det spørgeskema, der bliver sendt rundt.

De mange svar fa både møde og rundspørge skal være de lokales vigtigste skyts, når den færdige lokalplan for mere liv i Ørestad Syd lander i marts, og lokaludvalget herefter skal indsende deres høringssvar til rådhuset.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling