Skridt taget mod etablering af grøn boulevard gennem byen

For nogle dage siden fandt de nemlig 3,4 mio. kr. ved den såkaldte ’overførselssag’ — hvor Københavns Kommune fordeler ubrugte midler fra året før til nye projekter.

Pengene skal bruges til en ny 'foranalyse', hvor man vil undersøge, hvordan man kan indsnævre vejarealet på strækningen, der inkluderer trafikårerne Åboulevarden, H.C. Andersens Boulevard og Amager Boulevard.

På det indvundne område skal der i stedet være mere begrønning, nye byrum og bedre plads til bløde trafikanter.

Tunneller eller ej?

Strækningen har været heftigt debatteret i årevis, hvor forskellige løsningsmodeller er blevet lagt på bordet — og kasseret.

Lige nu er der overordnet set to modeller, som kan realisere drømmen om en grøn kile gennem byen.

Den ene har siden 2017 gået under navnet ’Den Grønne Boulevard’ og inkluderer en tunnel til biler under Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard, der skal frigøre plads på overfladen til træer og blød trafik.

Den anden bliver kaldt ’Københavns Boulevard’ og bygger også på en idé om at etablere et langstrakt, grønt byrum de fem kilometer fra det ydre Nørrebro til Christianshavns Volde — men vel at mærke uden tunneller til biler.

Dén model blev sidste år præsenteret i tegninger af arkitekterne hos Kragh Berglund. Men den har rødder i Københavns Kommunes egne idéer om, at man godt kunne lave en 'grøn boulevard' uden nødvendigvis at bruge milliarder af kroner på at lave biltunneller under den.

Tilbage i 2023 skrev Teknik- og Miljøforvaltningen til sine politikere om Den Grønne Boulevard:

"Vil man fastholde og fremme mulighederne for at køre igennem centrum i bil, så er det en god idé at bygge tunnelinfrastruktur til biler. Vil man begrænse biltrafikken eller dirigere den udenom centrum, så skal man formentlig kigge på at begrænse vejkapaciteten og serviceniveauet for biler i de pågældende områder."

Sidstnævnte mulighed valgte politikerne dog dengang ikke at undersøge. Men det har de altså valgt at gøre nu med den kommende foranalyse — og med inspiration fra den konkrete vision for 'Københavns Boulevard'.

En 1:1 analyse af visionen fra Kragh Berglund bliver det dog ikke.

Politikerne kunne faktisk have valgt specifikt at analysere en realisering af dét projekt — men i stedet valgte de en løsning, hvor man lidt bredere undersøger, i hvor høj grad man kan skabe den grønne kile, og hvad det vil betyde for trafikken.

En bred politisk alliance

Idéen om 'Den Grønne Boulevard' — altså den med tunneller — har levet et tumultarisk liv og været skiftevis inde i varmen og ude i kulden hos politiske partier, der har trukket i hver deres retning.

Forskellige, kommunalt finansierede forundersøgelser af projektet har dog fået lov at køre videre over flere år — og kører stadig.

Derfor var det måske lidt overraskende, da der i efteråret pludselig samlede sig en mere klar politisk opbakning — men denne gang til realiseringen af 'Københavns Boulevard' — altså den uden tunneller.

Og endnu mere overraskende var det måske, at netop partierne Moderaterne, Alternativet og Liberal Alliance fandt fælles fodslag og gik til valg på at gå videre med boulevarden uden tunneller — for kort efter at blive støttet af SF og Enhedslisten.

Dermed var der opnået 51% af de politiske stemmer, da de nye medlemmer satte sig til rette i Borgerrepræsentationen på rådhuset ved årsskiftet.

Hvad kan de to modeller?

Et sted, hvor politikerne formentlig har kunnet mødes og blive enige, er ved prisen på udgaven af uden tunnel .

Versionen med to biltunneller — under henholdsvis H.C. Andersens Boulevard Åboulevarden — er nemlig blevet vurderet til at koste mere end 9 mia. kr.

Boulevarden uden biltunneller kan derimod formentlig føres ud i livet for omkring 500 mio. kr. — altså cirka 5% af prisen for tunnel-modellen.

I skabelsen af Københavns Boulevard skal man forestille sig, at man nedlægger to vejbaner på Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard. Den frigivne plads skal i stedet bruges til begrønning med 2.000 nyplantede træer og til nye byrum — inspireret af alléer såsom Champs-Elysées i Paris og Ringstrasse i Wien.

Den alternative model med en tunnel kan potentielt frigøre mere plads til byrum og cyklister og gående på overfladen. Men den samlede biltrafik i byen vil faktisk vokse en anelse, viste den oprindelige analyse. Og en senere analyse pegede på, at man risikerer et ”trafikalt sammenbrud med massiv kø” ved de bilramper, der uundgåeligt vil være en del af tunnel-projektet.

Analyse færdig i start 2028

Når analysen af den tunnelløse løsning snart starter op, bliver det med grundige kig på, hvordan man bedst etablerer grønne strøg og forbedrer byrummet med mulighed for aktiviteter langs strækningen. Og så skal der selvfølgelig regnes på, hvordan projektet vil påvirke biltrafikken, når vejene indsnævres.

Det er også en del af planen at kigge på, om man eventuelt kan omlægge cykeltrafikken langs Åboulevard og H.C. Andersens Boulevard til parallelgader som Rantzausgade og Vester Voldgade.

Selv om der nu på papiret er et politisk flertal, der læner sig op ad en grøn kile uden tunneller, så er der som nævnt fuld gang i kommunale undersøgelser af at etablere i hvert fald én biltunnel.

P.t. kører en idékonkurrence om, hvad man kan bruge H.C. Andersens Boulevard til, hvis en del af biltrafikken kommer ned i en tunnel under den. Og der har været lagt op til, at der også skulle sættes penge af til endnu en analyse af tunnelløsningen — denne gang af strækningen fra Søerne til Bispeengbuen.

Den blev dog ikke ikke finansieret ved den nylige 'overførselssag', og pendulet er derfor tilsyneladende ved afgørende at svinge over mod en grønnere boulevard uden biltunneller.

I aftaleteksten til samme overførselssag skriver de politiske partier dog, at "de øvrige analyser vedrørende 'Den Grønne Boulevard' (med tunnel, red.) fortsætter uafhængigt af [den netop vedtagede foranalyse]".

Så man er altså ikke klar til helt at opgive tunnellerne. I en snarlig artikel kigger Magasinet KBH nærmere på, hvorfor man politisk fortsat spiller på begge heste.

Den nye undersøgelse er omfattende, så den er først klar til politisk behandling i starten af 2028. Til gengæld afsatte politikerne ved overførselssagen også 200.000 kroner til at gå i dialog med fonde, så man går altså allerede nu i gang med at se på finansieringen.

Intentionen er, at både undersøgelsen — inklusive budget — og eventuelle tilsagn fra fonde kan ligge klar i september 2028, når politikerne lægger byens budget for 2029.

Hvis der ved dén lejlighed afsættes tilstrækkeligt med midler, kan man ifølge Københavns Kommune gå direkte til anlægsarbejdet uden at skulle igennem (endnu) flere analyser og undersøgelser.