Skyhøje huslejer giver stress og angst

De skal også finde fodfæste på et benhårdt boligmarked, hvor det kræver held og dybe lommer at finde et stabilt sted at bo.

I en ny rapport skriver EU-agenturet Eurofound, at stigningen i huslejer og boligpriser går uproportionelt hårdt ud over de unge.

Og særligt i København står det galt til.

Tredjedel af danske unge under pres

De unges indtægt — der for studerende måske består af SU og et caféjob — har betydeligt sværere ved at komme sikkert igennem huslejestigningerne end de ældre aldersgrupper.

Faktisk er knap en tredjedel af alle danske unge i en uholdbar situation.

29 procent af de unge mellem 15 og 29 år er økonomisk 'overbebyrdede' på grund af huslejen, når rapporten frem til. Og det er dobbelt så mange som andre aldersgrupper i Danmark, hvor tallet samlet set ligger på 15 procent.

For hele EU er det 10 procent af de unge, som er overbebyrdede af husleje.

Det gør Danmark til et af de lande i EU, hvor der er størst forskel mellem de unge og ældre aldersgrupper — og hvor de unge er hårdest udfordret af de høje boligomkostninger.

København er "utilgængelig"

Det hjælper, at Danmark ifølge rapporten har den tredjehøjeste andel af socialt boligbyggeri i EU — og at Danmark i høj grad deler boligstøtte ud til lejere.

Alligevel er Københavns lejemarked ganske enkelt økonomisk utilgængeligt for unge voksne, skriver Eurofound.

Det kræver nu mere end 80 procent af medianindkomsten at leje en lille "start-lejlighed" i hovedstadsområdet, viser analysen. Eller med andre ord: 80% af ens indtægt skal gå til at betale for at have et sted at bo.

I nogle kvarterer af København er det over 100 procent af medianindkomsten, man skal lægge på bordet for at have rådighed over en lille lejlighed. Og det kan man selvsagt ikke.

"Hovedstaden København er utilgængelig — unaffordable — for unge voksne," konstaterer Eurofound helt kort.

I de danske byer generelt når Eurofound frem til, at blot 1,5% af de udbudte lejeboliger er "økonomisk tilgængelige" for unge.

I Tyskland er tallet næsten 30% og i Frankrig knap 20% — men også lande som Norge og Irland kæmper med huslejer i byerne, der er helt utilgængelige for de unge.

I store dele af Jylland, og på hele Fyn udenfor Odense, kan man derimod leje en bolig for blot 20-39% af medianindkomsten.

Blandt andet derfor er Danmark stadig blandt de lande, hvor unge studerende flytter tidligst hjemmefra — færre end 50% af de studerende bor stadig hjemme mod et gennemsnit på 85% i hele EU. Og kun 3% af de 25-34 årige bor stadig hjemme i Danmark.

Men flere steder i Europa er der en trend: De højere boligpriser betyder, at de unge blive boende hjemme længere og længere. I Irland er andelen af hjemmeboende studerende f.eks. vokset fra 73% til 93% fra 2013 til 2023.

De unges fastholdes i stress

En usikker boligsituation gør, at man bliver holdt i et "konstant niveau af stress" ifølge firmaet Flow Neuroscience, der producerer teknologi til behandling af depression.

En hel generation påvirkes af boligkrisen, mener Hannah Nearney, klinisk psykiater og medicinsk direktør i Storbritannien hos Flow Neuroscience:

"Når boligforholdene er usikre, fokuserer psyken på overlevelse frem for vækst, kreativitet og relationer", siger hun i en pressemeddelelse i forbindelse med udgivelsen af Eurofounds rapport.

Hun tøver ikke med at kalde boligkrisen for en "kronisk stresstilstand", som forældregenerationen til de 15-29-årige ikke på samme måde har skulle forholde sig til, da de var unge.

Og der er tilsyneladende noget om snakken.

17 procent af alle europæere oplever stress, angst, depression og/eller søvnproblemer som følge af, at de ikke kan bo på en måde, som de ønsker, ifølge Eurofounds rapport.

EU forsøger dog at arbejde på sagen for at sikre flere billige boliger. I december 2025 præsenterede EU-Kommissionen sit bud på en plan ved navn: The European Affordable Housing Plan.

Det er danske Dan Jørgensen, der står i spidsen for arbejdet som EU's første boligkommissær. Det har han været siden september 2024.

Der sker også noget på området i Danmark. På Christiansborg præsenterede en samlet forligskreds i begyndelsen af februar en aftale, der bl.a. gør det muligt for kommuner at kræve, at hver fjerde bolig skal være en ejerbolig i nye kvarterer.

I dag dominerer det private lejebyggeri nybyggeriet i København, og det øgede udbud af ejerboliger skal hjælpe med at dæmpe boligprisernes stigning.

I København har overborgmester Sisse Marie Welling (SF) taget initiativ til en 'task force', der skal finde konkrete bud på at få flere billige boliger til hovedstaden.