Farvel til KUA, goddag til Søndre Campus

I Njalsgade er den sidste rest af Københavns Universitets gamle brutalistiske humaniora-barakker nu væk og helt erstattet af et moderne campus.

kua3 arkitema

”Skal den lutherske reformation virkelig fortsættes?” står der på en flyer på opslagstavlen. Længere nede ad gangen i den store nye universitetslænge er der undervisning i Obligationsret 01. Kommende jurister og teologer sidder dybt koncentrerede foran laptops alle vegne på gange og i kroge.

I det største rum står nogle moderne reoler med yderst få, dekorativt placerede gamle bøger – et tegn på, at to af byens ældgamle, traditionsrige fakulteter lige skal finde sig til rette i et hypermoderne universitetsmiljø. Jura og teologi har forladt latinerkvarteret i Indre By og er flyttet sammen med humanisterne ude på Amager.

Ikke på KUA, for det navn er samtidig formelt blevet fortid. På Søndre Campus.

»KUA har i de flestes ører noget med humaniora at gøre, og nu er vi tre fakulteter herude, så det er den banale forklaring,« siger fakultetsdirektør Kristian Boye Petersen om navneskiftet.

Den nu fuldendte fornyelse af Københavns Universitet på Amager tæller næsten 130.000 kvadratmeter og 16.000 studerende. For forvirringens skyld er det dog alligevel ikke helt slut med at tale om KUA på Søndre Campus, selvom de tre bogstaver ikke fremgår af et eneste skilt. For den nyindviede tredje og sidste del af bygningskomplekset hedder KUA3, ligesom de to første fra 2002 og 2013 hed KUA1 og KUA2.

Kort
KUA3 på Søndre Campus

Flere væltede bøger i Njalsgade

KUA3 er som KUA2 tegnet af Arkitema og lægger sig i lige linje af de efterhånden velkendte fakultetsfacader langs Njalsgade i sandfarvet natursten og med store vinduespartier. En anden grundtanke, der er ført videre i KUA3, er temaet ”de væltede bøger”: Et rillet mønster, som symboliserer bøgerne i en reol. Mønstret dækker zinkpanelerne på de udvendige facader og går igen indenfor i borde, glasvægge og lofter.

Det gamle KUA blev bygget fra 1972-79 som en midlertidig løsning på universitetets pladsproblemer, men endte med at blive hjemsted for de humanistiske fag i flere årtier. Alumner vil mindes de brutalistiske humaniora-barakkers meget 70er-agtige arkitektur med betonvægge og -bænke, klinkegulve og mørke, støvede farver i brune, røde og orange nuancer. Gange og lokaler var dunkle, lavloftede og forvirrende, og hele byggeriet var uelsket af alle og lidt af en skamplet på arkitekterne Eva og Nils Koppels karriere – parret som også stod for Panum-bygningen.

I nye KUA3 er trappetårnene fra det gamle KUA bevaret, som så har fået to etager ovenpå. Et heftigt farvetema markerer henholdsvis lyserød, gul og turkis opgang. Den indre gårdhave – noget af det eneste populære i det gamle byggeri – er indrammet af glasfacader og giver lys og grønt for øjet.

»Ingvar Cronhammar – ham den excentriske kunstner fra Jylland – har lavet den himstregims, der står dernede i bunden,« fortæller fakultetsdirektøren og peger på en skulptur.

En anden skulptur – den af Jørgen Haugen Sørensen, der oprindeligt stod foran hovedindgangen på det gamle KUA – var sat i depot, men blev fundet frem igen og står nu nede i hjørnet af bygningen.

»Nogle af vores stumtjenere fulgte også med over i det nye, og vi fik istandsat en masse af de Bernt Petersen-stole, som oprindeligt var her, for at få noget af den gamle historie med,« siger Kristian Boye Petersen.

Studerende 24/7

Da Magasinet KBH kommer på besøg i KUA3 en sen eftermiddag, har de 4.000 nye studerende været på Søndre Campus en måneds tid og ser allerede hjemmevante og velintegrerede ud, som de sidder alene og i grupper i de indbyggede sofagrupper.

»De der små huler tror jeg bliver et kæmpehit,« siger Kristian Boye Petersen.

»Nu skal vi finde ud af, hvor de studerende bedst kan lide at være, og hvordan de bevæger sig rundt i bygningen. I nogle sammenhænge lægger vi måtter ud, der kan tælle, hvor mange der passerer hen over dem,« fortæller han og forklarer, at også i KUA2 er indretningen løbende justeret for at styrke studielivet.

»Hvis du gik en tur på det her tidspunkt på dagen på gamle KUA, så var der måske to studerende tilbage, og ellers var det damerne med det blå hår, der begyndte at dukke op – altså dem, som gik på folkeuniversitetet eller åben uddannelse eller tilsvarende. Men i dag er der studerende 24/7.«

Fakta

KUA3

Njalsgade 74, Kbh S

48.000 m2 undervisningslokaler og kontorer.

Tredje og sidste etape af fornyelsen af Københavns Universitets Søndre Campus (tidligere KUA), som nu er et sammenhængende bygningskompleks på næsten 130.000 m2 med 16.000 studerende.

KUA3 huser 4.000 studerende fra Det Humanistiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet, Det Teologiske Fakultet, Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA – tidligere Danmarks Biblioteksskole) og en afdeling af Symbion.

Opført af Bygningsstyrelsen for Københavns Universitet.

Tegnet af Arkitema Architects med Julie Kirkegaard som landskabsarkitekt.

Den tørre kritik forstummet

Jura har siden KU’s grundlæggelse i 1479 hørt hjemme på flere forskellige adresser i Latinerkvarteret. Nu er de studerende for første gang samlet og har fået en kantine og hele 13.000 stikkontakter – begge dele voldsomt savnet i de gamle lokaler. Ikke desto mindre var der især blandt personalet en vis nostalgi over at skulle forlade de historiske gamle bygninger, som nu bliver afleveret tilbage til Bygningsstyrelsen.

»Der var stor modstand hos det videnskabelige personale. Men nogle af de værste kritikere sendte et brev til dekanen, et par dage efter de var flyttet herud, og sagde: ”Det er sgu i orden. Vi køber hele pakken.” Så stort set al kritikken er forstummet nu,« forsikrer Kristian Boye Petersen.

Teologerne, som har placeret en kæmpestor buste af Kirkegaard foran deres bibliotek, har mest været bekymrede over, om der var plads til deres mange bøger.

»Det er meget bogbårent på de her fakulteter, i forhold til hvis du kigger på ”de våde fakulteter”. Her betyder bøgerne meget,« siger fakultetsdirektøren og forklarer den akademiske slang:

»De våde, det er sundhedsvidenskab og naturvidenskab. Vi kalder dem våde, fordi de har laboratorier med kolber og den slags. Herude er det de tørre fakulteter – de læser bøger.«

Halvanden Rådhusplads på vej

»Det er rigtigt godt, at der kommer 4.000 nye studerende og en masse liv, men det er selvfølgelig først, når torvet er på plads, at der kommer liv ude foran på pladsen,« siger Kristian Boye Petersen.

Arbejdet er så småt begyndt på universitetstorvet udenfor, der allerede på forhånd er navngivet Karen Blixens Plads. Torvet bliver cirka halvanden gang så stort som Rådhuspladsen, når det fra udgangen af 2018 skal binde Søndre Campus sammen med hele området i Ørestad Nord lige fra Emil Holms Kanal til Universitetsbiblioteket, Metroen og Amager Fælled.

Idéen er, at man skal komme ad den brede sti kaldet ramblaen ind mod torvet fra metrostationen Islands Brygge på hjørnet af Njalsgade – selvom det lige nu kan være svært at få øje på en rambla i al bygge- og cykelrodet.

»Den største udfordring er den overdækkede cykelparkering, hvor der skal støbes nogle kæmpe betonkupler. De kan kun støbe én ad gangen, så det er derfor, det kommer til at tage lang tid,« fortæller Kristian Boye Petersen om universitetstorvet, der endelig afslutter byggepladsføljetonen på Søndre Campus om et par år.

Mest læste

Li’ KBH

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Rum
  • Sydhavn
Københavns længste skywalk er opgraderet til et 75 meters lysende pejlemærke i byen.

relaterede
visioner

seneste
byens rum

  • Byens Rum
  • Nordhavn
Københavns Kommune afviser ikke planerne om at rejse Vesteuropas højeste højhuse – og nu skruer et tredje forslag helt op for både antal, højde og fallos-symbolik.
close logo

Magasinet KBH udkommer kun i kraft af sine støttemedlemmer

Støt fra kun 20 kr. / md. og følg designet af København — også i fremtiden