pixel

Tal R: København valgte mig!

Verdensnavnet Tal R vender med sin nye kunstudstilling ’Sortedam’ hjem til København.

kbh magasin

Fakta

'Sortedam'
5. april - 22. juni

Galleri Bo Bjerggaard
Flæsketorvet 85A, Kbh V

Tirsdag-fredag klokken 13-18
Lørdag klokken 12-16

Tal R
Dansk kunstner med det fulde navn Tal Rosenzweig.

Født 1967 i Tel Aviv, opvokset i Valby, bor på Østerbro.

Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, professor på Kunstakademiet i Düsseldorf.

Med harelim og pigment har Tal R malet sin første soloudstilling i København i otte år. Alle malerierne er tilmed med motiver fra byen, steder der har en særlig betydning for kunstneren. Især fra omkring Sortedam Dosseringen på Østerbro, hvor han bor, hvorfor udstillingen også bærer titlen 'Sortedam'.

”Det der inspirerer mig ved byen er, at jeg både kender den så godt, og jeg så forsøger at lade som om, jeg er fuldt fremmed her. Udstillingen er malet som en fremmed,” fortæller Tal R, da magKBH møder ham til ferniseringen.

Hjemkomsten på Galleri Bo Bjerggaard i Kødbyen udgøres af 12 store malerier, 32 mindre gouacher samt installationen 'Sortedam Skærebræt Pavillon' i galleriets lange, sortmalede gang.

tal_r_pegasus.jpg

Kom så skat!

Tal R er en af Danmarks største samtidskunstnere og har udstillet på gallerier verden over. Herhjemme husede Louisiana hans seneste soloudstilling tilbage i 2007, og han var én i den flok af yngre danske kunstnere, der i 2010 fik til opgave at udsmykke kronprinseparrets palæ på Amalienborg. Hvorfor nu male københavnske motiver?

”Det var ideen, der valgte mig. København sagde: Kom så skat! Nu har vi været så søde mod dig i så mange år. Nu er det din tur. Så det var København, der fik ideen, det var ikke mig. Jeg er bare et offer,” siger Tal R og smiler.

”Nu er København det sted, jeg trasker rundt hver dag. Du står nede ved Sortedam og kigger på månen og tænker; der er da ikke noget større end månen. Solen kan du ikke kigge op i, fordi den blænder dig. Månen er mulig.”

tal_r_sortedammen_248x172.jpg

Genkendelig uvirkelighed

Ifølge Tal R forsøger han med alle værkerne at indfange et særligt øjeblik, som i nogle tilfælde kun eksisterer i et splitsekund. Han ønsker gennem sine malerier at skabe en dialog mellem nutiden og den fortid, der har sat sit præg på og til stadighed præger byen.

Flere af motiverne i udstillingen går igen, dog adskiller hvert enkelt billede sig fra de andre helt ned til mindste detalje. De fleste er farverige, levende, genkendelige og så alligevel markant anderledes end den virkelige verdens København.

Enkelte malerier skiller sig ud ved overvejende at bestå af forskellige mørke nuancer kun afbrudt af et enkelt motiv i centrum. Som 'Søpavillonen', der lyser op og afspejler sig i den blanke, mørke sø.

tal_r_soepavillonen_172x140.jpg

At rime på København

For Tal R har at male København på den ene side været simpelt og på den anden side komplet umuligt. Med egne ord "rimer" han på de steder, han maler.

”Verden eksisterer ikke, før man rimer over den. Det øjeblik du rimer over den, så bliver verden til. København er ikke noget som helst, før man begynder at rime over den. Det er den måde, jeg bruger ordet rime,” forklarer han.

Det er Tal Rs overbevisning, at byen kun er noget i kraft af de mennesker, der bor der, og den betydning folk tillægger den. En betydning, som ofte bliver en anden end den umiddelbare, når man begynder at rime.

”Os mennesker har en evne til at digte over vores omgivelser. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men det må være for at dække over, at der ikke er særlig meget, vi ved. Og for at verden skal blive til for os, og for at verden skal blive mulig for os.”

tal_r_fuglen_200x132.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling