Startskud til første etape af ‘Københavns Manhattan’

Det kommende boligkvarter på Nordhavns Levantkaj ligner med sin aflange form og sin stringente grundplan med knivskarpe nord-sydgående husrækker umiskendeligt en miniversion af newyorker-bydelen Manhattan.

Om det er tilsigtet, er et åbent spørgsmål. Mere sikkert er det, at de snorlige rækker af fritliggende, aflange boligblokke er tænkt som en kærlig hilsen til Levantkajs mangeårige historie som containerterminal med de lige så snorlige stabler af fragtcontainere.

Det er over seks år siden, vi sidst har skrevet mere detaljeret om den kommende omdannelse af Levantkaj fra industrihavn til boligområde, og først nu lyder det egentlige startskud til den politiske proces frem mod en endelig godkendelse af projektet.

Tættere på flyttedato

Det 95% kommunale udviklingsselskab By & Havn nærmer sig endelig færdiggørelsen af en ny containerterminal i det yderste Nordhavn, og dermed er man også rykket tættere på flyttedatoen for den hidtidige containerhavn på Levantkaj.

Derfor har By & Havn nu bedt Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune om at sætte gang i lokalplansprocessen for området.   

Det samlede Levantkaj-projekt er med sine nu næsten 550.000 planlagte kvadratmeter nybyggeri den hidtil største del af Nordhavns transformation. Mellem 10.000 og 12.000 mennesker skal bo og/eller arbejde i området, når det står færdigt.

Det er arkitektvirksomheden Entasis, der har stået i spidsen for masterplanen for Levantkaj. Og den københavnske tegnestue fik som eksplicit opdrag at gå en anden vej end de karrébyer, der ellers har præget mange af Københavns udviklingsområder — inklusive Carlsbergbyen, som Entasis også har udarbejdet masterplanen for.

Levantkajs grundplan er derfor et forsøg på at nytænke, hvordan en bydel kan struktureres, og det har resulteret i de lange, lodrette sigtelinjer og fritliggende 'stokke' af boligblokke, der giver det lidt Manhattan-agtige indtryk.

Variation på langs og tværs

Strukturen kan set ovenfra virke en kende monoton, men de rektangulære byggerier skal variere i både længde, højde og udformning. Fra syd mod nord glider gader med pakhusinspirerede, tætliggende boligblokke over i mere åbne områder med mindre punkthuse, mens der på samme måde sker en nedtrapning i bygningshøjde og fortætning fra den mere urbane vestlige ende af kvarteret ud mod Øresund mod øst.

På samme måde varieres de grønne omgivelser med mere stringent bynatur i syd og et mere vildtvoksende landskab med strandeng og biodiversitet mod nord. 

På sine visualiseringer af den kommende bydel lægger Entasis op til endog meget stor variation i de arkitektoniske udtryk. Dog med de mere og mere udbredte 'overskårede sadeltage', kendt fra blandt andet byggeriet på Papirøen, som et overordnet fællestræk i den tætbebyggede sydlige del.

Det stille og det åbne vand

Grundplanens rette linjer brydes samtidig af den kommende metrohøjbanes bølgede forløb og af øens mere ujævne, nordlige kystlinje. Det 'tvinger' enkelte af bydelens byggerier i det mere 'vilde' nord til at slå knuder på sig selv og bryde det ellers så stramme geometriske udtryk.

Mødet med det omkringliggende vand varieres på samme måde fra stramme og velordnede promenader langs det mere åbne hav ved øens sydside til strandområder langs det rolige vand i de 'indre farvande' ind til Skudehavnen mod nord.

Udelivet på Levantkaj kommer bogstavelig talt til at udspille sig mellem husene, da man med stokbebyggelserne helt har givet køb på de ellers så allestedsværende indre gårdmiljøer. 

Den mest urbane del af bylivet koncentreres omkring den kommende metrostation med butikker, kontorbygning, spisesteder og kulturtilbud, men også børneinstitutioner og en folkeskole. Også i resten af kvarteret bliver der dog rig mulighed for byliv og udendørs aktiviteter.

Blandt andet skal hver anden af gaderne i bydelens sydlige ende været såkaldte "naturgader", der er lukket for biltrafik. 

Nu starter proces

Masterplanen er altså næsten seks år gammel, og nu skal tankerne i den oversættes i den mere specifikke 'lokalplan', der bestemmer præcis hvor og hvor meget der kan bygges. 

I første omgang har åbningen af lokalplansprocessen for Levantkaj for nylig været igennem en såkaldt 'indledende høring' hos Østerbro Lokaludvalg.

Næste skridt er den såkaldt startredegørelse, der groft sagt er en form for første udkast til den endelige lokalplan. Startredegørelsen ventes at blive præsenteret for politikerne i Københavns Kommune til sommer.

I førte omgang er det kun lidt over halvdelen af det samlede projekt — godt 290.000 kvadratmeter nybyggeri — der skal gennem den politiske mølle. De resterende dele af Levantkaj må vente til et senere tidspunkt.

Det forventes, at en endelig lokalplan for første etape af Levantkaj vil ligge klar i november 2025. 

Både udviklingen af Levantkaj, og den sydlige nabo Sundmolen, kan dog først for alvor gå gang, når den nuværende containerterminal er rykket ud i Ydre Nordhavn.

By & Havn har endnu ikke sat en endelig dato på, hvornår det vil ske. 

Der er foreløbig heller ingen bud på, hvor mange år der vil gå, før de første beboere kan flytte ind i 'Nordhavns Manhattan'. Men vi følger selvfølgelig udviklingen her på Magasinet KBH.