Sådan forvandles container­havnen til boligkvarter

Den enorme mole, der udgør grænsen mellem Indre Nordhavn og Ydre Nordhavn, siger i starten af 2020'erne farvel til Københavns containerterminal. Den flytter helt ud på spidsen af Nordhavnen, på det nyopfyldte område, som jorden fra blandt andet byens metroudgravninger er i gang med at skabe.

Og nu har udviklingsselskabet By & Havn udvalgt sig den overordnede plan for Levantkajens genopfindelse.

Allerede i 2020 kobles området på metroen med Orientkaj Station, der ligger lige, hvor Levantkaj begynder. Det er også her, at kæmpebyggeriet Copenhagen International School er tyvstartet på udviklingen, der blandt andet vil tælle Nordhavns første folkeskole og muligheden for Nordhavns første kirke.

Det bliver også den første etape af det nye Nordhavn, hvor Københavns Kommune kan leve op til sin målsætning om, at hver fjerde nybyggede bolig skal være almen.

Masterplanen for Levanten er udtænkt af et team anført af den københavnske tegnstue Entasis, der i sin tid også lagde masterplanen for fremtidens Carlsberg. I Nordhavn har Entasis haft GHB Landskab, Hall McNight, Niras og Trafikplan med på udviklerholdet.

Mere plads, mere blandet

Levantkaj er den hidtil største etape i genudviklingen af hele Nordhavn fra industrihavn til en blandet bydel med 40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser. Fuldt udbygget vil Levanten således brede sig over 34 hektar land og 505.000 etagemeter byggeri til 10-12.000 indbyggere og medarbejdere.

Til sammenligning bygges 400.000 etagemeter i den første, snart fuldendte etape Århusgadekvarteret til 9.000 mennesker, mens de mellemliggende områder Sundmolen og Trælastholmen er planlagt til henholdsvis 140.000 etagemeter/3.500 mennesker og 100.000 etagemeter/3.000 mennesker. Især udviklingen af Sundmolen tager også først for alvor fart, når containerterminalen er flyttet.

Fordi Levantkaj strækker sig over et meget større areal end de forrige etaper, bliver der også plads til at underopdele Levanten i flere indbyrdes forskellige områder, end det for eksempel hidtil er set i tætte Århusgadekvarteret.

Omkring og nær metrostationen lægges det mest intense byliv med kontorer, butikker, restauranter og kulturtilbud. Det er også her, tæt ved den internationale skole, at institutioner og folkeskolen kommer til. I en glidende og gradvist lavere overgang mod øst overtager boligerne mere og mere, først i lejlighedsbyggerier og længst mod Øresund i rækkehuse.

Bilfri gader og bystrand

Alle Levantens underområder har åbne byrum som fællesnævner, blandt andet bliver hver anden gade på sydsiden såkaldte naturgader med beplantning og træer, hvor der er lukket for biltrafik.

Jo længere man kommer mod nord, hvor vinden er roligere og vandet lavere, jo mindre stram og struktureret bliver bynaturen og ender vildtvoksende og naturpræget, så kajen nærmest forvandles til en kyst med strand- og engområder.

Men det bliver især Levantens konsekvente struktur af stokbebyggelser, det vil sige fritliggende længer, der skiller sig ud fra de mange andre byudviklingsprojekter i hovedstaden, hvor den klassiske københavnerkarré i høj grad dyrkes.

Med de lange rækker af pakhuslignende bygninger i forskellige højde og dybde, der går på tværs af molen og ikke på langs, er det meningen, at havnekvarterslivet skal udspille sig i naturgaderne mellem nabohusene og ikke omme i hver sin baggård. Med indbygget visuel hilsen til fortiden som containerkaj.

Masterplanen fra Entasis danner de kommende år grundlag for det mere detaljerede lokalplansarbejde, som politikerne i Københavns Kommune skal godkende, før fremtiden på Levanten ligger helt fast.

Landindvindingerne i det yderste Nordhavn forventes at være klar til den nye containerterminal i 2021. Derefter vil der gå et par år med flytningen og mindst et årti, før Levanten er fuldt udbygget.