To udsatte boligområder står foran forvandling

Frem til 2019 var både Lundtoftegade og Hørgården på regeringens daværende ghettoliste, og bor man i området, er det næppe en titel, man drømmer om at få igen. 

Af samme grund har Teknik- og Miljøforvaltningen sammen med de almene boligforeninger i de to kvarterer udarbejdet såkaldte forandringsplaner, så områderne kan holde sig langt væk fra den udskældte liste i fremtiden og i stedet tiltrække og fastholde beboere med forskellige baggrunde og ressourcer.

Begge boligområder består af modernistiske boligblokke, der ikke hænger særlig godt sammen med omgivelserne, og som stadig er præget af nedslidte og utrygge områder samt større veje og parkeringsarealer, der afskærer områderne fra den omgivende by.

Og det skal en perlerække af delprojekter i de to forandringsplaner nu prøve at lave om på.

Park åbnes op og genveje skabes

Ved Lundtoftegade omfatter planen blandt andet nybyggeri af det bæredygtige bofællesskab Urbania, et løft af parken ved Bispeengen, en ny plads til sport og bevægelse for hele Nørrebro, omdannelse af Lundtoftegade til en grøn og trafiksikker vej, aktive funktioner i flere stueetager og en opgradering af Børnehuset Tusindfryd.

Den forholdsvis store park ved Bispeengen ligger i dag noget hengemt, men en ny plan skal nedbryde barriererne omkring parken, styrke gang- og cykelforbindelserne, øge biodiversiteten og give en opgradering til den bemandede legeplads.

Legepladsen skal ifølge planen genopfindes som"Livets Træ", hvor parkens øvrige aktiviteter og opholdsmuligheder skal sprede sig ud fra i zoneinddelinger — præcis som grenene på et træ.

Samtidig skal et område af parken reserveres til, at Lygten Å måske en gang i fremtiden kan graves op her, hvilket dog vil afhænge af en række andre faktorer – eksempelvis hvad der skal ske med Bispeengbuen. 

Langs Lundtoftegade og Borups Plads skal det undersøges, om gaden kan laves om, så trafiksikkerheden kan forbedres og nye grønne tiltag komme til. Tanken er med tiden at forvandle Lundtoftegade til en grøn boulevard med et bånd af beplantning og potentielt også vandområder, der samtidig kan fungere som klimasikring.

På tværs af det hele skal nye forbindelser fra Frederiksberg under Bispeengbuen og videre til Nørrebro skabe et flow på tværs af hele bebyggelsen, så den blive mindre lukket end i dag. 

Flere huse, kunst og stier

Hørgården på Amager udgør den nordlige del af Urbanplanen og er en almen boligbebyggelse ejet af boligforeningen 3B. Nord for Hørgården ligger Sundholm, som er et stort område med offentlige tilbud til de mest socialt udsatte borgere i København.

Som Lundtoftegade er også Hørgården opført i en modernistisk stil, hvor bebyggelsen lukker sig om sig selv og ikke hænger naturligt sammen med byens øvrige trafik og byliv.

Området er omkranset af store veje og parkeringsarealer, der afskærer boligområdet fra den øvrige by, og flere steder føles området afvisende for udefrakommende.

For at modvirke dette er planen på sigt at opføre nye private og almene boligtyper, at skabe en tværgående forbindelse og nye, grønne byrum mellem Hørgården og Sundholm og at skabe mere plads til begrønning og ophold på Peder Lykkes Vej.

Et nyt hovedstrøg på tværs af Hørgården skal sikre plads til både bløde trafikanter, begrønning og aktiviteter for områdets større børn, hvilket alt sammen skal give mere liv til området. 

Mellem Hørgården og Sundholm er planen at omdanne området til et sammenhængende og attraktivt byrum med faciliteter til leg og opholdssteder for særligt ældre og børnefamilier.

En ny forbindelse mellem Hørgården og Sundholm, Kunstruten, skal også bidrage til at binde området sammen og give udstillingsmuligheder for kunstnere og lokale samt leg på kunstgenstande. 

Foran Peder Lykke Skolen foreslåes det at indsnævre kørebaner og fjerne parkeringspladser for at give plads til et nyt byrum til gavn for hele nabolaget. Derudover skal nye overgange på Peder Lykkes Vej øge sammenhængen i området og afhjælpe kvarterets trafiktunge skæbne. 

På både Nørrebro og Amager har lokaludvalgene været positive overfor de fremlagte planer, og den 8. maj skal politikerne i Teknik- og Miljøudvalget så vurdere, om de er enige i den fremlagte strategi for områderne.  

Nikker politikerne til planerne, er det tanken, at de enkelte projekter skal realiseres som et led i de områdefornyelser, der rykker ind i de respektive kvarterer fra 2023-2028 – og i tæt samarbejde med de lokale boligforeninger.  

Nogle projekter i forandringsplanerne er allerede finansieret, mens andre først skal bearbejdes yderligere og fremlægges for politikerne, så de kan blive motiveret til at finde de nødvendige penge i de kommende budgetforhandlinger.