Vedtaget: Fisketorvet svulmer op til det dobbelte

Metroen kommer til et forstørret og helt forandret storcenter, åbnet mod byen med en butikspromenade.

fisketorvet udbyggelse vasbygade

Fisketorvets dage som en stor lukket shoppingkasse på kanten af havnen er ved at være talte. Når Sydhavnsmetroen kører direkte til svingdøren i 2024, har storcenteret fået et extreme makeover, så det åbner sig ud mod omgivelserne for at skabe byliv omkring stationen.

Københavns Kommunes politikere har nu endegyldigt godkendt planerne, der mere end fordobler Fisketorvets etageareal.

De franske ejere Unibail-Rodamco pakker så at sige Fisketovet ind i by ved at bygge nye blokke med hotel og kontorer uden på den eksisterende vinduesfattige centerkasse og delvist hen over metrostationen på det sydligste hjørne. I gadeplan med butiksfacader langs Vasbygade og en promenade hele vejen rundt langs de i dag godt gemte kajkanter inde mellem shoppingcenteret og boligbebyggelserne på Havneholmen.

Fisketorvet blev indviet i 2000 og fylder 51.000 m2, heraf er de 40.000 m2 butikker. Udbyggelsen bliver på yderligere 70.000 m2, heraf de 15.000 m2 til flere butikker og 55.000 m2 til kontor- og hotelfaciliteter.

Se mere af de 10 etagers tilbygninger, kanalpromenaden og det indbyggede metrohjørne her på Magasinet KBH, hvor du også kan følge med på Fisketorvets projektside.

Kort
Fisketorvet

Dybbølsbro boomer

Forstørrelsen og forskønnelsen af Fisketovet er blot en del af den fuldstændige forvandling af hele området omkring Dybbølsbro, som den kommende metrostation Havneholmen hiver med sig til krydset hvor forbindelserne mellem Vesterbro, Islands Brygge, Sydhavn og Indre By mødes.

Skråt overfor Fisketorvet, på den anden side af Kalvebod Brygge, bygges Københavns  nye inner city-IKEA med et grønt strøg på taget, kæmpehotel og et par spektakulære boligtårne signeret Bjarke Ingels.

Og så er et aflangt areal under broen ved siden af IKEA udset til hovedstadens hårdt tiltrængte fjernbusterminal, der dog endnu afventer de sidste forhandlinger mellem stat og kommune før den helt officielt er på vej.

For at kunne klare fremtidens kraftigt forøgede menneskemylder bliver selve Dybbølsbro også udvidet. Hullet mellem de to brodæk fyldes ud, og vejbroen integreres direkte i IKEA-byggeriet med en forplads og i Fisketorvet-byggeriet med en ny tilkobling til Cykelslangen.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætte. Men vi er et lille foretagende, og der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

Li’ KBH

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Opmærksomhed og debat giver bedre by

Støt Magasinet KBH – fra kun 20,-/md.