pixel

Ny undersøgelse: Altanen repræsenterer det gode liv

Mens politikerne i København drøfter, om reglerne for altan­opsætning skal strammes, har forskere udgivet en ny rapport om, hvad altanerne betyder for livet i byen.

altan middag

Antallet af altaner i København boomer. De er obligatoriske indslag på det meste nye byggeri og i de gamle brokvarterer får facaderne altaner som aldrig før. Altanerne er med til at ændre bybilledet — til det bedre i følge nogle, til det værre i følge andre.

Også blandt politikerne på rådhuset er der delte meninger, og flere synes, at altanbyggeriet har taget overhånd. I øjeblikket afventer vi således en mulig stramning af reglerne for opsætning af altaner i byen.

I mellemtiden har en gruppe forskere fra BUILD-insituttet på Aalborg Universet udgivet rapporten Altanernes sociale liv, hvor de undersøger, hvad københavnerne egentlig bruger deres altan til, og hvad den betyder for byens borgere, deres naboskab og byens liv.

Altan = overskud

Først og fremmest er forskerne nået frem til, at mange mest bruger deres altan til at ryge, snakke i telefon eller som udendørs pulterrum. Det danske vejr er stadig Ga-Jol vejr, og reelt er det nok mest instagram, der får rosé på altanen.

Alligevel elsker vi ideen om altanen, fordi den repræsenterer drømmen om det gode liv. Den er forestillingen om et privat rum i det fri, hvor man kan slappe af, tage en pause og drikke kaffe i solen.

For mange er den også en lille erstatning for forstadshaven, hvor man dyrker blomster, krydderurter, tørre tøj og stille havemøbler. Den er det rum, vi forestiller os at have og hente overskud i.

Altanen som visitkort

Altanen er også blevet vigtig som identitetsmarkør. Det særlige ved altanrummet er, at det er det eneste rum, hvor man ikke kun indretter sig i privatsfæren, men bringer sin personlighed med ud gennem facaden.

Med altanens indretning viser beboerne, hvem de er eller gerne vil være med lyskæder, blomster, krydderurter og havemøbler.

Det bliver en lille privat enklave i det offentlige rum, der får forskelle på folk til at træde frem på den facade, der ellers plejer at skjule dem.

Men dét at altanen betragtes som forlænget dagligstue og udstillingsvindue for ens personlighed kan give slagside.

Larm, røg og ufrivillig intimitet med naboen hører til altanens minusser, hvis man ikke er enige om, hvordan man opfører sig på altanens semi-offentlige/semi-private rum.

Det private kontroltårn

Nede på gaden kan altanen dog også dele vandene. Nogle synes, at de mange altaner giver fornemmelse af tryghed og liv, mens andre føler, at altanen bliver et privat kontroltårn over et fælles rum.

Der er også dem, der synes, altanerne ødelægger det oprindelige udtryk på byens facader og dermed skæmmer byen. I andre tilfælde har altaner taget lys fra underboers vinduer eller et fælles gårdmiljø og dermed været en ulempe for andre.

Det er således ikke altid konfliktløst at bygge altaner.

Får altaner folk til at blive i byen?

Overordnet peger rapporten dog på lys, luft, udsigt og måske endda hyggelig kontakt til naboen som store plusser, en altan kan tilføre bylivet.

En altan kan ovenikøbet overbevise folk om at bo i en etagebolig frem for i eget hus med have, og dermed understøtte en mere bæredygtig boligform, pointeres det.

Endelig er altaner med til at give byrummet en eftertragtet begrønning, og mange byboere en følelse af frihed ved at kunne åbne døren, i stedet for bare et vindue.

Du kan læse hele rapporten om altaner her (PDF, 55 sider). 

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling