pixel

Nye altaner på gamle bygninger kan berige hele byen

Kommentar: Københavns Kommunes nye retningslinjer er forfejlede. Altaner kan både være smukke og skabe værdi for alle i byen — og ikke blot de mennesker der kan sidde på dem.

Altaner Tåsingegade

Står det til et flertal i Københavns Borgerrepræsentation, vil det snart blive umuligt at sætte altaner på titusinder af Københavns facader.

Med fodfæste i det synspunkt, at altaner på ældre facader er uskønne, er Socialdemokratiet, Enhedslisten og Alternativet nu fortalere for betydeligt strammere retningslinjer for, hvornår man må sætte en altan på sin lejlighed.

De nye regler er i øjeblikket ved at gå igennem en høring, og ender de med at blive vedtaget, vil det fremover kun være helt ned til 5% af alle boliger opført før 1920, der vil få lov at sætte et lille uderum på facaden mod gaden.    

Men retningslinjerne er helt forfejlede.

Problemet i København i dag er, at der ofte er blevet givet tilladelse til at opsætte altan på enkeltbolig-basis. Med andre ord: Hansen i 3.tv. har fået lov at sætte altan op, selv om Nielsen i 3.th. absolut ingen intention har haft om at gøre det samme.

Dermed er der opstået asymmetri på flere facader — og asymmetri oplever vi mennesker tit som uskønt. 'Huller i rankerne' hedder det også, når der er altan på den ene side, men ikke på den anden.

Men det problem kan løses relativt nemt: Nemlig ved at Hansens tilladelse betinges af, at han kan få overtalt Nielsen til også at opsætte en altan af samme form og størrelse ovre på 3.th.

Dét er dog ikke en del af de foreslåede retningslinjer.

Potentiel berigelse

I stedet vil man fjerne næsten enhver mulighed for at opsætte altan på titusinder af københavnske lejligheder.  

Dét inkluderer alle de lejligheder i bygninger, der er erklæret bevaringsværdige i den såkaldte SAVE-kategori 1-3. 

Her ser læseren måske rokoko-byggeri med særligt delikate udskæringer beklædt med bladguld for sig — men titusinder af helt almindelige københavnske boliger befinder sig i disse kategorier. Det er huse som i det daglige ikke opleves som særlige, men som helt almindeligt københavnerbyggeri. 

Fjerner Københavns Kommune muligheden for, at disse mange mennesker kan sætte en altan på deres bolig, fjerner den ikke blot muligheden for at skabe sig et tiltrængt, lille uderum på som oftest ret få boligkvadratmeter.  

Den fjerner også en potentiel berigelse af gadebilledet.

Mange københavnske gader og facader er med ét ord lidt kedelige. Også mange af de bevaringsværdige.

Hvis altaner er udført ordentligt, og opsat med respekt for symmetrien, så kan de være en æstetisk gevinst for både bygning og gadebillede.

Øjnene får lidt mere at hægte sig på, når man går ned ad gaden. Der sker lidt mere — er lidt mere variation. Lidt mere charme. Ja, altanerne er ofte tomme, men de gør gaderummets flader mere interessante — mindre flade.

Mange vælger at sætte lidt grønt ud på dem, og på den måde bliver byens gader begrønnet lidt — helt udenom kommunale budgetter og udvalgsmøder. 

På de varmere sommerdage er altanerne også med til at skabe mere liv i gaden. Når man også kan tage ophold i gaderummet, som man gør det på en teaterbalkon, er gaden ikke længere blot en transportkorridor.

Og nede fra gaden registreres det, at der også er liv oppe i højderne. Mennesker ser hinanden, når de både sidder på facaderne og går på gaderne.  

Ej heller smalt

Man kan diskutere dybden af altanerne. Det kan blive lidt meget, hvis man hægter en regulær terrasse med plads til den store Weber-grill på alle byens facader — og det kan skygge for underboens lys.

Men på et spørgsmål fra Magasinet KBH til Teknik- og Miljøforvaltningen om de smallere, såkaldte 'spanske altaner' svarer kommunen, at også disse skal tilpasse sig de æstetiske retningslinjer.  

Overtegnede har i boet Spaniens tredjestørste by, Valencia, i nogle år, og der er altanen ikke blot et helt fast indslag — den skaber liv og æstetisk værdi i gadebilledet.

Selv om altanerne typisk kun er 50 cm dybe, er der plads nok til, at man kan give sig selv to minutters pause, hvor man læner sig op ad gelænderet med sin kaffe, mens man følger med i gadelivet under sig. 

Og for de mennesker der går på gaden, er altangæsterne på kort kaffebesøg med til at skabe liv og tryghed — også når det kun er otte grader udenfor.     

Københavns Kommune må ikke fjerne muligheden for, at byens beboere kan opsætte altan på facaden af deres bolig. 

Man kan med stor fordel lave retningslinjer der sikrer mere symmetri og respekt for den bygning, som altanerne hægtes på — blandt andet i størrelse og materialevalg. 

Men målet skal være at udløse altanens potentiale for at skabe værdi for alle parter — og ikke med forbud at låse hundrede år gammelt boligbyggeri fast i et hundrede år gammelt syn på, hvad livet i en småkold storby er og kan være.   

Magasinet KBH følger op på sagen, når den igangværende høring er færdig.

Emner

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling