Vi er alle fra Copenhagen, Denmark

Der findes to Copenhagen, Denmark i verden. Den ene har vi skrevet om i flere år. Den anden har vi negligeret og tiet ihjel. Det skal der ændres på nu. Magasinet KBH har været i USA.

Village of Copenhagen Denmark New York road sign

Fakta

Copenhagen, Denmark

  • Copenhagen hed tidligere Munger's Mill, men blev omdøbt til Copenhagen i 1807. Ved samme lejlighed blev der skabt en town – det svarer nogenlunde til en kommune. Den fik navnet Denmark.
  • I Town of Denmark ligger i dag to villages: Copenhagen med cirka 800 indbyggere og Castorland med cirka 300. Copenhagen er altså den største by i Denmark.
  • I staten Louisiana ligger en lille samling huse under navnet Copenhagen.
  • I staten Nebraska ligger en ghost town ved navn Copenhagen. Den har 0 indbyggere.

Copenhagen Fashion
Fakta

Copenhagen Fashion

Den nye retro-stil på Krystalgade i 2019? 

Knights er wrestling-holdet på Copenhagen High School.

"These guys are from Copenhagen, Denmark," råber Neil Freeman ud i den lokale diner, lige efter vi har præsenteret os for ham. Der er to sekunders stilhed, så lyder det uimponeret fra det ene af bordene:

Well, we all are, aren’t we?!” Stort grin hele vejen rundt.

Og jo, vi er alle fra Copenhagen, Denmark. Både Magasinet KBHs to udsendte og de syv-otte gæster på dineren Town Talk her små 500 kilometer nord for New York City. Helt præcist er vi i Village of Copenhagen i Town of Denmark. I daglig tale bare Copenhagen, Denmark.

”Engang var det her et blomstrende samfund,” fortæller Gertrude på 86. Hun har boet i Copenhagen hele sit liv. Hun peger ud af dinerens vindue:

”Jeg blev født lige derovre. Dengang havde vi fem-seks købmænd på hovedgaden, og der var gang i både savværket og landbruget.”

Det er svært at forestille sig. I dag er Copenhagen en træt og lidt slidt landsby midt i ingenting. Når man træder ud af sin bil, mødes man af en duft af gødning og de mørke skrål fra de krager, der ikke respekterer ’No U-turns’ skiltet på Main Street. Hvor mange der bor her i dag, er gæsterne på dineren lidt usikre på. Omkring 800 mener Gertrude.

Ballade i København

Copenhagen skylder det nu forsvundne savværk sin eksistens. Det er i 1801, at pioneren Nathan Munger rejser op af Deer River, indtil han støder på et vandfald. Her bygger han sig en kornmølle og en savmølle, og inden længe opstår et lille samfund af mølle­arbejdere.

Bosættelsen tager det nærlig­gende navn Munger's Mills, men det kommer den ikke til at hedde længe. Storpolitik og barbariske briter skulle munde ud i en omdåb i det amerikanske.

Vi befinder os allerførst i 1800-tallet, få år efter at de amerikanske kolonister kæmper deres uafhængighedskrig mod briterne. Amerikanerne vinder og bliver til USA, men de britiske redcoats er stadig upopulære i 1807, da de drager på krigsstien igen. Og denne gang er det København, de har set sig vrede på.

Historiebøgerne komprimeret på ti linier fortæller os, at Storbritannien i 1807 er i krig med Frankrig. Danmark holder sig neutral, men briterne er bange for, at danskerne vil stille sin flåde til rådighed for Napoleons Frankrig.

Derfor sejler de 30.000 mand til København og beder pænt om at få udleveret alle Danmarks krigsskibe. Danmark siger nej tak, og i fire dage sønderbomber briterne København, så en tredjedel går op i røg, og mere end 2.000 mennesker bliver dræbt. Verdens første terrorbombardement, er det blevet kaldt.

Historien om vederstygge­lighederne når også Munger's Mill, og det lille samfund beslutter sig i sympati for at omdøbe sig selv til Copenhagen og deres kommune, eller town, til Denmark.

Mænd med store maver

I 1869 tæller Copenhagen 575 indbyggere og får nu officiel status som Village. Sin storhedstid har den dog i mellemkrigsårene. Det var dengang der var fem-seks købmænd på hovedgaden. Men så skete der noget:

When the automobile came, it all changed,” fortæller Gertrude på dineren. Hun kalder det ikke en ’car’, og hun lægger trykket på autoMObile.

Bilen blev opfundet før Gertrude blev født, men det var først efter anden verdenskrig, den blev allemandseje. Amerikanerne blev mobile, og Copenhagen begyndte at ændre sig sammen med resten af USA. Købmændene lukkede en efter en, mens ”The General Store” inde i Watertown, 10 km væk, spiste sig stor og fed og en dag blev til et mall – et butikscenter.

Lidt liv er der nu tilbage i Copenhagen. På Town Talk har Magasinet KBHs besøg sat gang i snakken, og Neil Freeman forsvinder ud af døren for at løbe hjem og hente en gave: En t-shirt fra Copenhagen Wrestling Knights.

Det viser sig, at Neil, ud over at spise corned beef sandwiches og drikke sjasketynd kaffe på dineren, også træner det lille bryder-hold på byens skole.

Keeps the kids out of trouble,” smiler den lille runde mand, der under ingen omstændigheder vil tage imod betaling for t-shirten.

Alle kender alle i Copenhagen, og alle kender tilsyneladende også historien om hvordan Munger’s Mill blev til Copenhagen. Så man har en spøjs fornemmelse, når man går rundt i landsbyen. Det er lidt ligesom at gå rundt blandt fjerne familiemedlemmer, man aldrig har mødt. Vi deler et eller andet ubestemmeligt, og der har da også været trafik begge veje:

”Jeg var i flåden i mange år, og første gang jeg fik chancen, tog jeg med på et skib der skulle til København,” fortæller 53-årige Duane St. Louis uden for posthuset.

”Og vi har også haft flere udvekslings­studerende fra København,” fortæller han og skyder brystet lidt frem.

Den historie går igen overalt i Copenhagen. Alle fortæller om de udvekslingsstuderende, der må have været et frisk pust blandt de skrålende krager og de camouflage-klædte mænd med store maver, der kommer ind til byen for at tanke deres endnu større pick-up trucks op. Men de udvekslingsstuderende holdt op med at komme – ingen ved rigtigt hvorfor.

We put our feet up

Ud over skole, diner og posthus, kan Copenhagen også byde på en lille isenkræmmer og en benzinstation med indbygget snack-bar, hvor man kan købe kaffe med banansmag.

Og så er der seneste bidrag til forretnings­livet: Phyllis og Kens lille gave- og møbel­butik der sælger ting og sager, som de henter nede hos Amish-folket i Pennsylvania. Dem der kører hestevogn og forsværger alt moderne skidteras. IKEA-elskende skandinaver vil gå fuldstændig biedermeyer-kløjs i de mørke møbler, men Ken fortæller, at det faktisk går ganske godt.

Yeah, vi har kunder fra hele området. Nogle kommer helt fra Connecticut.”

Kate Fazio kommer derimod fra lige nede ad gaden. Phyllis har ringet og fortalt, at der er gæster fra København. Kan hun ikke lige komme forbi med lidt gode sager? Det kan Kate, og hun gør det med glæde.

Det viser sig, at det er hende, der er en af årsagerne til, at de fleste i byen kender byens etymologiske ophav. For nogle år siden satte hendes kollega på skolen sig nemlig ned og researchede Copenhagens historie.

Efter at kollegaen døde, er det Kate, der er den lokale primus motor på historie­fronten. Senest har hun samlet et solidt album med gamle fotos fra Copenhagen.

Kate har taget både albummet og sin datter med, og ganske ubemærket er Amish-butikken pluds­elig fyldt op af 10-12 af de lokale Copenhageners. Alle pludrer på kryds og tværs. Vi taler om hvad de laver i byen.

”Hmm, der er ikke så meget at lave sådan en lørdag som i dag,” siger Phyllis. ”Dineren lukker klokken 12, og de få butikker klokken 14.”

Hvad laver I så resten af dagen, vil Magasinet KBH vide.

Well, we put our feet up,” griner Phyllis.

De 800 sjæle behøver dog ikke holde fødderne oppe hele aftenen. Klokken 16 åbner nemlig Hotel Davenport, der godt nok ikke længere er et hotel men en bar med en lille restaurant. Det er dér, man drikker sine Buds og sine Millers.

”Og det var der, vi holdt en banket for jeres overborgmester,” fortæller Gertrude ovre på dineren.

Har Københavns overborgmester været i Copenhagen?

”Ja, ja. Det er vel 10-15 år siden. Han var på besøg, og der var pyntet stort op på Davenport.”

Gertrude kan ikke komme i tanke om borgmesterens navn, men hendes 86-årige hjerne husker ganske rigtigt. Tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen fortæller Magasinet KBH, at han rent faktisk har været på besøg i Copenhagen.

Alle på dineren lytter med, mens Gertrude taler. Byens næstældste slår smilende hånd­en ud mod publikum og siger:

When I die, these guys are going to put me in a little box. On it, it will say: This isn’t a box of dirt, it is all that remains of Gert.”

Stort grin i hele lokalet.

Tilbage i Amish-shoppen er der stadig fuld gang i snakken. Magasinet KBH lover at sende et par eksemplarer af nærværende magasin, så hele byen kan se artiklen. Det får Kate til at tænke på, at der da vist er en i byen der kan noget dansk. Og så vil de jo kunne læse, hvad der står skrevet. En anden mener dog, at det bare er værten til en af de udvek­slingsstuderende der lærte sig selv et par ord eller tre.

Magasinet KBH lader Copenhagen snakke videre og vinker farvel i Amish-shoppen. Afskeden er varm og uhøjtidelig. Som at sige farvel til en ven efter en kop kaffe på Istedgade. Men vi er jo også alle fra Copenhagen, Denmark.

Tak til Catherine Fazio og resten af Copenhagen

Artiklen oprindeligt trykt i Magasinet KBH nummer 40

Gå en tur i Copenhagen, Denmark

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætte. Men vi er et lille foretagende, og der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Liv
  • København
KBH har været på alle storbyferiers moder: turen til New York. Og der er to store minusser ved lige netop dén tur: At man skal hjem til København igen, og at man ikke længere har oplevelsen til gode.

relaterede
visioner

seneste
byens liv

  • Byens Liv
  • Indre By
Byens butikker vil skrue op for lysudsmykningen af bygninger og torve i den mørke tid, men kommunen siger nej til at splejse.
close logo

Opmærksomhed og debat giver bedre by

Støt Magasinet KBH – fra kun 20,-/md.