pixel

WeWork lukker og slukker i København

Historien om verdens mest hypede kontorhotels storhed og fald — i København og i resten af verden.

we work washington

I 2019 kunne vi to gange berette, at det store amerikanske co-working firma WeWork var på vej ind i København.

Men anno 2021 har WeWork ligeså stille listet sig ud af byen igen.

WeWork har de senere år gjort sig bemærket med ambitiøse ombygninger af eksisterende ejendomme, der herefter er blevet udlejet som dele-kontorer — gerne til freelancere og små virksomheder med høj hip-faktor.

I farverige omgivelser har man kunnet leje sig en kontorplads, hvor der også gerne var kaffe ad libitum, bordfodbold, lounge-afdeling og andet godt der hører sig til digitalt arbejde i det 21. århundrede.

I København gik WeWork først i gang lige ved siden af Kødbyen, hvor en ældre kontorbygning på Skelbækgade skulle transformeres fra 60'er tristesse med små kontorbokse til brølende 20'ere med funky co-working i åbne omgivelser. Kendisarkitekten Bjarke Ingels skulle stå for indretningen.

Allerede få måneder senere annoncerede WeWork sit indtog på Kalvebod Brygge. Her skulle naboen til Ingeniørens Hus også totalrenoveres — med dagslys væltende ind i det store atrium, og fredagsbar på tagterrassen.

Men nu har WeWork forladt begge sine lejemål og dermed også København.

Ejendommen på Vesterbro er tom, og på Kalvebod Brygge vil medicinalfirmaet Abacus Medicine i stedet snart rykke ind.

Corona-pandemien har selvsagt ikke været god for firmaer, der lever af at udleje kontorplads, hvor man kan arbejde tæt sammen.

Men WeWorks problemer stikker en hel del dybere end de vacciner, der er ved at blive indsprøjtet verden over.

Gør hvad du elsker

"Do what you love," stod der på kaffekrus og ud over hele snackbaren i WeWorks første kontorer i New York.

Anført af den karismatiske, israelsk-fødte Adam Neumann satte WeWork i 2011 gang i, hvad Neumann senere selv beskrev som en revolution: En omdefinition af hvad det er at arbejde og skabe menneskelige relationer.

Intet mindre.

Strengt taget var der tale om en relativt klassisk forretningsmodel, hvor WeWork skrev en langtidslejekontrakt på en bygning. Herefter blev interiøret fuldstændig redesignet med mere åbne lokaler, bløde møbler at mødes i og et drys af storby-caféliv.

Til sidst blev det hele lejet ud som kontorpladser med en pris pr. skrivebord. Med andre ord: det som mange i dag kender som et co-working space, men som i mere prosaiske kredse længe er blevet kaldt for et 'kontorhotel'.

WeWork var ikke de første med kontorhoteller i New York, men to ting fik dem til at skille sig ud:

De eksisterende tilbud lignede alle noget i et falleret koncern-hovedkvarter. Med hovedpinefremkaldende farver på væggene, linoleum på gulvet, kontormøbler i plastik og polyesterbetræk — og en eksistenstruende depression altid lurende lige om hjørnet.

Dét lavede WeWork om på — med en indretning, der var venligere for sjælen, ganske enkelt, og til lyden af en veldrejet crema der løb ud af capuccino-maskinen bag bardisken. Mere café og new yorker loft end grå kontorbokse.

Og så var der Adam Neumann, der formåede at sælge konceptet som nærmest værende en frikirke for velgørende zen-kapitalisme.

I WeWork kom alle de som ville 'forandre verden' med deres start-up — og samtidig blive millionærer på det. Sådan lød salgstalen.

Fordi man her kunne arbejde i omgivelser der var særligt indrettet til at mødes med hinanden — og samarbejde — ville man i WeWork ikke blot blive belønnet med en helt ny slags sociale relationer. Man ville også kunne høste frugten af al den synergi som ville boble frem fra samarbejdet omkring cappucino-maskinen og i networking-sofaen.

Der skulle ikke være mere 'I' som i 'jeg'. I WeWork handlede det om 'We'.

Nye venner, nye successer. Fremad. Sammen. Vi.

Rivende retorik

Konceptet virkede. I hvert fald til at starte med. Mange unge lejere rykkede ind, og WeWork kunne ekspandere ind i flere bygninger med risiko-villig kapital fra investorer i USA.

I årene omkring 2014 voksede det ene efter det andet amerikanske tech-firma sig op til svimlende værdiansættelser. Facebook. Uber. AirBnB. Square. Listen er lang.

Amerikanske investorer på jagt efter den næste milliardsucces troede på, at Neumann kunne skabe en slags ejendomsmæssig infrastruktur for hele det sydende og kogende start-up miljø i USA.

Milliarder blev kastet efter WeWork, og endnu flere nye lejere rykkede ind i endnu flere nye kontorer. I løbet af et par år var situationen den, at var man en ung og ambitiøs iværksætter i USA, ja så arbejdede man i en WeWork.

Firmaet bredte sig nu også til Europa og Asien og fortsatte med at rejse mere og mere kapital fra investorer. I 2016 havde WeWork i alt modtaget omkring 10 milliarder kroner i investering.

Der var fortsat fuld fart på Neumann — også på retorikken. Frontmanden stillede gladeligt op til interviews og konferencer, hvor han proklamerede, at WeWorks mission var "at løfte verdens bevidsthed".

WeWork spredte sig nu også til boliger og undervisning. I nye 'WeLive'-bygninger kunne man leje sig en mikro-lejlighed i en slags bofællesskab. Herfra kunne man gå på arbejde i WeWork og dermed holde sig inde i 'We'-universet fra man vågnede til man gik i seng. Og også når man sov.

I 'WeGrow' ville firmaet omtænke skolegang, som vi kender den. Neumanns kone og forretningspartner, Rebekah Neumann, erklærede, at man her ville — citat — "slippe alle menneskelige superkræfter fri og ekspandere glæde". Citat slut.

Et 'opskalerings-instrument'

Det er omtrent på samme tid — i 2018 — at danske Bjarke Ingels træder ind i WeWork som den 'chef-arkitekt', der skal stå for omdannelsen af de mange ejendomme. Lønnen ville bestå af andele i WeWork, så Ingels engagerer sig som ny medejer og en slags partner i foretagenet.

Ingels sagde ved den lejlighed om sit engagement i WeWork:

»Idéen er at fokusere på bygninger for nu. Så går vi videre til campus'er og kvarterer, og så hele byer.«

Detaljerne var uklare, men Ingels fortsatte:

»Jeg ser WeWork som et opskalerings-instrument. WeWork gør næsten i den fysiske verden, hvad en lang række andre tech firmaer har gjort i den digitale verden.«

Ingels engagement kom kort efter, at WeWork gennem endnu en ny investering var blevet værdiansat til omkring 120 milliarder kroner.

Det var den nystartede, japanske kapitalfond Softbank, der netop havde lagt WeWorks hidtil største investering på bordet: Omkring 30 milliarder kroner gik ind kontoen — penge der skulle bruges til for alvor at rulle den globale ekspansion af WeWorks opdaterede kontorhoteller ud.

Til sammenligning ville man for samme beløb kunne bygge omkring 330 nye broer à la Lille Langebro over Københavns Havn.

I 2018 og ind i 2019 udvidede WeWork til nu at have mere end 400 kontorer globalt: Fra Berlin og Shanghai til Nashville og São Paulo.

Og det var også nogle af de mange penge fra Softbank der blev brugt, da WeWork i 2019 altså meldte sin ankomst på ikke bare én men to nye lokaliteter i København.

Men i kulisserne var cappucino-maskinen allerede i fuld færd med at gå kløjs i bønnerne.

En kult

En lille amerikansk data-startup var blevet nysgerrig omkring WeWorks svimlende kurs mod stjernerne og satte sin software til at søge og analysere offentligt tilgængelige data om den daglige drift.

De kom frem til, at firmaets churn-rate var meget højere, end hvad WeWork selv proklamerede. Med andre ord: der flyttede ikke bare nye lejere ind i WeWorks kontorer. Rigtig mange af dem flyttede også ganske hurtigt ud igen.

Manden bag analysen — der selv havde til huse i en WeWork — skrev en meget læst blog-post om sin konklusion, og kort efter fik han af Adam Neumann en halv time til at forlade sit kontor.

Nu begyndte flere rygter at pible frem.

WeWork blev af nogen sammenlignet med en kult — ledet af den messianiske Adam Neumann, som også viste sig at have dyr smag. Blandt andet havde han anskaffet sig en privatjet og købt sig et par meget dyre New Yorker-ejendomme til eget brug.

En anden historie bredte sig til pressen, da en medarbejder ved et tilfælde kom til at se, at hun stod på en lang liste. Hendes navn var bare ét blandt mange på en hemmelig opgørelse over ansatte, der snart skulle fyres, fordi WeWork tabte for mange penge — noget som offentligheden intet kendskab havde til.

Inden hun fik sin fyreseddel, gravede hun sig ned i ledelsens private kommunikation og fandt ud af, at WeWorks omsætning var i omegnen af 80% lavere, end hvad der officielt blev udmeldt.

Virksomheden blødte simpelthen penge og kunne kun fortsætte sin daglige drift, fordi så mange milliarder villige investorkroner løbende blev sat ind på kontoen.

Det afholdt dog altså ikke Softbank fra også at gå ind med en check med rigtig mange nuller. Man skulle bare ekspandere sig ud af problemerne, lød opskriften.

Ingen børsnotering

Men i 2019 falder korthuset endeligt. På et tidspunkt taber WeWork astronomiske 650 millioner kroner — om ugen.

Selv Softbank begynder nu at få kolde fødder. En aftale om endnu en investering — så WeWork kan fortsætte sin drift og ekspansion — falder på gulvet, og Neumann står nu med en kolos på lerfødder, der vil løbe tør for penge i løbet af få måneder.

Softbank er verdens største kapitalfond — ikke mindst pumpet op af oliepenge fra Saudi-Arabien — og hvis dén ikke vil investere længere, ja så kan Neumann umuligt regne med, at andre institutionelle investorer tør være med.

Han har kun én mulighed tilbage: At børsnotere 'The We Company', som firmaet nu hedder, så der kan rejses flere penge på det store marked.

Men der er ét problem med dén løsning: Når man bliver børsnoteret — og dermed et offentligt handlet selskab — så skal man fremlægge en lang række finansielle oplysninger om virksomheden.

I det såkaldte S1-dokument måtte 'The We Company' lægge i hvert fald nogle af alle kortene på bordet. Og gemt inde mellem de fortsat hyperboliske udmeldninger om 'energi' og 'visioner' gennem spirituelt samarbejde var fakta om tab og udsigten til ikke at blive profitabel i nogen nær fremtid.

Man kunne også læse, at Neumann havde lavet en struktur, så firmaet betalte ham personligt omkring 40 millioner kr. for at få lov at bruge de 'We'-varemærker, som han havde registreret i eget navn. Og at han netop havde trukket mere end 4 milliarder ud til sig selv ved at sælge nogle af sine andele til firmaet.

Det stod ret klart, hvad der ville ske, hvis Neumann gennemførte sin børsnotering: The We Companys værdiansættelse ville falde som en sten.

I løbet af få måneder sidst i 2019 er det hele slut.

Børsnoteringen trækkes tilbage. 2.400 medarbejdere bliver fyret. Softbank står bag et gyldent håndtryk til Neumann, der tvinges ud af firmaet sammen med sin kone. I januar 2020 lister Bjarke Ingels også ud af bagdøren.

Stadig 747

I dag er ejerne af firmaet — især altså altså Softbank — fortsat i fuld færd med at nedskalere aktiviteterne, så man kan kan stoppe med at brænde penge af og, forhåbentlig, nå frem til at være profitabel en dag.

Det er i den proces, at København er røget af listen i en slags last-in, first-out operation. Det er gået så hurtigt, at man stadig kan booke en fremvisning i Kødbyen, selv om WeWork altså for længst har taget flyveren fra Kastrup.

Oslo og Stockholm er dog stadig på listen — ligesom mange andre byer er det. Ifølge WeWorks hjemmeside har man i skrivende stund stadig 747 kontorhoteller i 118 byer verden over.

Adam Neumann kom ud af sit eventyr med flere hundrede millioner kroner på bankkontoen og bor i dag uden for New York sammen med Rebekah, som for nylig brugte nogen af de mange penge til at tilbagekøbe rettighederne til den skole — WeGrow — som var en del af imperiet, da bølgerne gik højest.

Om WeWork nogensinde vender tilbage til København, melder historien endnu ikke noget om. Men man kan nok forvente, at Softbank vil fokusere på at gøre forretningen rentabel, inden man igen vil forsøge at ekspandere.

Få adgang som plus-medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

seneste KBH+

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling