pixel

Skal Kødbyen sælges til private?

Et efterslæb på renovering til 1,2 milliarder kr. gør Kødbyens fremtid usikker. Københavns politikere beslutter nu, om den skal sælges — med konsekvenser for de kreative erhverv.

Kødbyen, idræt

Navnet "Kødbyen" smager stadig af kød og den ferske fornemmelse af slagterihal.

Men i dag også af kreative virksomheder, øvelokaler, kunst, bistro, gastro og alt derimellem.

Siden Københavns Kommune i 2005 under overskriften "Kød og Kreativitet" lancerede en strategi for områdets udvikling, har Indre Vesterbros gamle slagterihaller slået deres navn fast som hele byens kreative mekka.

Det kommunalt ejede område fandt jævnligt vej til den internationale presse som Københavns pendant til New Yorks Meatpacking District og Berlins hippeste kvarterer.

Regning på 444 millioner kroner

Men det koster at drive et kreativt bymekka i det meget besøgte og fredede område.

Over en ti-årig periode står Kødbyen overfor et efterslæb af en regning på næsten 1,2 milliarder kroner til vedligeholdelse af de gamle lokaler, lyder det i en nylig rapport fra Rambøll.

Bliver der ikke betalt, kan det ramme det vel besøgte områdes attraktivitet og føre til tomme lejemål og faldende lejeindtægter.

En del af regningen kan klares med kommunens lejeindtægter, men selv med dem og andre indtægtsposter vil der restere en regning på 444 millioner kroner.

På Budgetforlig 2022 blev politikerne derfor enige om at nedbringe efterslæbet på vedligeholdelse i Kødbyen — og ved samme lejlighed blev de enige om at tage stilling til, om Kødbyen skal blive på kommunale hænder eller helt eller delvist videresælges af økonomiske hensyn.

Det skal de på et møde i morgen, den 26. april, og deres beslutning kan få stor betydning for Kødbyens fremtid.

Salg kan ramme de kreative

Embedsfolket i Økonomiforvaltningen vurderer, at Kødbyens succes som "kreativt og attraktivt byområde" bedst sikres gennem kommunalt ejerskab og anbefaler ekstra midler til vedligeholdelse.

Sælger kommunen i stedet Kødbyen, kan den ikke længere bestemme, om området skal benyttes til kreative erhverv, da den kategori ikke findes i planloven. Det er den nationale planlov der sætter rammerne for de lokalplaner, som kommunerne laver for at bestemme, hvad byens forskellige områder og bygninger skal anvendes til.

En privat aktør i Kødbyen kan dog godt blive pålagt, at en del af området skal benyttes til fødevareproduktion, serviceerhverv eller håndværk, da disse kategorier eksisterer.

Med en privat aktør kan priserne på lejemålene også svinge en hel del, og stiger de for meget, risikerer dagens små virksomheder i området at måtte dreje nøglen om.

Før politikerne tager for hurtige beslutninger skal fordele og ulemper ved begge scenarier naturligvis drøftes.

Aflaster Indre By

Vælger politikerne at gå med et salg, vurderer forvaltningen, at det ikke kan betale sig at opdele Kødbyen i små bidder, da det kan reducere værdien. De anbefaler i stedet et salg af hele området — eller alternativt et enkeltsalg af de tre bydele, Den Hvide- , Den Brune- og Den Grå Kødby.

I forvaltningens vurdering indgår også Konsulenthuset Iris Groups analyse af Kødbyens nuværende betydning og potentiale for fremtiden fra sidste år.

Her fremgår det, at Kødbyen stort set har været en succes i forhold til målsætningen om at være et kreativt erhvervsområde med fødevarevirksomheder, kulturelle erhverv og start-ups.

Kødbyens nuværende lejere er glade for områdets rå karakter og ønsker ikke at området ændrer sig for meget og bliver som "en ny Carlsberg Byen, Torvehallerne II eller Københavns Jomfru Ane Gade", som det hedder i rapporten.

De nuværende lejere er som udgangspunkt også rummelige overfor kvarterets udsatte borgere og de fixerum, de benytter.

Omvendt er de mere sensitive overfor ændringer i lejersammensætningen og indtog af mere kommercielle aktører, som kan true den "kant", nuværende lejere er tiltrukket af.

Rapporten finder desuden, at Kødbyens mange restauranter, barer og kreative virksomheder er et stort plus for Københavns turisme, da området er med til at aflaste Indre By for presset.

Potentiale for fremtiden

Af potentialer nævnes bedre udendørsarealer, at åbne området op mod resten af Vesterbro og bedre sammenhæng med naboen DGI Bygningen og dens idrætsaktiviteter.

Ønsker politikerne at beholde Kødbyen på kommunale hænder, vender Økonomiforvaltningen tilbage med et såkaldt 'budgetnotat' til Budget 2023 med en ny finansieringsplan for vedligeholdelse i Kødbyen, hvor hver en krone helst skal gå op.

At have et budgetnotat på bordet er en betingelse for, at politikerne ved efterårets budgetforhandlinger kan afsætte penge til noget. Men det betyder ikke, at de nødvendigvis gør det, da mange budgetnotater kæmper om skattemidlerne hvert år.

Ønsker de folkevalgte i stedet at gå videre med tankerne om et helt eller delvist salg, vender embedsfolkene tilbage med en salgssag, som herefter skal vurderes.

Enkelte af Kødbyens kommunale bygninger — heriblandt den kommende store folkeskole — bliver ikke del af et eventuelt salg.

En salgsproces kan ifølge Økonomiforvaltningen vare mellem to og tre år. Hvorvidt der politisk er interesse for at sætte gang i processen, bliver der mere afklaring af i dag.

Opdatering

På mødet den 26. april var et flertal enige om at beholde Kødbyen på kommunale hænder. 

Næste skridt bliver derfor at finde penge til renoveringsarbejdet.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Christoffer Holmsteen

"Kødbyen på Vesterbro i København skal ikke sælges. Det fortæller Sophie Hæstorp Andersen (S), der er overborgmester i Københavns Kommune. »Kødbyen forbliver Kødbyen,« siger hun til Berlingske."

Citat fra Berlingske
dome_4051
Please, please, please lad nu noget af det kommunale og klondyke blive i Kbh. Ikke flere private investerings projekter, der smadrer vores by med hurtigt og smart byggeri.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling