pixel

Liberal Alliance vil tidoble prisen på en P-plads i København

Få ting kan få københavnerne op i gear som debatten om P-pladser. Nu har Liberal Alliance smidt benzin på bålet: En 10-dobling af prisen på en beboerlicens.

Prisen på beboerlicens igen til debat

I dag kan du som ejer af en elbil parkere for 100 kroner om måneden, hvis du har en beboerlicens.

En mindre benzin- eller dieselbil koster 150 kroner.

Men det er alt for billigt, mener Liberal Alliance, der nu vil hæve prisen til i omegnen af 1.000 kroner om måneden.

Udspillet lagt frem for et par dage siden vender i den grad op og ned på den politiske logik på Københavns Rådhus. For det plejer at være partier som Enhedslisten, Alternativet og SF, der vil hæve prisen for at presse antallet af biler i byen ned.

​Venstrefløjspartierne vil typisk bytte biler for grønnere byrum, men LA har set sig gal på priserne af en anden grund: De lave licenspriser forvrider markedet, mener partiet.

Ifølge Alexander Ryle, spidskandidat til kommunalvalget i København, fravælger københavnerne de private parkeringshuse, fordi kommunens billige beboerlicens underbyder dem:

“En mere realistisk prissætning vil gøre det attraktivt for private aktører at bygge parkeringsanlæg. Så får vi flere pladser uden at bruge millioner af skattekroner,” uddyber Ryle i et opslag på X.

LA ønsker, at prisen på parkeringslicenser sættes, så der skabes balance mellem udbud og efterspørgsel, og Alexander Ryle siger til Altinget, at en pris på omkring 12.000 om året for både benzin, el og dieselbiler vil være en "god start".

Han tilføjer, at de 1.000 kroner om måneden er baseret på Teknik- og Miljøforvaltningens egen beregning — tallet er ikke opfundet af LA.

Sidste år skrev vi dog om, at kommunens embedsmænd havde regnet sig frem til, at prisen faktisk burde være 18.500 kroner om året for alle for at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel. Så Ryles tal er umiddelbart sat lidt for lavt.

35.000 weekendbiler står stille i hverdagene

Ifølge LA er de billige licenser også årsag til, at de såkaldte "weekendbiler" optager alt for meget plads. En mere realistisk pris skal ifølge partiet gøre det lettere for dem med reelt behov for at bruge bilen at finde plads — og frigøre byrum til mere grønt.

Kommunens egne tal underbygger billedet: Et notat viser, at hver fjerde bil i brokvartererne står stille mandag-fredag, og at flere af disse weekendbiler måske ikke engang bruges jævnligt i weekenden.

Overført til hele byens bilbestand på ca. 140.000 personbiler giver det en størrelsesorden på ~35.000 biler, som kun ruller når turen går til sommerhuset eller på familietur i provinsen. Ellers optager de blot plads i byen for måske 100 eller 150 kroner om måneden.

Alligevel blev det i Københavns Kommunes budget for 2025 kun til småjusteringer af priserne på beboerlicenser.

Fra januar i år steg prisen for de mest miljøvenlige biler til de 1.200 kroner om året, mens de mest benzinslugende fortsat ligger på omkring 6.000 kroner.

Vil man leje en plads på det private marked, koster et års parkering under f.eks. Israels Plads knap 30.000 kroner.

Valgets stridsæble

Mens Liberal Alliance gerne vil skrue markant op for prisen, vil de politiske kusiner på højrefløjen, De Konservative, have den ned.

Partiet har flere gange insisteret på, at “parkering er velfærd”, og senest foreslået, at antallet af kommunale P-pladser skal følge med antallet af biler i byen.

Kort sagt: Prisen skal ikke justeres, så efterspørgslen matcher udbuddet. Udbuddet skal i stedet justeres, så det matcher efterspørgslen.

Parkering er allerede på vej til at blive et af de største temaer frem mod kommunalvalget i november.

For få dage siden kunne vi fortælle, hvordan Enhedslisten vil fjerne i omegnen af 20.000 P-pladser for at skabe plads til cykler og grønt.

Socialdemokratiet går derimod til ligesom Konservative til valg på flere pladser og bedre forhold for bilejerne.

Midt i feltet står nu Liberal Alliance og udfordrer den klassiske højre-venstre-akse.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Lars Barfred 1
For en gangs skyld enig med LA, pasningsgarantien for biler skal ligge på markedsniveau.
Simon Gray

LAs løsning giver virkelig god mening. Faktisk bør den komme forud for en reduktion af P-pladser (hvilket jo også bør komme).

Det giver virkelig ikke mening, hvorfor en beboerlicens skal koste så lidt i de ældste og tættest bebyggede områder af byen, hvor pladsen allerede er træng. Når man så bevæger sig ud i periferien i de nyudviklede områder (f.eks. Ørestad), så koster parkering pludselig markedsprisen?

Så derfor er det næsten for billigt at foreslå, at man gør op med den økonomiske ulighed, som det eksisterende system skaber... hvis det ikke lige var fordi, at ingen andre partier i København tilsyneladende fører sig frem på dette punkt. Det er jo aldrig fedt at komme med løsninger, der rammer folk på privilegierne - det kender vi også fra klimadebatten - for det er der jo ikke stemmer i.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
København
Byens parkeringspladser udnyttet til midlertidige studieboliger – uden at fjerne bilerne.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling