Seneste protester over nyt Palads: "I knuser vores hjerter"

Og det er nu sidste udkald for protesterne, før planerne om en omfattende make-over af den gamle biografbygning i Indre By sendes til endelig godkendelse.

I skrivende stund er der der er tikket 405 høringssvar ind om sagen, og dét tal vil helt sikkert stige. For københavnere og alle andre kan give deres mening til kende helt frem til den 16. december.

Hvor holdningen på gaden måske er mere delt, så er der ikke mange pæne ord til transformationen af Palads på de kommunale høringssider.

Planerne er ”en kæmpe skandale” og en ”arkitektonisk katastrofe”, lyder det blandt andet.

Overhovedet at tillade nedrivning af det meste af den 107 år gamle bygning er ”fuldstændig meningsløst” og ”en nedrivning af byens sjæl”.

Bred politisk enighed om nyt Palads

For at forstå de følelsesladede reaktioner skal vi lidt tilbage i tiden og til den nuværende politiske konsensus.

Skæbnen for den spraglede bygning har været længe undervejs, da ejeren, Nordisk Films Biografer, i nu otte år har villet have en mere moderene bygning at drive biograf i.

Efter mange års debat og kuldsejlede planer nåede biograf-giganten sammen med Københavns Kommune i september frem til en egentlig lokalplan for et nyt byggeri.

Seneste udgave er et lidt mere konservativt bud på et nyt Palads end et lignende udspil fra 2023.

Nu vil 90 procent af den pastelfarvede facade blive bevaret. Bygningen vil vokse og blive ca. 30 meter høj med hotel på toppen. Og biografen vil blive bevaret i bunden og i nye kælderlokaler.

Dét faldt i god jord hos politikerne i Teknik- og Miljøudvalget, der senere i september bakkede op om embedsværkets anbefaling af projektet og sendte det ud i den offentlige høring, der nu er i gang.

Kan man få en andel i Palads?

Men det er altså ikke godt nok for det store flertal af mennesker, der indtil videre har skrevet et høringssvar.

For i protesterne hører man samstemmigt, at Palads er en ”kulturel perle” og ”historisk”.

Det sker i alt fra fra helt korte sætninger som ”Bevar Palads” til 500 ord, hvor folk krænger deres hjerte ud og beskriver deres tætte forhold til Palads.

En lille smule overraskende er det måske, at det ikke kun er københavnerne, der har sat sig til tasterne. De nye planer har også fremprovokeret stor respons fra andre steder i landet.

En person fra Randers skriver, at det er ”fattigt og kulturforladt på den måde at overlade historie og arkitektonisk udtryk til kapitalen”.

En anden person fra Tønder vil ”på det kraftigste protestere mod en ødelæggende indgriben i en bevaringsværdig kulturbygning”.

Og en tredje fra Kirke Hyllinge mener, at ”det er vores alles kultur, I fjerner — ikke kun fra københavnere. Det hører med til vores historie, minder og barndom”.

Farvel til et ’eventyrpalads’

Netop barndommen er der mange, der forbinder med Palads. Det er et ”vaskeægte eventyrpalads”, skriver en københavner. Mens en anden mener, at det er ”et stykke kulturhistorie, som millioner af danskere gennem tiden har haft en oplevelse med”.

En tredje konkluderer, at ”københavnerne har talt, og vi ønsker en fuld fredning og bevarelse af et af de mest ikoniske og kulturhistorisk vigtige landemærker i Danmarks hovedstad. I knuser byen, I knuser vores hjerter, og I knuser fremtidige generationers håb”.

Som det ikke sjælent ses i byudviklingen, så er der modvilje mod forandring, når det er genstande for minder, der er på vej væk.

Der er dog også nogle, som går lidt mere pragmatisk til værks med konkrete løsninger. 

Én foreslår, at man i stedet for at ombygge ”genopfinder liv i huset” — og tiltrækker flere besøgende for at tjene flere penge, uden dog at komme med bud på, hvordan dét skal ske.

Et andet forslag går på, at man freder bygningen og giver alle danskere mulighed for at ”købe en andel, et abonnement eller folkeaktie i bygningen til bevarelse og fremadrettet drift”.

Selv om der altså er bred politisk enighed om det aktuelle udspil, så er der stadig halvanden måned til at blive hørt — hvadenten man er for eller imod forandringerne.

I starten af det nye år kan politikerne så vælge at justere projektet på baggrund af høringssvarene — eller godkende planerne som de er.