Også S-toget bliver førerløst i 2032

Begge kører under og over jorden, og begge binder hovedstaden sammen.

Men for københavnerne er forskellen klar: Den hvide metro er førerløs og køreplanen er glemt, fordi der altid kommer et tog. Det røde S-tog er derimod styret af en togfører og en fast køreplan.

Det ændrer sig snart.

Med en investering på 23 milliarder kroner i mindst 226 nye, elektriske togsæt, starter DSB nu rejsen mod at gøre S-toget fuldautomatisk ligesom metroen.

Det er ifølge DSB selv den mest gennemgribende forandring i banens mere end 90-årige historie.

Linje F bliver fremtidens testbane

Hvor passagererne i forreste vogn i dag kigger ind i en væg bag lokoføreren, vil de i fremtiden altså kunne sidde helt fremme i toget og have panoramaudsigt over skinnerne — præcis som man kender det fra metroen.

Og det er ikke tilfældigt, at det første sted de kan gøre det er på linje F mellem København Syd og Hellerup — altså i 2032.

Med sin høje befolkningstæthed langs linjen og korte afstand mellem stationerne minder linje F mere om en metrolinje end en traditionel jernbane og egner sig derfor perfekt som testbane for førerløs drift.

Fjerntogs-komfort i forstads-format

Men selvom driften bliver mere metro-agtig med hyppige afgange helt ned til 1,5 minut mellem togene på strækningen mellem Hovedbanegården og Nørreport, vil komforten minde mere om fjerntog.

Designet er ifølge DSB fokuseret på lys og tryghed med store vinduespartier og en lysere farvepalette, end vi kender i dag. 

Som noget helt nyt indrettes der arbejdsområder med borde til bærbare computere — noget som især skal gøre en forskel for pendlere på de længere strækninger fra forstaden.

En tur fra Køge til Hillerød tager i dag omkring halvanden time, og de nye faciliteter skal hjælpe passagerne med at forvandle transporttid til effektiv arbejdstid i rammer der er behageligere end i dag.

Som noget andet nyt får togene nu klimaanlæg — noget som mange savner om sommeren. Mere velkendte vil de 16 cykelpladser pr. togsæt være.

For at kompensere for den manglende menneskelige tilstedeværelse i fronten installeres der i alle vogne TV-overvågning og opkaldspunkter, som der også findes i metroen i dag. 

Det ydre af togene skal også strømlines i forhold til i dag.

Formen minder om den eksisterende med en tyk "talje" lige over perronhøjde, men designet er "frisket op" — og togets udtryk er præget af vinduespartierne.   

De 56 meter lange togsæt får seks døre i hver side, hvilket er nok til, at passagererne hurtigt kan komme ind og ud, så togene i myldretiden kan køre med helt ned til 90 sekunders mellemrum.

De længste S-togssæt er i dag knap 84 meter, så fremtidens S-tog skrumper altså — men kører til gengæld meget hyppigere. Der vil maksimalt være 7½ minut mellem togene i myldretiden — og altså blot 1½ minut i det centrale af byen.

Tanken om at automatisere Københavns S-bane stammer helt tilbage fra 2014, men de blev først politisk cementeret med statens store infrastrukturplan i 2021.

Efter en udbudsproces, der startede i august 2023, står det nu klart, at opgaven lander hos konsortiet Siemens og Stadler, der skal levere de mange nye togsæt til hovedstaden.

Fra damp til data

Da de første elektriske S-tog rullede ud i 1934, var det for at modernisere en by, der var ved at vokse ud af sine rammer.

Dengang erstattede de elektriske tog de gamle damptog — og linjen fra Klampenborg til Frederiksberg blev landets første elektriske jernbane.

Siden da er nettet vokset støt; i 1950 fik nettet bogstaverne A, B, C og F tilføjet, og i 1970'erne kom linje E og H til.

I 1967 blev den friske røde farve introduceret med S-togets anden generation, som også blev den længstlevende udgave, der først kørte sin sidste tur i 2007.

De nuværende brede S-tog, som mange kender som "hamstere" på grund af deres runde front, blev taget i brug i 1996. De har tjent byen trofast, men forventes altså at blive gradvist pensioneret mellem 2030 og 2035 for at gøre plads til de automatiske afløsere.

Når systemet er fuldt udrullet omkring år 2040, forventer DSB, at S-banen kan håndtere 10 millioner flere rejser om året end de 112 millioner, der blev foretaget i 2024.