Ny metrolov åbner for at grave M5 ned

Og skal togene herfra køre videre mod nord som en højbane — bl.a. med en viadukt hen over Margretheholms Havn?

Dét er to af de — stadigt — meget debatterede punkter om den kommende metrolinje M5, selv om aftalen om den allerere er lavet mellem stat og kommune.

I det lovforslag, som Transportministeriet netop har sendt i høring, er der åbnet en juridisk kattelem, som måske kan skabe glæde hos metroens naboer på Nordøstamager.

Selvom der er aftalt en billigere løsning med tog over jorden fra Prags Boulevard over Refshaleøen til Lynetteholm, er der nemlig i loven også indskrevet en såkaldt option, som gør det muligt at grave metroen ned på denne strækning.

Muligheden for et 'tilkøb' blev allerede aftalt mellem stat og kommune i marts 2025, men med den nye lov er den blevet formaliseret, og Københavns Kommune kan nu helt selv vælge at lave mere underjordisk metro.

Men regningen skal kommunen selv samle op, hvis man vil have "anlæg, der ikke er nødvendige for metrolinje M5 til Lynetteholm," som det hedder i loven.

Og da en underjordisk linjeføring ikke er nødvendig for at lade metrotog køre til Lynetteholm, falder dén luksus ind under kommunal egenbetaling.

Lokalt oprør mod højbane og viadukt

Oprindeligt var det egentlig tanken, at stationen v/Prags Boulevard Ø skulle graves ned under jorden, således at hele 1. etape af M5 fra København H til Prags Boulevard ville være underjordisk.

Den videre 2. etape — fra Prags Boulevard til Lynetteholm — skulle så være en højbane, men da den først skal anlægges omkring et årti efter 1. etape, kunne man senere beslutte, at den også skulle føres under jorden.

I december 2024 foreslog Metroselskabet imidlertid, at man i stedet byggede stationen ved Prags Boulevard Øst som en højbanestation.

Det er en manøvre, der sparer millioner, fordi man undgår at bygge et komplekst afgreningskammer til servicecenteret på Prøvestenen under jorden.

Men besparelsen har en pris, som ikke mindst de lokale ikke er villige til at betale. På Nordøstamager har der været en massiv modstand mod en højbanes fodaftryk og påvirkning af området.

Christianshavns Lokaludvalg og de nærmeste naboer frygter bl.a., at en betonviadukt tværs over Margretheholms Havn vil ødelægge områdets maritime atmosfære. Så kravet herfra var klart: Metroen skal i jorden fra start, så byens rekreative åndehuller bevares.

Alligevel blev Metroselskabets forslag senere vedtaget og en del af aftalen mellem stat og kommune:

Stationen ved Prags Boulevard skal nu bygges over jorden — og den videre linjeføring mod nord foregå på en højbane a la Ørestad og den kommende etape af Nordhavnsmetroen.

Regningen lander på rådhuset

Det er her, den nye lov kommer som en hjælpende hånd, da den altså formelt giver mulighed for, at metrolinjen i stedet kan føres i en tunnel fra Prags Boulevard til Lynetteholm.

Men også dét vil komme med en pris — denne gang i kroner og ører.

Loven slår nemlig som nævnt fast, at hvis Københavns Kommune insisterer på denne opgradering, må kommunen selv svinge dankortet.

Mere præcist skal rådhuset ikke blot skal finansiere de markant højere anlægsudgifter, men også dække efterfølgende ekstraomkostninger til drift og vedligeholdelse — og til de indledende undersøgelser.

Et tidligere estimat fra Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus har lydt, at det vil koste 3,4 mia. kroner at anlægge blot strækningen fra Prags Boulevard til Refshaleøen som tunnel. Og herfra skal M5 altså fortsætte til Lynetteholm. 

Budgettet for hele 1. etape af M5 fra Hovedbanegården til Prags Boulevard — inklusive stationer — lyder til sammenligning på cirka 22 mia. kr.

Det efterlader i de kommende år de nyvalgte københavnske politikere i et velkendt dilemma mellem økonomiske og kvalitetsmæssige hensyn.

Hvis politikerne forsøger at navigere mellem den billigere og den mere attraktive løsning, kan det føre til en mildest talt usædvanlig teknisk konstruktion.

Embedsværket har nemlig før peget på, at man teknisk set godt kan føre metroen fra Prags Boulevard videre i en tunnel mod Lynetteholm, selvom selve stationen er blevet konstrueret over jorden som del af en højbane.

Det vil dog resultere i et "delfinhop", hvor metrotogene dukker op af jorden for at ramme den højtbeliggende station — for øjeblikkeligt derefter at dykke ned i mørket igen mod Refshaleøen.

Det er måske en løsning, der vil dæmpe nogle af bekymringerne omkring Margretheholm, da der altså ikke vil komme en viadukt her, hvis metroen er ført under jorden.

Men det vil komme til at skabe noget visuelt rod i terrænet omkring det nye kvarter 'Kløverparken', der er planlagt til at springe op omkring metrostationen ved Prags Boulevard.

Både Radikale Venstre og Liberal Alliance på Københavns Rådhus trådte i valgkampen frem og gjorde klart, at de vil kæmpe for en fuld tunnelføring af M5. Om det vil lykkes at finde finansiering til det, er dog indtil videre et åbent spørgsmål. 

Den videre plan

Metroens M5 har p.t. kurs mod en anlægslov i Folketinget, som efter planen skal være på plads her i 1. halvår af 2026.

1. etape af metroens M5 ventes at være klar til kørsel i 2036. Dén etape stopper som nævnt netop på stationen ved Prags Boulevard — enten over eller under jorden.

Etape II, der fortsætter derfra videre til Refshaleøen og Lynetteholm, skal først åbne omkring 2045.

Turen fra København H til Prags Boulevard vil tage cirka 9 minutter, og vil man om 20 år videre til endestationen på Lynetteholm, skal man blive siddende i toget i yderligere 5 minutter.