"Stupidt" og "ekskluderende" — forbud mod benzinbiler på Vesterbro er i høring

Et politisk flertal stemte i sommer for et forslag om fossilfri trafik på Indre Vesterbro.

Zonen strækker sig fra Enghavevej til Hovedbanegården, og inde i den vil det være forbudt at at køre privatbiler på benzin og diesel.

Forslaget er officielt sendt ud i offentlig høring frem til 16. marts.

Da vi først kunne fortælle om planerne i sommer, ville forbuddet — såfremt det bliver endelig vedtaget — træde i kraft fra 2027.

Siden er forbuddet dog blevet udskudt til starten af 2028 for privatbiler og til midten af 2029 for erhvervskøretøjer.

Forbuddet mod biler med benzin- og dieselmotor omfatter dog ikke områdets beboere, politi og udrykningskøretøjer samt handicapkøretøjer.

Vil spare 17.400 ton CO2

Forslaget blev muligt, efter politikerne på Christiansborg for et års tid siden vedtog, at de danske kommuner nu kan indføre såkaldte ’nulemissionszoner’.

I Københavns Kommune fik man rådgivningsvirksomheden Cowi til at udarbejde en analyse af mulige områder og den potentielle klimagevinst.

Analysen viste blandt andet, at byen kan spare 17.400 ton CO2 hvert år ved at vælge Indre Vesterbro som en fossilfri zone — og samtidig skabe en samfundsøkonomisk værdi på 12 millioner kroner i form af bedre miljø.

Konklusionerne fik Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet til at bakke op og stemme for — mens Venstre og Konservative stemte imod.

Fra Venstre lød der en bekymring om, at zonen ikke vil spare de vurderede 10.000 kilometers kørsel, men i stedet for vil give det samme antal kilometer i omvejskørsel.

Beregningerne fra Cowi konkluderer dog, at den fossilfrie zone samlet set markant vil nedbringe kørslen med benzin- og dieselmotorer.

Konservative argumenterede mod forslaget, da partiet hellere vil gøre det mere tillokkende at bruge metroen eller eksempelvis udstede gratis beboerparkering til elbiler.

Stærke reaktioner: ’stupidt’ og ’urimeligt’

Venstre og Konservative har ikke været de eneste modstandere af en zone med forbud mod diesel- og benzinbiler.

Planerne har — nok ikke overraskende — også mødt kritik fra bilistorganisationen FDM. Torben Lund Kudsk, politisk chef hos FDM, har over for DR kaldt initiativet for ”elitært” og noget, der skaber ”en masse problemer for mange mennesker”.

Samtidig var 2025 året, hvor en ny forening, der kæmper for flere rettigheder og parkeringsmuligheder for bilejere, så dagens lys. Og bilkørsel og parkering blev et stort tema under efterårets kommunalvalg.

De stærke reaktioner kan man også allerede aflæse i nogle af de første høringssvar, københavnerne har sendt afsted.

Her bliver planerne blandt andet omtalt som "et stupidt forslag”, ”problematisk”, ”urimeligt” og ”ekskluderende”. I løbet af høringens første fem dage er der allerede tikket 376 høringssvar ind — et usædvanligt højt antal, der kun kan forventes at blive betydeligt højere frem mod midten af marts.

Af de 139.000 bilejere i Københavns Kommune er det da også flertallet, som sætter sig ind bag rattet i en diesel- eller benzinbil og dermed står til at blive påvirket af en nulemissionszone.

Ifølge analysen fra Cowi vil tre ud af fire privatbiler stadig køre på fossile brændstoffer, når zonen træder i kraft — og de vil altså være udelukket fra området, med mindre de er ejet af en person med bopæl i det.

Til gengæld viser analysen også, at en nulemissionszone vil skubbe på en forandring. For den vil øge incitamentet til at udskifte sin benzin- eller dieselbil med en elbil, eller helt at skifte til kollektiv transport eller cykel.

Og blandt de mange høringssvar finder man da også positive røster:

"Jeg er begejstret for forslaget. Luftkvaliteten har længe været ringe på Vesterbro, og det er nødvendigt med denne type tiltag for at skubbe på udviklingen," skriver én.

Flere europæiske byer er langt foran

Som nævnt løber den offentlige høring frem til 16. marts, og herefter skal forslaget til godkendelse hos Miljøstyrelsen, før Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus kan vedtage zonen.

Bliver den endeligt godkendt, vil København slutte sig til flere europæiske byer, der allerede har indført lignende zoner.

I Stockholm forbød man i 2025 diesel- og benzinbiler i dele af centrum.

Forbuddet gælder et område på 20 blokke — eller 180.000 kvadratmeter — i finans- og shoppingområdet, hvor der kun gøres få undtagelser for biler, der ikke kører på el, såsom ambulancebiler, politi og varebiler med hybridfunktion.

Amsterdam var også hurtigt på kørebanen. Fra 2020 valgte den hollandske by at forbyde fossilbiler, der er ældre end 15 år — og i 2030 skal de helt være fortid.

Som vi tidligere har skrevet, forbød London i 2018 diesel- og benzinbiler at køre ind i områderne Hackney og Islington, når myldretiden rammer byen.

Og i Paris har man øje på et "halvt totalforbud", hvor man fra 2030 vil nægte benzin- og dieselbiler adgang til hele byen i hverdage mellem kl. 8 og 20.

Det er ikke kun de individuelle europæiske byer, der vil skabe en forandring for klimaet.

EU-Kommissionen har tidligere lagt op til, at de vil have stoppet al salg af benzin- og dieselbiler fra 2035. Her i december blev planen dog revideret.

Det er blandt andet bilproducenterne i Tyskland, som har opponeret stærkt imod forbuddet, og EU har lempet lidt på planen og kræver nu "blot", at 90 procent af nye biler solgt fra 2035 skal være fossilfri.

Til den tid er hele København måske blevet fossilfri. For i 2024 støttede et politisk flertal op om, at alle benzin- og dieselbiler skal stoppe ved kommunegrænsen fra 2030.

Vedtages den fossilfri zone på Vesterbro, vil den blive evalueret efter et år. Herefter kan den potentielt blive skrottet igen — eller måske udbredt til andre bydele, hvis lovgivningen tillader det. Indtil videre kan hver kommune kun lave én fossilfri zone.