pixel

Ingen 'flagskibs-byrum' i Middelalder­byen foreløbigt

Rådhuset havde meldt klar til start på transformationen af Københavns historiske centrum — men trods års tilløb sker det ikke i denne omgang.

hovedvagtsgade

Projektet har været seks år undervejs, og den færdige plan for udførelsen har ligget klar i to.

I maj kunne embedsværket på Københavns Rådhus fortælle, at man var klar til at sætte i gang i 2025.

Og i juli begyndte man så den nedlæggelse af P-pladser, der skal gøre det hele muligt.

Men alligevel kommer der ikke nye byrum til Middelalderbyen — ikke i denne omgang, i hvert fald.

For da de københavnske politikere tidligere på måneden blev enige om byens budget for 2025, glimrede særligt ét projekt ved dets fravær:

Opstarten af de såkaldte 'flagskibsprojekter' havde ikke fået tildelt en krone.

Ingen flagskibe

Tænker man godt og vel tre år tilbage, kan man måske huske den sommer i 2021, hvor flere gader i byens hjerte havde fået træer på vejene og brede, hvide striber malet på asfalten.

De var alle omdannet til enten gågader eller cykelgader — og efterfølgende undersøgelser konkluderede, at øvelsen havde været en klar succes for både byens beboere og erhvervsliv.

Blandt andet på dén baggrund blev der de følgende måneder lagt sidste hånd på en konkret plan for en permanent ændring af adskillige byrum i Middelalderbyen.

Målet var at opgradere byens gamle hjerte fra en asfaltpræget affære med omkring 1.100 parkeringspladser på gaden, cirkulerende biltrafik og meget smalle fortove til et område med bedre plads til fodgængere, cykler og træer — og til smukkere gader og pladser.

Planens hjørnesten var de såkaldte 'flagskibsprojekter' — ni separate omlægninger af gader og byrum indenfor Københavns gamle volde.

Tekst og tegninger lå klar på bordet i juni 2022, men der skulle gå godt to år, før Københavns Kommune her i juli 2024 gik i gang med at nedlægge 600 P-pladser på gaden — en reduktion der både skal resultere i mindre biltrafik og skabe plads til de kommende projekter.

Men altså: Da der den 9. september blev fordelt kommunale skattekroner til brug næste år, var der ikke blevet prioriteret penge til de to flagskibsprojekter, som lå øverst i bunken — henholdsvis Nørregade/Domkirken og Skindergade, Vestergade og Gammeltorv.

40-60 mio. kroner

»Projekterne koster mellem 40 og 60 millioner kroner på en presset anlægsramme,« siger Christopher Røhl (R), der var med til at forhandle om budgettet, til Magasinet KBH. Og han fortsætter:

»Det er dyrt, når vi som kommune går ambitiøst ind og vil finansiere hele omlægningen til ikke-kommercielle aktiviteter. Derfor er det heller ikke lykkedes at prioritere anlægsmidlerne til flagskibene. Det er selvfølgelig enormt ærgerligt, men det giver også mulighed for at rejse spørgsmålet: Er det her den rigtige model?«

Røhl uddyber, at man i Radikale Venstre har støttet op om den løsning, der blev besluttet i stedet: At man forsøger at stable et samarbejde på benene med "lokalsamfundet, herunder det lokale erhvervsliv".

Men hvad betyder alt dét? Er de ambitiøse projekter om bredere fortove, cykelgader, flere træer og granitbelagte pladser opgivet?

»Projekterne er ikke opgivet,« forsikrer Røhl. »Men det er nogle virkelig store summer til ni store anlægsprojekter, der skal prioriteres mellem andre anlægsprojekter.«

Også loft sætter begrænsninger

I første omgang var det altså kun to af projekterne, politikerne forhandlede om at finde finansiering til — og uden resultat:

Projektet for Nørregade og pladsen omkring Domkirken blev i 2022 budgetteret til mellem 49 og 69 mio. kroner. Og projektet for Skindergade med opland til omkring 45 mio. kroner.

Men de fik ikke en krone.

Udfordringen er ikke kun, at det er mange penge i sig selv. Men også at landets kommuner hvert år kun må bruge et vist beløb på anlægsprojekter. Det er det såkaldte 'anlægsloft', der er bestemt af Christiansborg og skal forhindre, at dansk økonomi overopheder med for meget aktivitet.

Men hvad skal der så ske i stedet?

Røhl fortæller, at man vil gribe det "konstruktivt an" og "bruge arealernes potentiale bedst muligt", mens man venter på finansiering til projekterne.

»Og hvem ved, om vi måske kunne lære noget, inden vi går i jorden med flagskibene,« siger han. »Mit bedste bud er, at vi nok vil kunne finde nogle gode tilpasninger med de midlertidige projekter.«

Trods alt er der blevet sat penge af til de midlertidige forsøg. Præcis hvor mange kan Røhl dog ikke oplyse, da de skal tages fra en ny "grøn pulje", der politisk ikke er helt prioriteret og udspecificeret endnu.

Men man skal ikke regne med mere end små justeringer, der blandt andet vil omfatte mere plads til udeservering som skal supplere de mange cykelstativer, der netop nu er ved at blive sat op i stedet for flere af de nedlagte P-pladser.

Kommer der til at ske noget?

De ni flagskibsprojekter har alle scoret tårnhøje karakter i Magasinet KBHs små afstemninger på hver artikel om projekterne.

Så man kan måske nu forvente slukørede københavnere, der havde set frem til, at Middelalderbyen endelig skulle have den store make-over, som der har været tilløb til i årevis.

Har de grund til dét? Kan der nu gå tre, fem eller flere år, før man overhovedet sætter i gang?

»Det vil fremtidige budgetforhandlinger vise. Mit bedste bud er, at der kommer til at ske noget,« siger Røhl.

Han understreger, at de kommende tiltag som samarbejde med de lokale erhvervsdrivende også er en »pragmatisk erkendelse af, hvordan vi kommer bedst igennem den lange rejse i Middelalderbyen står over for.«

Men man får vel ikke bredere fortove, granitbelagte pladser og dusinvis af nye træer ud af "samarbejde med lokale erhvervsdrivende"?

»Jo, man kan faktisk få bredere fortove. Bare se sagen med Café Dan Turèll,« svarer Røhl med henvisning til en nylig sag.

På Store Regnegade — ikke langt fra Kongens Nytorv — har Café Dan Turèll selv betalt for en udvidelse af fortovet for at få bedre plads til udeservering — men caféen får nu alligevel formentlig afslag på rent faktisk at stille borde og stole ud på fortovet.

Mere om dét i en kommende artikel, men uanset tilfældet på Store Regnegade skal man nok ikke forvente, at Københavns caféer hverken vil eller kan lægge omkring en halv millard kroner for nye byrum, som det samlede budget lyder på.

»Kunne medfinansiering fra fonde ikke åbne en mulighed for at få sat gang i de store projekter?« vil Magasinet KBH gerne vide til sidst.

Realdania betalte for godt 10 år siden f.eks. 35 mio. kroner til en fornyelse af pladsen ved Ribe Domkirke. Og i København gav Knud Højgaards Fond for nu små 20 år siden 30 mio. kroner til ny belægning på Købmagergade og Hauser Plads.

Røhl er meget enig:

»Jo. Tænk bare på rådhuset, hvor gulvet er finansieret af brygmester Jacobsen. Med medfinansiering fra fonde kan udviklingen af Middelalderbyen blive et sammensurium af flere greb.«

Medfinansiering fra fonde vil dog med al sandsynlighed kræve, at Københavns Kommune selv aktivt går ud og søger den.

Magasinet KBH følger naturligvis den videre udvikling i Middelalderbyen.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Ovedahlkristensen
Ja helt enig. Ufattelig ujævn asfalt som gør det stærkt ukomfortabelt at køre. Og hvorfor accepterer man at det evindelige graveri i cykelstier ikke gøres ordentlig jævnt bagefter. Jeg har skrevet til kommunen og foreslået et depositum ved gravetilladelser, som først gives tilbage når afslutningen er godkendt, men svaret er, at det må man ikke jf vejloven, og at man i øvrigt laver kontrol, og det sidste er i hvert fald løgn. I schweiz kan ingen gravearbejder mærkes efterfølgende, så det er muligt. Og hvor er cyklistforbundet ?
Henrik C. Ovedahlkristensen
Sjovt du nævner det Ove. Jeg skrev om det samme til Cyklistforbundet for godt 14 dage siden, men intet hørt. Har nu forsøgt at skrive til Indre Bys Lokaludvalg; måske noget for dem at gå ind i?
Henrik C.

OK, mens vi så venter på 'flagskibene': Kunne man ikke afhjælpe de fuldstændig elendige forhold der hersker for cyklister på mange strækninger i indre by med en klat asfalt eller to?

Jeg har selv forsøgt mig med direkte kontakt til forvaltningen (Vej, Park, Miljø) samt diverse praj på 'Giv et praj' appen. men uden videre held. Det er som om et lag ny asfalt hist og her er aldeles nedprioriteret. Man får bare et standardsvar i appen om, at 'det vil indgå i den videre planlægning'.....

På mange strækninger i 'Middelalderbyen' er der så fyldt med huller, sprækker, lunker, asfaltlapper, brosten med store mellemrum mv., at det er decideret farligt at cykle der. Man har ikke fokus på sine medtrafikkanter, fordi man konstant skal have alle øjne og antenner ude i forhold til de elendige hullede kørebaner.

Jeg kan i flæng nævne: Klosterstræde, Skindergade (som er virkelig storslem), Store Kirkestræde, Nikolaj Plads, Lille Kongensgade, Niels Hemmingsensgade, Bremerholm. Dette er kun et lille udsnit. Kom nu kommune!
Ovedahlkristensen
Det er meget trist. Noget af det bedste for at gøre byen rar at være i. Se fx hvilket fantastisk liv det har givet i en række af Barcelonas gader. Burde tværtimod forceres kraftigt i tid og penge.
mdp553_4126
<> siger Christopher Røhl (R) -- hvad han bekvemt undlod at nævne, er at de i de samme forhandlinger valgte at bruge 40 millioner på at leje parkeringspladser til 2000 heldige bilejere fra Østerbro. Så i stedet for et nyt byrum, som alle kan bruge, bruger de vores skattekroner på at glæde 0,3% af befolkningen og bringe endnu flere biler ind i byen. Hvordan er dette ikke en større nyhed?? Hvordan kan folk ikke være mere oprørte over dette??
mdp553_4126 mdp553_4126
Ups, citaterne blev slettet, da jeg postede: "Projekterne koster mellem 40 og 60 millioner kroner på en presset anlægsramme" siger Christopher Røhl (R)
Sune Norsker
Det er en skandale, simpelthen. Københavns Kommune svigter borgerne hele tiden, de gør aldrig hvad de lover og den samfundskontrakt de er med i, overholder de ikke. Nu må de så give os parkeringspladserne tilbage… Men det sker jo nok ikke.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
København
Byens parkeringspladser udnyttet til midlertidige studieboliger – uden at fjerne bilerne.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling