Kurs mod nedrivning af Bellahøj-huse er sat

For flere beboere i de 28 højhuse har stormvejr i årevis ikke kun betydet susen i ruderne, men decideret utryghed og sågar akutte evakueringer.

Men nu har boligselskabet SAB bedt Københavns Kommune om at sætte gang i den lokalplans-proces, der skal bane vejen for en af de mest omfattende sager i nyere dansk byggehistorie: Nedrivningen af ti af de velkendte og meget tidstypiske højhuse.

Det er dog ikke et endegyldigt farvel, der er på vej. Planen er, at tårnene skal rives ned til soklen for derefter at genopstå i en moderne og stabil skikkelse, der kan modstå vejrets rasen.

At finde ud af præcis hvordan de skal genopstå er en del af det arbejde, der starter nu.

En konstruktion i knæ

Problemerne på bakketoppen i Brønshøj blev for alvor alvorlige i 2021, da man opdagede fundamentale fejl i de oprindelige ingeniørberegninger fra 1950’erne.

Det viste sig, at husene simpelthen ikke var stærke nok til at håndtere det pres, som kraftigt stormvejr sender mod de høje facader.

Flere gange har beboerne måttet evakueres fra deres hjem i hast, fordi bygningerne svajede mere end det teknisk forsvarlige.

Eksperter fra Rambøll og Niras har gennem omfattende test i vindtunneller bekræftet, at sikkerheden ikke længere er i top, hvilket har efterladt boligselskabet i et svært valg mellem en meget dyr reparation eller en kontrolleret genopbygning.

Valget blev reelt truffet af økonomien. De oprindelige renoveringsplaner blev skrottet, da budgettet eksploderede fra 436 millioner kroner til hele 2,7 milliarder kroner.

Ifølge KAB skyldtes denne prisstigning især, at asbesthåndtering, altanudskiftning og den nødvendige forstærkning af de svage konstruktioner viste sig langt dyrere end først antaget.

Moderne bygningsreglementer betyder, at vi ikke får en 1:1-kopi af de oprindelige tårne. I stedet kan man formentlig forvente et nybyggeri, der er stærkt inspireret af fortidens arkitektur — men tilpasset nutidens standarder.

Mens de ti huse i syd står til nedrivning og genopbygning, kan beboerne i de resterende 18 huse ånde lettet op — også i blæsevejr. Disse bygninger har ikke de samme fejl og er enten allerede renoveret eller på vej til at blive det med fokus på bevarelse.

Danmarks første højhuse

Da Bellahøjs 28 punkthuse skød op i 1950’erne, var de blandt Danmarks første højhuse — et visionært prestigebyggeri tungt inspireret af modernismens fader, Le Corbusier.

Det var arkitektur, der troede på fremtiden, selvom stilen med sine monotone flader og pragmatiske beton i dag deler vandene.

Dengang var det tanken om det moderne liv med masser af lys, luft og grønne arealer — i modsætning til den tætte by — der drev boligdrømmene.

Huslejen på Bellahøj var i starten så høj, at bygningerne i folkemunde blev døbt ”Havregrynshusene”, da beboerne — der talte alt fra skuespillere til politikere — angiveligt kun havde råd til havregrød, når den dyre leje var betalt.

Siden da skiftede kvarteret karakter og blev et symbol på velfærdsstatens ambition om at give alle samfundslag adgang til kvalitetsboliger.

Huslejen i de almene boliger starter i dag ved omkring 5.000 kroner for en 2-værelses. 

En grøn og økonomisk balancegang

Nostalgi alene kan ikke holde murene oppe, når økonomien strammer.

En klassisk renovering ville som nævnt koste omkring 2,7 milliarder kroner, mens en nedrivning og genopførsel forventes at lande på 2,1 milliarder kroner.

Og da Landsbyggefonden kun har givet grønt lys til en ramme på to milliarder, har genopbygningen derfor været den eneste realistiske vej for at bevare området som almene boliger. Landsbyggefonden er den paraply-organisation, der fordeler midler til landets almene boligforeninger.

Beslutningen er dog ikke uden omkostninger for klimaet. Det kræver mere energi og udleder mere CO2 at bygge nyt — og det stiller krav til boligselskabets evne til at finde grønne løsninger i den kommende byggeproces.

Den nu startede lokalplans-proces forventes ifølge Københavns Kommune vedtaget i midten af 2027.

Først når den er afsluttet ved vi, præcis hvad der kommer i stedet for de 10 nedrevne huse. Husene er registreret med "høj bevaringsværdi", og der vil utvivlsomt komme noget der ligner.

Men Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen skriver, "at nybyggeriet på Bellahøj ikke [kan] komme til at ligne de eksisterende 10 boligtårne 1:1," og derfor vil der blive tale om moderne fortolkninger.    

Allerede nu er der fysisk aktivitet i de tomme huse, hvor håndværkere er i gang med at ”strippe” interiøret for gulve, døre og sanitet. Det sker for at fjerne miljøfarlige stoffer og forebygge skimmelsvamp i de ubeboede lejligheder.

Arbejdet er de første konkrete skridt i en lang proces, der skal sikre, at Bellahøj også i fremtiden kan trone over København som et vartegn for velfærd — nu bare i en version, der står fast, uanset hvor meget det blæser.