Plan om kæmpe vindmølle-projekt syd for Amager lever endnu

Det grønne projekt havde i maj 2023 fået alle de politiske godkendelser. Og dermed stod det til at blive et af de største vindmølleprojekter i Danmark — et projekt der ville kunne levere strøm til hvad der svarer til 300.000 husstandes behov, når alle møller snurrede.

Dermed var det også udset til at blive en hjørnesten i Københavns grønne ambtioner om at blive CO2-positiv.

Men fremtiden for projektet så i slutningen af 2023 pludselig meget mørk ud i stedet.

HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab, måtte indstille arbejdet, og der var flere tegn på, at projektet helt ville blive opgivet — det vender vi tilbage til.

Her mere end to år senere kan Magasinet KBH dog fortælle, at vindmølleparken stadig ånder.

"Det er endnu for tidligt at tale realisme og tidshorisont. Men vi undersøger fortsat muligheder for at gennemføre Aflandshage Vindmølleprojekt,” siger Jacob Wittrock, chef for Vind & Energihandel hos HOFOR, i en skriftlig kommentar til Magasinet KBH.

HOFOR satte i 2023 gang i en ny undersøgelse af, om projektet kunne fortsætte i et andet regi end det, man måtte opgive — og her i 2026 er man altså ikke klar til at pensionere planerne.

Handler om et fredet dyr

For at forstå, hvordan man nåede så langt med vindmølleparken for så pludselig at måtte trække stikket, skal vi spole tiden tilbage til 2023 og kigge nærmere på et flyvende pattedyr.

Sagen kredser nemlig om flagermus.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening (DN) findes der 17 arter flagermus i Danmark, og de er alle sammen fredede. Det betyder, at man altid skal tage hensyn til dem — også selvom de flyver upraktiske steder.

Det havde HOFOR ikke gjort, mente DN. Og foreningen indgav derfor en klage til staten over, at der ikke på forhånd var blevet lavet de nødvendige tællinger af flagermus i området, hvor vindmøllerne ved Aflandshage skulle opføres.

Danmarks Naturfredningsforening fik senere medhold fra Energiklagenævnet i, at det var nødvendigt med en undersøgelse af koncentrationen af flagermus i området for overhovedet at kunne få en tilladelse til at opføre vindmøllerne.

Etableringstilladelsen fra staten blev dermed trukket tilbage, og den politiske støtte fra Borgerrepræsentationen — der ellers havde givet grønt lys — smuldrede som en konsekvens også.

Og da HOFORs finansiering hænger på garantier fra Københavns Kommune, måtte man formelt opgive projektet. 

Færdige med at tælle flagermus

HOFOR var dog dengang ikke enig i, at der var nogen grund til at stoppe projektet eller lave en undersøgelse af flagermusene før, vindmøllerne blev bygget.

I stedet havde forsyningsselskabet planer om at lave undersøgelsen, mens anlægsarbejdet stod på, da resultatet af den alligevel først skulle bruges, når vindmølleparken kom i drift.

Problemet med møllerne er nemlig, at deres roterende vinger er farlige for flagermusene, der bliver tiltrukket af dem — men vingerne ville i sagens natur først begynde at rotere, når møllerne var færdigbyggede.

HOFOR sagde dengang, at man allerede var fuldt forberedt på, at der ville være perioder, hvor vindmøllernes vinger skulle sættes på pause — typisk på vindstille sommernætter, hvor der er særligt stor flagermuseaktivitet. Det er normalt, at vindmøller bliver det.

Men Danmarks Naturfredningsforening havde altså held med at insistere på, at tællingerne skulle laves, inden byggeriet gik i gang. Og det komplicerede projektet en hel del, da da der så også ville skulle laves en helt ny miljøkonsekvens-rapport med en ny høring — og projektet havde nu fået en helt ny 'risikoprofil', sagde HOFOR dengang.

Misæren fik én KBH-læser til at skrive i en kommentar:

"Medlem af Danmarks Naturfredningsforening i knap 50 år: Mage til uhensigtsmæssigt flueknepperi."

Flueknepperiet fik altså hele projektet til at ramle sammen, men i kulisserne gik HOFOR alligevel i gang med tællingen af flagermus — og den tælling er man nu nået i mål med.

Et tab på 500 millioner kroner?

”Tællingen af flagermus, som er løbet over to år, er færdig, men vi har endnu ikke en konklusion på de data, der er indsamlet,” siger Jacob Wittrock, chef for Vind & Energihandel hos HOFOR, til Magasinet KBH.

Endnu er der altså ikke sat to streger under noget eller taget decideret tilløb til at starte op igen. Men den afsluttede tælling er alligevel et potentielt vigtigt skridt i en sag, hvor meget er på spil.

Helt tilbage i 2011 ansøgte HOFOR om tilladelse til at gennemføre en forundersøgelse af området ved Aflandshage.

I løbet af årene er der blevet brugt cirka 500 mio. kroner på forberedelserne til projektet, og da HOFOR er et offentligt selskab — 100% kommunalt ejet med Københavns Kommune som majoritetsejer — er det dermed skattekroner, der indtil videre er gået tabt i projektet. De 500 mio. kroner blev af HOFOR afskrevet som tab i 2023.

’Aflandshage’ stod ellers til at blive ”det største grønne tiltag i Københavns historie”, som daværende overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) formulerede det.

Planen lød på en vindmøllepark med 26 enorme møller, der ville kunne levere seks gange så meget strøm som Middelgrundens Vindmøllepark, som man ofte har udsigt til, når man lander i lufthavnen.

Den var også en del af Københavns Kommunes ’klimastrategi 2035’, hvor man har et mål om, at Københavns samlede elforbrug skal kunne dækkes af sol og vind i 2050.

Med de seneste oplysninger fra HOFOR er der i hvert fald en mulighed for, at projektet kommer i gang igen.

Københavns Kommune har det kategoriseret som "i bero" — mens Energistryelsen fortsat har det på listen over "kommende havvindmølleprojekter".