Er Palads virkelig ét af Københavns syv vidundere?

Dét er i hvert fald konklusionen på et lille projekt, som Københavns Museum har kørt over et par måneder. Og Palads er faktisk ikke blot blandt de syv skønneste i København. Den er det allerskønneste vi har — med afstand.

Forleden kunne Politiken dele nyheden, og senere samme dag genfortalte TV2 Kosmopol historien fra et af byens private medier — som de ofte gør.

Men der er ikke blevet kastet mange kritiske blikke på, hvordan resultatet egentlig endte, som det gjorde.

"København har mange vidundere. Hovedstadens borgere peger på denne bygning som det største," skrev den trykte udgave af Politiken ganske enkelt på sin forside.

Og TV2 Kosmopol istemte simpliciteten: "Københavnerne har talt: Palads er byens største vidunder", lød overskriften.

Men har københavnerne nu også det?

Magasinet KBH satte sig for at kigge lidt nærmere på det hele.

"Hinsides målfoto"

Københavns Bymuseum søsatte sin kåring af Københavns syv vidundere den 20. januar.

Inspirationen var naturligvis den verdenskendte liste over antikkens 7 vidundere, som først blev forfattet engang i det 2. århundrede f.kr. af grækeren Antipater fra Sidon.

På listen finder man bl.a. Babylons Hængende Haver og Kolossen på Rhodos — men kun ét af de syv vidundere findes stadig i dag: Keopspyramiden.

Bymuseets københavnske udgave foregik på Facebook: Over 14 dage kunne enhver på det sociale medie nominere sit forslag til vidunder-listen, og til sidst plukkede fire ansatte fra bymuseet, og en ekstern historiker, i alt 21 kandidater ud.

I den første uge af marts kunne man så stemme på en dertil indrettet side på bymuseets webside, og resultatet kom forleden.

Københavns modsvar til Antipaters liste og Babylons Hængende Haver blev:

• Palads
• Elefantporten ved Carlsberg
• Grundtvigskirken
• Frederiksberg Have
• Vor Frelsers Kirke
• Rosenborg Slot
• Københavns havn og broer

Men hvor sigende er listen?

Man kan i hvert fald konstatere, at det næstmest vidunderlige i byen er Elefantporten, der fik 594 stemmer.

Det er ikke så forfærdelig mange med tanke på, at der bor omkring 780.000 mennesker alene i selve hovedstaden. Så selvom Bymuseet ikke oplyser noget om det samlede stemmetal, kan man konstatere, at det ikke kan have været enormt.

Men vinderen, Palads? Den fik 2.700 stemmer, og det fik direktøren for Københavns Bymuseum, Marius Hansteen, til at sige til Politiken:

»Palads ligger så langt foran de øvrige kandidater, at vi er langt hinsides målfoto.«

Selektionsbias

Præcis hvad der ligger bag, at Palads blev dømt adskillige gange mere vidunderlig end både Rosenborg og Frederiksberg Have, er det svært at sige noget endeligt om.

Men der findes en effekt, der bærer navnet selektionsbias — også kaldet 'den højrøstede minoritet'.

Man kan næsten læse forklaringen i begrebet: Dem, der selv vælger at være med i en undersøgelse, har ofte en særlig interesse i en sag, der giver dem incitament til at gøre det. Og så ender man med et resultat, der ikke er repræsentativt.

Måske er Palads bare langt mere populær og vidunderlig end både Rundetaarn, Amalienborg og Kastellet, der alle var nominerede, men end ikke kom med i den feterede top-7.

Eller også har en mindre gruppe af aktive Palads-fans domineret afstemningen, fordi der ikke var så mange andre, som gad at deltage — eller overhovedet vidste, at afstemningen fandt sted.

Facebook-gruppen 'Bevar Palads' fik i hvert fald i flere opslag i starten af måneden opfordret sine 18.000 medlemmer til at deltage i bymuseets afstemming — og 'sejren' blev forleden eftertrykkeligt erklæret samme sted:

"Københavnerne (og sikkert også resten af Danmark) har stemt med hjertet," lød det i et opslag.

Gruppen trak også i arbejdstøjet, da Palads i 2022 fik mest folkelig opbakning, da listen 'Byens Sjæl' blev skruet sammen af Københavns Kommune — ligeledes i en afstemning på nettet.

Også dengang opfordrede Facebook-gruppen flere gange sine medlemmer til at stemme på deres udkårne, og her var 1.205 'likes' hos kommunen nok til, at Palads fik den største folkelige opbakning.

Kursus i evidens?

Hvor meget selektionsbias, der ligger bag Palads' nyslåede status som byens største og mest besjælede vidunder, ved ingen.

Men når direktøren for Bymuseet også siger til Politiken:

»Vi ser den her afstemning som et øjebliksbillede af, hvad københavnerne er mest stolte af ved hovedstaden lige nu. Hvilken del af vores kulturhistorie lægger københavnerne selv vægt på og har særlig kærlighed til.«

Ja, så bør Københavns Kommune måske overveje at sende den gode mand på et kursus i evidens og resultatmåling. Roskilde Universitet tilbyder ét af slagen.

Museer skal også lave markedsføring og sælge varen, forstås. Men at en frit tilgængelig afstemning på nettet med behersket deltagelse skulle give et repræsentativt udtryk af københavnernes stolthed, skal man passe mere end meget på med at påstå.

Dén slags er særligt vigtigt at huske, når det bliver alvor.

Og det gør det allerede i april, når de københavnske politikere skal vende en sjælfuld tommelfinger enten op eller ned til den nye lokalplan for Palads, der har været undervejs i flere år.

Efter mange genstridigheder er man endt med et kompromis tegnet af arkitekterne hos Cobe. Her vil langt det meste af den eksisterende, kulørte facade blive bevaret eller genopført, og inde bagved vil et nyt, højere og hvidt byggeri rejse sig.

Kompromiset er langt fra nok for i hvert fald nogle af medlemmerne af 'Bevar Palads', der ønsker hele bygningen bevaret som den er.

I den overståede, offentlige høring blev der indsendt flere end 3.000 høringssvar til planen — langt de fleste kritiske — og også i dén forbindelse var 'Bevar Palads' på barrikaderne og opfordrede til, at man skrev 'indsigelser'.

Vi følger op, når politikerne har vægtet vidunderlighed og evidens.

I mellemtiden har Københavns Bymuseum formentlig fået det ud af eksperimentet, som man ønskede: Omtale af museet og en anledning til at invitere til en foredragsrække om de syv vidundere til "en favorabel pris".

Magasinet KBH er naturligvis ikke for fin til at stemme i: Man kan finde information om foredragsrækken her.