Asfaltplads ved Gefion­springvandet på vej mod stor forvandling

Mens springvandet fortæller myten om Sjællands skabelse, tæller naboerne både Kastellet og St. Albans Kirke samt, samt — ikke langt derfra — Amalienborg og Den Lille Havfrue.

Alligevel har selve byrummet foran monumentet i årevis været domineret af grå asfalt, larmende turistbusser og tilfældig parkering.

Særligt i sommermånederne ender området ofte som et kaotisk, trafikalt knudepunkt, hvor "Hop on Hop off"-busser og private turistvognmænd kæmper om pladsen på en asfalteret sløjfe i de ellers smukke omgivelser.

Men nu er en gennemgribende forvandling rykket tættere på.

Det sker efter Københavns Kommune har fremlagt en konkret plan for fremtidens Churchillparken — en plan, der skal give plads til et grønt og fredeligt byrum, som yder de historiske omgivelser retfærdighed.

'Churchillparken' er i denne kontekst navnet på den 160 meter lange, asfalterede gade, der løber fra Esplanaden til Nordre Toldbod.

En "grøn port"

Det er arkitekterne hos Cobe, der har designet det — formentlig — kommende byrum, og i deres projektbeskrivelse skriver de:

"Til trods for at området omkring Gefionspringvandet rummer nogle af de fineste elementer i byen, opleves stedet i dag uden program, skala eller sammenhæng. Det er et sted man bevæger sig igennem og måske kort stopper op for at se på springvandet. Det er ikke et sted som appellerer til længere ophold."

Det skal der altså nu laves om på, men det er ikke kommunen selv, der skal svinge taktstokken over det kommende løft af stedet.

A.P. Møller Fonden har nemlig tilbudt både at finansiere, tegne og anlægge projektet — hvorefter det færdige resultat overdrages til byen.

Visionen er at fjerne den gennemkørende trafik og i stedet anlægge området med klassiske brosten og et enkelt materialevalg, der lader springvandet være det naturlige og samlende fokuspunkt.

For at styrke den historiske sammenhæng med Amalienborg vil der blive opstillet historiske belysningsmaster, der skal fremhæve aksen ned mod den kongelige residens.

Der vil også blive etableret en "grøn port" med to store træer på hver sin side af den i dag asfalterede gade, så man ser Gefionspringvandet "indrammet" af grønt, når man kommer gående ned ad gaden.

Og på arealet umiddelbart foran springvandet, hvor der i dag er en konstant strøm af busser, vil fremtidens besøgende møde bænke og adskillige kirsebærtræer, der skal trække det grønne fra området mellem Frihedsmuseet og Sankts Albans Kirke ind i det nye byrum.

De japanske kirsebærtræer bliver også en forlængelse af de cirka 200 træer af samme type, der står ganske tæt ved — på Langelinie.   

Et andet centralt element i den arkitektoniske genopretning er belysningen. Selvom det politisk er muligt at vælge kommunens billigere standardmaster og derved spare 160.000 kroner i årlig drift, anbefaler forvaltningen sine politikere, at man vælger den dyrere løsning med historiske lygtepæle, så den visuelle oplevelse bliver komplet.

Hele arealet op mod springvandet vil få status som gågade, mens den del af gaden Churchillparken, der ligger tættest på Esplanaden, fortsætter som bilvej, så der her fortsat vil være omkring 40 parkeringspladser.

Modstand fra turisterhvervet

Planerne vil formentlig klinge godt i mange læseres ører. Men det er ikke alle, der jubler over udsigten til at sløjfe asfalten foran Gefionspringvandet.

Turisterhvervet og flere busselskaber har udtrykt bekymring for, hvordan logistikken skal hænge sammen, når den vante rute gennem Churchillparken forsvinder.

Dansk Erhverv og flere krydstogtsoperatører peger på, at det kan skabe trafikalt kaos andre steder, hvis der ikke findes holdbare alternativer til på- og afsætning af de tusindvis af gæster, der hvert år trasker igennem området.

Forvaltningen anerkender udfordringen og foreslår som modtræk at etablere et busstoppested for turistbusserne ved Frihedsmuseet eller Grønningen.

De fastholder dog, at fortsat bustrafik foran springvandet vil stride imod selve visionen om at skabe et værdigt og fredfyldt byrum.

En historisk akse genopstår

Når projektet står færdigt, vil det ikke blot betyde en oprydning i trafikken, men også en genetablering af et samlet, historisk anlæg.

Da Gefionspringvandet blev opstillet i 1908 var der godt nok også en vej, der ledte ned til det, men området var trafikmæssigt betydeligt mere fredeligt end i dag.

Ved at fjerne de visuelle barrierer, som busserne i dag udgør, skal Gefionspringvandet igen bindes tættere sammen med resten af byens kongelige og militære historie.

I næste uge skal politikerne på Københavns Rådhus beslutte, om de vil tage imod gaven fra A.P. Møller Fonden.

Det er der overordentligt store chancer for, at de gør, da et flertal allerede sidste år besluttede, at de ville gøre noget ved området.

Ender det med et politisk 'ja', vil den formelle 'myndighedsbehandling' blive sat i værk. Her skal man fra kommunal side godkende de rent tekniske løsninger, som A.P. Møller Fonden og Cobe fremlægger — og derefter kan fonden sætte gang i arbejdet.

Tidsplanen er endnu ikke helt klar, men det vil den formentlig være, når myndighedsbehandlingen er overstået.

Et fornuftigt bud kunne være, at den er dét om cirka 6 måneder.