Forvaltning: Små prisstigninger løser ikke byens parkeringspres

På rådhuset har Karoline Lindgaard (Å) nemlig bedt Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen undersøge, hvordan man kan nedbringe parkeringsbelægningen i byens mest pressede områder til under 90 procent.

Og forvaltningens svar tegner et billede af en kompleks udfordring:

Små prisjusteringer har stort set ingen effekt — det kræver massive stigninger at gøre en reel forskel.

Licenser skal tidobles for effekt

Forvaltningen påpeger, at beboerlicensen i dag udgør en meget lille andel af de samlede omkostninger ved at eje bil. Og derfor preller mindre prisjusteringer af på bilejernes adfærd.

En brændstofeffektiv fossilbil kan man i dag parkere for godt 150 kroner om måneden — mindre end et familieabonnement på Netflix. Og har man en elbil, kan man nøjes med at betale lige godt 100 kroner.

Omkring 75% af de københavnske bilejere har i dag biler, der ligger i én af de to kategorier. 

Ønsker man at skabe reel balance mellem udbud og efterspørgsel, viser forvaltningens beregninger, at licensprisen skal omtrent ti-dobles.

I så fald vil man — teoretisk — kunne reducere bilejerskabet så meget, at belægningsprocenten på de kommunale P-pladser vil komme ned under 90%. Og dermed burde det altid være muligt for beboere med licens at finde en plads.

Man skal dog være lidt tålmodig, for effekten vil først indtræffe gradvist over en årrække.

Der eksisterer ifølge forvaltningen dog også en anden mulighed for at skabe bedre balance: I stedet for at reducere antallet af biler med dyrere parkering kan man øge antallet af P-pladser. 

Embedsværket konstaterer dog nøgternt, at "forvaltningen vurderer, at regulering via [priser] vil være mest omkostningseffektivt."

Lindgaard spørger også ind til en socialt differentieret pris, så man kan beskytte lavindkomstgrupper mod store stigninger i prisen på kommunal beboerparkering.

Her er forvaltningens udmelding dog entydig: Den gældende lovgivning giver ikke kommunen mulighed for at differentiere priser på beboerlicenser ud fra borgernes indkomst.

Udfordringen med "weekendbiler"

Notatet fra forvaltningen trækker tydelige tråde til en lignende debat tilbage i 2024.

Dengang blev byens beboerlicenser for alvor sat til offentligt debat, da forvaltningen satte tal på, hvor galt det stod til i de mest belastede parkeringszoner som for eksempel Indre Østerbro.

Med en belægningsgrad på 128 procent var presset allerede dengang så voldsomt, at embedsværket vurderede, at en årlig licens skulle koste 18.500 kroner, hvis udbud og efterspørgsel skulle mødes i dén bydel.

Det skyldtes, at den lave pris — dengang blot lidt over 100 kroner om måneden for de mest effektive biler — var milevidt fra markedsprisen, når man sammenlignede med private P-huse, hvor et års parkering typisk kostede 25 gange mere end den kommunale pris.

Siden er prisen på beboerlicenser sat en anelse op, men den er stadig meget langt fra markedsprisen.

Debatten om beboerlicenser er samtidig tæt knyttet til diskussionen om bilernes anvendelsesmønster.

Kommunale data viser, at en væsentlig del af bilparken i de tætte brokvarterer består af såkaldte "weekendbiler", der sjældent bruges i hverdagen. Samtidig er cirka en tredjedel af de københavnske bilture på under fem kilometer.

Dét peger på, at en stor del af parkeringspresset måske ikke skyldes daglige transportbehov, men derimod langtidsparkering — noget som forvaltningen selv tidligere har peget på.

Politisk uenighed om løsningsmodeller

Spørgsmålet om beboerlicenser splitter i høj grad det politiske landskab på Københavns Rådhus. 

Partier som Alternativet og Enhedslisten ser prisregulering som et nødvendigt redskab til at frigøre byrum og reducere bilismens omfang i en bredere indsats for grøn omstilling.

Liberal Alliance har traditionelt forsvaret bilen som en nødvendighed, men i den seneste kommunale valgkamp overraskede partiet ved at argumentere for markante prisstigninger.

Deres motivation er dog anderledes end venstrefløjens. LA ønsker en "liberal" prissætning uden offentlig subsidiering af parkering og derved at gøre det mere økonomisk rentabelt for private aktører at investere i nye parkeringsanlæg.

Omvendt fastholder Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti, at parkeringsmuligheder bør forblive bredt tilgængelige, og at udbuddet som udgangspunkt bør afspejle borgernes efterspørgsel. "Parkering er velfærd" sagde Konservative i valgkampen.

De årlige priser for en beboerlicens i København spænder i 2026 fra 1.235 kr. for nul-emissionskøretøjer som el og brint til 6.135 kr. for biler med det højeste brændstofforbrug.