Små skridt for store motorvejs­planer i København

På rådhuset gav politikerne i forbindelse med forårets 'overførselssag' nemlig grønt lys til at fortsætte undersøgelserne af, om de visionære overdækningsplaner for Helsingør- og Øresundsmotorvejen kan realiseres i praksis.

Selvom ønskerne fra lokaludvalg og beboere er været ambitiøse, har forligspartierne par aftalen dog valgt en lidt mere behersket tilgang, hvor man tager ét skridt ad gangen, før de helt store anstrengelser sættes i sving.

Helsingørmotorvejens tekniske forudsætninger

Til Helsingørmotorvejen er der afsat midler til at undersøge dele af det anlægstekniske arbejde, som skal danne grundlag for de videre planer mellem Ryparken og Emdrup.

De kommende analyser vil se på muligheden for at optimere konstruktionen, der skal mindske højdeforskelle til det eksisterende vejnet — samt hvordan man sikrer tilslutningen af de såkaldte "hamborgskærme". Det er navnet på en type høje støjskærme, der "læner sig" ind over vejen for at reducere så meget støj som muligt.

Samtidig skal de underjordiske forhold undersøges — herunder håndtering af regnvand og ledningsnet, som er afgørende for, at en fremtidig overdækning rent faktisk kan lade sig gøre.

Arbejdet i denne fase handler altså om at minimere usikkerheder, så man senere kan tage stilling til, hvordan man bedst udnytter de potentialer for at skabe bedre by, som en overdækning har.

Planen — hvis det hele engang lykkes — er, at der syd for Emdrupvej kan anlægges en 6.000 m² overdækning af Helsingørmotorvejen, der skal blive til et nyt, grønt byrum med stier, legepladser og beplantning.

Projektet vil altså binde Ryparken og Emdrup bedre sammen på tværs af motorvejen og måske også inkludere en omdannelse af Emdrupvej til en grøn bygade.

Fokus på det gode selskab i Ørestad

Når det gælder Øresundsmotorvejen, har politikerne besluttet at afsætte midler til at undersøge muligheden for at danne et konsortium. Det er med andre ord lykkedes at finde penge til at undersøge, om man overhovedet kan blive enige om at samarbejde.

Der er altså her et godt stykke til, at man går igang med betonstøbningen for at knytte Ørestad bedre sammen.

Men da der er særligt mange interessenter i denne sag, er det vurderet afgørende, at man får etableret et formelt samarbejde, før man fortsætter projektet.

Her skal alle fra Sund & Bælt til By & Havn, Vejdirektoratet og Københavns og Tårnby Kommune gerne blive enige om, hvad man gør herfra — og med et konsortium vil man også have en nødvendig struktur, der rent faktisk kan sende arbejdet i udbud en dag.

Bliver overdækningen til noget, er planen p.t. at etablere et 200 meter langt, og 35.000 m² stort, grønt byrum mellem Field’s og Crowne Plaza i Ørestad — et sted hvor der i dag blot er luft over motorvejen.

Her bliver der plads til leg, ophold og stier — men tungere byggeri vil overdækningen ikke kunne bære.

Planen inkluderer også de såkaldte hamborgskærme på de tilstødende strækninger mod Amager Fælled og Tårnby, så støjen nedbringes på et større område.

Men alt dette ligger altså endnu nogle analyser og arkitektkonkurrencer og — vigtigst af alt — solide finansieringer længere ude i fremtiden.

Hvad blev fravalgt?

Selvom der her i april altså blev afsat penge til videre arbejde med projekterne, takkede politikerne faktisk nej til mere omfattende (og dyrere) scenarier.

Der blev nemlig ikke i denne omgang fundet penge til hverken miljøvurderinger, klimaregnskaber eller arkitektkonkurrencer, som blev opstillet som mulige — men dyrere — valg i de budgetnotater, som politikerne sammensætter byens budgetter på baggrund af.

Det betyder dog ikke et 'nej' til dette afgørende arbejde på sigt, men at man her og nu altså prioriterer at få de grundlæggende forudsætninger på plads, før man investerer i de mere visionære og tungere dele af planerne.

Resultaterne fra de nu vedtagne undersøgelser forventes at ligge klar i 2027, hvorefter det bliver op til fremtidige budgetforhandlinger at vurdere, hvor det videre projekt skal bevæge sig hen.