pixel

Flere flade brosten ønskes

Tre gader i København har fået cykelvenlige brosten. Cykellobbyen jubler, men der er ikke planer om flere.

niels hemmingsensgade cykelvenlige brosten

Nøglerne rasler, jordbærrene i indkøbsposen smattes, og ungerne på cykelsædet bumper op og ned. Alle cyklende københavnere har prøvet en passage med gamle brosten i fuld fart, for derefter at søge alverdens omveje for at undgå rysteturen.

Som et forsøg har Københavns Kommune derfor lagt flade brosten på tre forskellige gader, som københavnerne selv har udpeget som særligt ukomfortable: Østerbros Lipkesgade, Indre Bys Niels Hemmingsensgade og krydset mellem Dybbølsgade og Sønder Boulevard på Vesterbro.

Her er de eksisterende, klassiske belægningssten tættest fortorvet blevet byttet ud med bræmmer af nye specialfremstillede granitsten. Savet til for at blive jævne og derefter tilhugget for at få en lidt ru overflade, der forbedrer cyklisternes vejgreb i regnvejr.

Den samlede regning for forsøget lød på ca. 4 mio. kroner, og ifølge Cyklistforbundets næstformand i København, Flemming Møller, er de flade brosten det hele værd:

»Det var en stor fornøjelse at komme kørende en dag og opdage, at Lipkesgade pludselig var blevet helt manérlig at befærde på cykel. Der er absolut et større behov for den slags løsninger i byen, hvor man både vil bibeholde det klassiske look i gadebillederne og mulighederne for at færdes både til fods, med barnevogn eller rollator, og på tohjulede – uden fare for at falde eller få rystet nyrerne løse!« siger han.

Ingen målbar effekt

Imidlertid viser kommunens før- og eftertællinger, at de flade brosten ikke har haft nogen stor effekt på trafikken.

I Lipkesgade var der dagligt 600 cyklende før, og 700 efter, og i Niels Hemmingsensgade 1.700 før, og 1.600 efter – sidstnævnte dog talt på en våd efterårsdag mod en lun og solrig forårsdag før de nye sten.

Ifølge teknik- og miljøborgmester Morten Kabell skal man da også tage statistikken med et gran salt.

»Jeg tror ikke, at tallene siger særlig meget om oplevelsen af at cykle eller gå på flade brosten. Tager man en tur hen over dem, er der en verden til forskel på, om underlaget er fladt eller almindelige brosten. Med den oplevelse i tankerne mener jeg bestemt, at flade brosten bør tænkes ind i udviklingen af København, fordi de gør en mærkbar forskel for de bløde trafikanter,« siger borgmesteren.

Respekt for historien

Kommunen har i skrivende stund dog ikke nogle konkrete planer om flere flade brosten. Men spørger man Cyklistforbundets Flemming Møller, er der nok at tage fat på for kommunens brolæggere.

På Østerbro fremhæver han ABC-Gade, Willemoesgade, Rosenvængets Allé, Rosendalsgade, Kroghsgade, Lundinsgade og Hedemannsgade som mulige kandidater. På Nørrebro udpeger han Meinungsgade, Frederik VIIs Gade og Struenseegade, og nævner derudover enkelte gader omkring Kgs. Nytorv og Nyhavn.

Ifølge teknik- og miljøborgmesteren er det nu ikke alle steder, der er lige velegnede til de flade brosten.

»Vi kan ikke bare brække Københavns brostensbelagte stræder op og anlægge flade brosten i stedet over alt. Jeg forestiller mig, der ville lyde et ramaskrig, hvis vi ignorerede historien og rev brostenene i Magstræde op. Derfor er vi nødt til lave en vurdering fra sted til sted. Når det er sagt, så kunne jeg eksempelvis se god mening i at anlægge flade brosten for foden af Bryggebroen, fordi der dagligt er så mange gående og cyklende, som ville kunne nyde godt af løsningen, uden at det skæmmer områdets udtryk,« siger han.

Selvom forsøgsprojektet er afsluttet, er de flade brosten dermed ikke afskrevet som en fremtidens medicin mod byens bumleruter. I alt er der 27 kilometer veje med belægningssten i København.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling