pixel

Protestforening kårer Østerport II til det værste nybyggeri i fem år

Seks københavnske bygninger har fået den tvivlsomme ære at blive nomineret til Arkitekturoprørets pris for det seneste halve årtis grimmeste byggeri.

østerport

Der er ikke noget, der kan dele vandene som en diskussion om moderne arkitektur. Når talen falder på Østerport II, går diskussionen imidlertid sjældent på, om den stadig ikke helt færdige kontorbygning ved siden af Østerport Station er hæslig eller ej, men snarere hvor hæslig den er.

Østerport II blev sidste forår “hædret” som Københavns grimmeste bygning efter en afstemning blandt 8.000 Berlingske-læsere. Og det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at “den strandede færge” også står øverst på podiet, når protestforeningen Arkitekturoprøret 10. marts kårer de seneste fem års værste byggeri i Danmark.

Foreningens cirka 4.000 Facebook-brugere har nomineret 14 byggerier fra hele landet og derefter stemt på deres største personlige hadeobjekt. Og skal man tro kommentarsporet på afstemningen, var det for mange medlemmer ekstremt svært kun at vælge ét.

To gange Bohr på listen

I alt seks nyere københavnske bygninger er med i Arkitekturoprørets top-ti. 

Det kontroversielle Blox-byggeri på bryghusgrunden ved Christians Brygge slår med sin markante profil voldsomt ud på manges øjebæ-måler og er derfor ikke overraskende endt på en andenplads. 

Lidt længere væk fra alfarvej, men på en fjerdeplads på listen, finder vi Carlsbergbyens brune vartegn, Bohrs Tårn, der er tæt fulgt af kæmpehotellet Cabinn Copenhagen ved Kalvebod Brygge, som dog i lighed med Østerport II stadig mangler sin yderbeklædning for at være helt færdigt udadtil.

Heller ikke den problemramte Niels Bohr Bygning på Jagtvej, der skal rumme Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, er helt færdigbygget, men det forhindrer ikke bygningen i at indtage en syvendeplads på listen.

Prisvinder på ottendepladsen

Det sidste – og muligvis mest kontroversielle – københavnske islæt på Arkitekturoprørets liste er Tivolis nye, bølgende hotel- og restaurantbygning, Tivoli Hjørnet, der blev stemt ind på en ottendeplads på listen.

Paradoksalt nok er det kun en måned siden, at samme bygning blev tildelt en pris af American Institute of Architects. Men i virkeligheden understreger det blot Arkitekturoprørets pointe. 

Foreningen — der blandt andet kæmper mod nedrivning af gamle bygninger og for mere "varieret, menneskeligt og smukt" nybyggeri — skriver blandt andet i sit manifest, at arkitektstanden har svigtet ved at miste jordforbindelsen og lukke ørerne for den offentlige mening.

Arkitetkuroprørets pris for Danmarks værste nybyggeri 2020 uddeles 10. marts i Stockholm samtidig med uddelingen af den svenske pendant, Kasper Kalkon-pris.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling