pixel

Amsterdam flytter cyklerne under jorden — København venter

Ny P-kælder ved Amsterdams hovedbanegård har plads til 7.000 cykler og er bygget med sans for detaljen — i København kører sag på 9. år.

amsterdam cykelkælder kanal

Cykelparkeringen omkring Københavns Hovedbanegård sker ofte med ganske anarkistiske metoder. Pedaler ind- og udflettes dagligt af eger, og cykelstel finder sig selv stablet i alle mulige, og umulige, vinkler. 

Men i Amsterdam går man anderledes struktureret til værks.

Tidligere på året åbnede den nye, underjordiske P-kælder til cykler på Stationsplein — eller 'Stationsplads', som vi ville sige på dansk.

Her ved den centrale banegård er der nu plads til 7.000 cykler som led i bystyret i Amsterdams kamp mod præcis samme problem som i København: kaotisk cykelparkering på overfladen.  

Ni meter under jorden kan man stille sin cykel fra sig i velorganiserede stativer, der strækker sig over hele kælderens areal — fra indgangen fra gaden i den ene side til forbindelsen til metrostationen i den anden.

På den måde bliver cykelparkeringen et naturligt stop på vejen til eller fra toget.

Blødt vand ført ind

Indgangen er et kapitel for sig selv, da den ikke blot ligger under jorden, men også under vandoverfladen på en af Amsterdams mange kanaler. 

Op- og nedturen med cyklen sker på oplyste rulletrapper umiddelbart ved siden af vandet og langs en mur, der er bygget som en forlængelse af bolværket. 

Og at projektet ikke blot er tænkt som en praktisk løsning på et forhåndenværende problem, men også som en forskønnelse af byen, vidner indretningen om.

Overalt er der arbejdet med organiske former, som metaforisk og æstetisk skal føre "det bløde vand" ind i P-kælderen.

Her er ikke smådunkle, kantede og grå betonomgivelser men derimod hvide vægge overalt og et støbt, lyst gulv. De mange kurvede søjler danner tilsammen en kolonnade ind gennem kælderen og er belyst nedefra med spots, så de svungne former kaster lyset videre ud over loftet.

Sammen med en stor glasfacade ved indgangspartiet skaber det en betydeligt lysere P-kælder, end P-kældre er flest. Derudover er der opsat enorme, runde lamper over kælderens centrale gang — lamper der udsender et blåligt lys, som var det set gennem vand, og som er isat gamle kort fra det historiske Amsterdam.

De oplyste kort — kunstnerisk udformet med integration af gamle fotos fra Amsterdam Museum — går igen som et langt bånd på kælderens ene væg. Og der er også blevet plads til andre kunstneriske udsmykninger rundt om i kælderen.

Hvad med København?   

Den nye P-kælder skulle oprindeligt være åbnet i 2021, men blev forsinket undervejs og åbnede altså først tidligere i år. Det er nu det største parkeringsanlæg til cykler i Amsterdam og vil blive suppleret af andre løsninger omkring hovedbanegården i Amsterdam, så man i alt når op på 21.500 pladser til cykler i 2030.

Den slags kan man indtil videre kun drømme om i "verdens bedste cykelby", som Københavns Kommune gerne omtaler den danske hovedstad som.

Der er de senere år taget flere tilløb til en forbedring af forholdene omkring Hovedbanegården, hvor der i dag kun er omkring 2.000 cykelparkeringspladser — men endnu uden konkrete tiltag eller afsættelse af finansiering.

I 2015 foreslog Mutopia Arkitekter — nu en del af Skala Arkitekter — at man lavede cykelparkering i 1. sals højde under taget på Hovedbanegården.

Samme år spillede tegnestuen Cobe ind med en løsning, hvor Tietgensbroen lige ved Hovedbanegården blev gjort bredere, så der også blev plads til cykelparkering.

Året efter blev et idékatalog lavet på bestilling af Københavns Kommune. Det indeholdt blandt andet et udendørs "cykelhjul", der svævede henover det åbne baneterræn foran Hovedbanebanegården og havde plads til 700 cykler.

I kataloget fandt man også et forslag om en P-kælder i tre etager ved Bernstorffsgade. Dén skulle kobles direkte på metrostationen, så man kunne sætte sin cykel fra sig og fortsætte direkte til perronen — præcis som i Amsterdam.   

 

I 2019 satte Københavns Kommune gang i en nærmere undersøgelse af det princip, som tidligere var foreslået af Cobe. Fordi Tietgensbroen alligevel skal renoveres inden længe, ville man kigge på at lave broen om til en 'cykelbro' med indbyggede P-pladser til cykler.

Den ombygning ville dog blive dyr, vidste man på forhånd. Og derfor ville kommunen på forhånd sætte gang i et arbejde med at søge medfinansiering fra nogle af byens velgørere.    

I 2021 lovede Københavns Kommune Magasinet KBH, at en udredning ville være klar, inden vi gik ind i 2022. Siden har kommunen dog ikke kommunikeret om nyt i dén sag, og her i 2023 er forholdene ved Hovedbanegården uændrede.

Magasinet KBH har kontaktet Københavns Kommune for et status i sagen og opdaterer snarest i en ny artikel.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

pro1306
Cyklister har en meget lille tolerance for afstand mellem deres cykelparkering til destinationen. Den afstand må derfor været det første og vigtigste kriterium for vurderingen af en løsning. Det fremgår desværre ikke af artiklen hvor godt p-kælderen i Amsterdam er forbundet til terminalbygningen.
redaktoren pro1306
"Ni meter under jorden kan man stille sin cykel fra sig i velorganiserede stativer, der strækker sig over hele kælderens areal — fra indgangen fra gaden i den ene side til forbindelsen til metrostationen i den anden."
Lars Fischer
Cykelparkering i København er håbløst. Løsningerne er altid for små og for upraktiske, og så er der ikke nogen, der gider bruge dem. Planlæggere konkluderer på den baggrund, at der ikke er behov for ordentlig cykelparkering. Og så fortsætter alt som hidtil.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
København
Byens parkeringspladser udnyttet til midlertidige studieboliger – uden at fjerne bilerne.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling