pixel

Aveny-T klar til udvidelse

Vinder af arkitektkonkurrence for nyt teaterhus er fundet.

Aveny T Væksthus

Publikum til teaterforestillinger i Danmark inkluderer ikke ret mange fra de yngre generationer, men det har Aveny-T på Frederiksberg et ønske om at lave om på.

Teatret for enden af Frederiksberg Allé satte derfor sidste år gang i en arkitektkonkurrence på basis af et forstudie lavet af Andersen & Sigurdsson Architects.

Den gamle hovedbygning med kig til Frederiksberg Have er nemlig allerede fyldt til kapacitet, så hvis der skulle gøres plads til nye initiativer, måtte det ske på nye arealer.

Og efter at have modtaget i alt 21 forslag, som senere blev skåret ned til tre, er en vinder nu fundet.

Det bliver Kjaer & Richter der sammen med den lille tegnestue Tranberg Arkitekter skal udforme omkring 360 nye kvadratmeter, der vil få navnet Væksthuset.

Farvel til natklub

Den nye tilbygning vil blive opført, hvor caféen Kellerdirk i dag også byder på natklub i weekenden.

Teatralske eskapader i nattelivet må altså vige pladsen for teater-eksperimenter på scenen, for Væksthuset skal netop give unge teatertalenter mulighed for at prøve nye idéer og formater af.

Aveny-T er ikke alene om projektet, der naturligvis koster en hel del penge — 24 millioner kr. for at være præcis.

Frederiksberg Kommune, der ejer bygningerne, og A.P. Møllerfonden er også med på holdet og finansierer med henholdsvis 14 og 10 mio. kroner.

De tre parter vil nu sammen med arkitekterne arbejde videre med forslagets detaljer, og man kan forvente, at den endelige plan vil blive fremlagt til foråret.

Tilbygningen forventes færdigbygget i slutningen af 2021.

Du kan læse mere om projektet her (fra april 2019).

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling