Skal Blåregn, vaser og lys granit give nyt liv på Strøget?
Et tag af blåregn og en ny belægning kan blive virkeligheden på en del af Strøget — men kun med politisk velvilje og hvis lokale kan finde 15 mio. kr.
Betonfliser eller granit og blåregn?
Det er det valg, som de københavnske politikere nu står overfor, når de skal afgøre, om de vil gå videre med et mere ambitiøst kunstprojekt for Strøget — eller om de vil holde sig til en oprindelig plan om blot at udskifte de slidte betonfliser.
At Strøget trænger til en kærlig hånd, er der enighed om på Københavns Rådhus.
Men præcis hvor omfattende en overhaling, handelsgaden skal have, er der stadigvæk tvivl om.
Lokale ejere satte selv i gang
Allerede i begyndelsen af dette årtusinde, tog man politisk hul på en snak om at opgradere Strøget. Men i de følgende mange år skete der ikke så meget ud over snak og, i sidste ende, udarbejdelsen af en helhedsplan i 2017.
Først i 2021 var der konkret handling, da Københavns Kommune afsatte otte millioner kroner til at udskifte slidte betonfliser fra 1980'erne med nye af samme type på strækningen mellem Rådhuspladsen og Gammeltorv — plus lidt ekstra belysning og pænere skraldespande.
Resten af Strøget måtte vente, men så kunne man i hvert fald komme i gang.
Nye betonfliser var ikke dog ambitiøst nok for foreningen 'BID Frederiksberggade' — en sammenslutning af ejendomsejere på netop Strøgets første stykke, der officielt bærer navnet Frederiksberggade.
De så en mulighed for at transformere det, som mange københavnere kender som den tarvelige ende af Strøget, til noget, der kan måle sig med hovedgader i andre europæiske storbyer.
Problemet var bare, at kommunen ikke ville afsætte midler til en større og mere ambitiøs løsning end udskiftning af betonfliser.
Så BID Frederiksberggade satte gang i at udvikle et kunstprojekt, der sammen med de otte mio. kr. fra kommunen og støtte fra flere fonde skulle resultere i et mere ambitiøst løft ud af tarveligheden i Strøgets vestlige ende.
Kommunen indvilligede i at sætte beton'en på pause, mens foreningen arbejdede videre.
Blåregn over Kattesundet
I april sidste år kunne vi fortælle, at det var de internationalt anerkendte kunstnere Danh Vo og Bjørn Nørgaard, der havde fået opgaven med at udarbejde kunstprojektet.
Og dét arbejde er i mellemtiden kommet en hel del længere i form af et skitseprojekt, som kunstnerne afleverede til BID i februar.
Sammen har de to kunstnere lagt en plan, der går en del videre end blot ny beton at gå på.
Dansk-vietnamesiske Danh Vo har længe beskæftiget sig med blomster, og de udgør også kernen i hans vision for Strøgets ende mod Rådhuspladsen:
Her skal et tag af blåregn lægge sig over gaden, hvor Strøget krydses af sidegaden Kattesundet — og to tre meter høje bronzevaser vil blive opstillet i hver ende af strækningen: Én ved indgangen til Strøget fra Rådhuspladsen, og den anden hvor Strøget glider over i Gammeltorv og Nytorv.
Vaserne er udsmykket med relieffer, der gengiver stykker af Københavns historie og er udformet i samarbejde med Københavns Museum. Og det har også betydning for placeringen.
Vaserne står nemlig som markører for den brand, der ramte strækningen i 1728 og som medførte en gennemgribende forandring af kvarteret.
Tidligere havde gaden et andet forløb, men efter husene omkring den nedbrændte, blev gaden "rettet ud", og vaserne markerer start og slut af det gadestykke, der blev forandret.
50-årige Danh Vo vil desuden etablere "Blomsterskolen" — et kreativt læringsrum, hvor unge kan arbejde med planter og blomster. Skolen skal placeres i et butikslokale i gaden med åben facade, så forbipasserende kan se de unges arbejde.
Blomstervisionen flettes sammen med en ny granitbelægning som nu 78-årige Bjørn Nørgaard har stået for — med en blanding af nordisk granit i lyse toner og enkelte, runde fliser med sandblæste blomstermønstre.
Bjørn Nørgaard kender man allerede som en forskønner af Strøget. Det er nemlig ham, der står bag den mønstrede granitbelægning på Amagertorv, der blev lagt i 1993.
Så det samlede projekt indeholder altså blomster og vaser af Vo, en ny belægning af Nørregaard — og et læringsrum for unge, der måske i sig selv også kan være med til at hæve niveauet på en strækning, der i dag er domineret af fast food og souvenir-butikker.
Yderligere 15 mio.
Lige nu er der fortsat kun afsat de oprindelige otte millioner kommunale kroner til at udskifte betonfliserne på strækningen, men budgettet for den mere ambitiøse opdatering af Strøgets ene ende indeholder udgifter på yderligere 15 mio. kr. — så det samlede budget lyder altså her på 23 mio. kr.
Men BID Frederiksberggade har — i strid med deres optimistiske udmeldinger fra sidste år — ikke haft held med at rejse fondsmidler til arbejdet, selv om kommunens frist for at gøre det var sat til januar i år.
Teknik- og Miljøforvaltningen tilføjer desuden i deres vurdering af projektet, at der mangler "kvalificering" for, at de lidt løse idéer i skitseprojektet kan blive til virkelighed. Hvordan skal det f.eks. konstrueres? Og er der lavet aftale med ejerne af bygningerne?
Samtidig har Rådet for Visuel Kunst overvejende udtalt sig positivt om planerne, men siger også, at der mangler afklaring med kommunen.
Og det gør der. For hvad skal der nu ske?
Dét skal rådhusets politikere vælge mandag den 16. juni.
Her kan de acceptere udspillet til kunstprojektet med granitbelæning og give BID Frederiksberggade frem til 1. november til at rejse fondsmidler og færdigudvikle forslaget.
Eller de kan vælge at opgive med det samme, da der altså endnu ikke er rejst penge til projektet. I så fald vil man i stedet med det samme genoptage den rent kommunale plan om blot at udskifte betonfliser.
Vælger man at forlænge fristen for foreningen — og det igen mislykkes for den at rejse midler — vil man også fortsætte med den mere skrabede løsning, dog blot nogle måneder senere.
Projektet er allerede blevet forsinket af BIDs forsøg på at lave en bedre løsning, da man oprindeligt regnede med, at den nye belægning kunne være klar ved udgangen af i år. Nu skal vi vente til 2028 — uanset hvilken model, der ender med at "vinde".
Renoveringen af Strøget har også forbindelse til den permanente lukning af Vester Voldgade, som skal koble Strøget bedre på Rådhuspladsen end det er tilfældet i dag. Vester Voldgade er allerede lukket for biler, hvor Strøget munder ud i Rådhuspladsen, men resterne af gaden lægger sig stadig som en kile mellem de to.
Fordi Strøget-projektet er forsinket, er Vester Voldgade-projektet også blevet det. De to projekter skal nemlig udføres i en sammenhæng.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!