Gøgl eller granit? — Afgørelse for Strøgets fremtid venter

"I Paris og London er der lækre forretninger. Det er der ikke her."

Det er kun en god måned siden, vi kunne fortælle, at en ny, ekstern analyse af Frederiksberggades fremtid lå klar til embedsfolkene på Københavns Rådhus. Og det var ikke pæne ord, som forbipasserende havde at sige om Strøgets "tarvelige ende" til det bureau, som lavede analysen.   

Analysen blev bestilt i 2021, og sammen med bestillingen kom en kommunal bevilling på rundt regnet 8 millioner kroner til at løfte niveauet på Frederiksberggade.

På mandag skal de københavnske politikere beslutte, hvad millionerne skal bruges på.

Efter at have læst analysen igennem, er embedsværket nået frem til, at det såkaldte "Løsningsscenarie 2" er det mest realistiske — og det vil uden tvivl skuffe både de lokale og mange af Strøgets besøgende.

Mere beton

Løsning 2 indebærer, at man skifter alle gadens fliser, men de mange lokale kræfter, der havde ønsket sig en ny, flot granitbelægning, vil ikke få, hvad de ønsker.

Fliserne vil nemlig blive udskiftet én-til-én, så udtrykket vil være stort set det samme, som det er med de betonfliser fra 80'erne, der ligger her i dag.

Inde ved facaderne vil man dog lægge et lidt bredere bånd af chaussésten — et bånd som bedre skal definere, hvor langt ud på gaden, de lokale butikker bør brede deres udstilling af tøj, tasker og vikingehjelme.

Og så vil man ekspirementere med nogle mere "æstetiske" skraldespande end de noget utilitaristiske modeller med frithængende, grønne affaldssække, der præger strækningen i dag.  

Desuden vil der blive råd til to såkaldte "tilvalg":

Dét vil for det første betyde, at indgangen fra Rådhuspladsen til Strøget vil få et lille løft med en pænere terrorsikring, end de lidt tilfældigt placerede "betongrise", der står her i dag — og der vil også blive råd til at plante et nyt træ. Og for det andet vil der tre steder blive opsat lidt ny belysning.

Analysen af mulighederne for Frederiksberggade henviser også til, at "der er potentiale for at samtænke [indgangen ved Strøget] med en samlet permanent løsning for lukningen af Vester Voldgade."

Men en sådan samtænkning er ikke kommet med i embedsværkets oplæg til politikerne, og Vester Voldgade ligger fortsat hen som en bilgade, selv om der ikke har kørt biler her i årevis. 

Ejerne vil ikke betale selv

Hvis man synes, at projektet ikke lyder ambitiøst, så skal forklaringen findes i størrelsen af bevillingen.

I analysen af mulighederne — lavet af bureauet 'Plads' — lyder det ret klart: 

"Hvis Strøget designmæssigt ønskes løftet til en højere kvalitet end byens øvrige gågader, så indfries dette ikke (med løsning 2, red.)."

En bevilling på 8 millioner kr. kan simpelthen ikke række til den mere markante opgradering med en ny granitbelægning, som både lokale handlende og beboere ønsker sig. 

Foreningen BID Frederiksbergade — der består af ejerne af gadens ejendomme — ønsker den såkaldte løsning 3. Dén indeholder netop lægning af nye granitfliser, men den vil kræve yderligere 7,4 mio. kroner oveni dem, der allerede er afsat af Københans Kommune.

Foreningen "ønsker en ambitiøs totalløsning, der markant forandrer gaden, hvor både fysiske og bylivsmæssige tiltag ønskes gennemført," hedder det i BID Frederiksberggades svar til de fremlagte planer.

Københavns Kommune har dog været i kontakt med BID Frederiksberggade, og ejerne af ejendommene ønsker ikke selv at være med til at finansiere en bedre belægning.

Ligeledes ønsker foreningen KCC — der omfatter en meget lang række erhvervsdrivende i Middelalderbyen — at der bliver lagt en ny granitbelægning.

Også lokaludvalget ønsker sig en ny belægning. De skriver til rådhuset, at de ønsker "at prioritere ny belægning som led i et samlet kvalitetsløft af belægningen på hele Strøget og til indgangen til Strøget" — og i udvalgets rundspørge blandt almindelige lokale på Facebook er der opbakning til dén holdning.

Netop detaljen med at ny belægning på Frederiksbberggade ses som et led i en større modernisering af Strøget er central.

Forvaltningen skriver eksplicit til sine politikere, at hvis man vælger at lægge en granitbelægning på Frederiksberggade, så kan det have en følgevirkning:   

"En konsekvens af scenariet (granitbelægning, red.) kan være en forventning om belægningsskift på andre dele af Strøget," skriver forvaltningen.

Vil politikere finde flere penge?

Når embedsværket på trods af et udbredt ønske om en ny belægning alligevel anbefaler, at politikerne på mandag godkender den mindre løsning 2, skyldes det altså primert, at den kan udføres for de midler, der allerede er sat af.

Men man indikerer også over for sine politikere, at den måske er under forventet niveau for en by af Københavns størrelse og format. 

Forvaltningen skriver til politikerne, at den dyrere løsning 3 "indeholder en ny belægning af granit eller tilsvarende, som imødekommer flere interessenters ønske om en gågade af høj kvalitet, der kan måle sig med andre storbyer i Europa og styrke den historiske fortælling om Middelalderbyen og Strøget".

Skal løsningen gennemføres kræver det dog, at politikerne afsætter flere midler — f.eks. i forbindelse med den såkaldte 'overførselssag' allerede her til foråret, hvor man omfordeler midler fra året før, der ikke er blevet brugt. Den årlige proces kaldes også "Københavns Kommunes lille budget". Det "store budget" er den årlige budgetaftale, som partierne altid laver i det tidlige efterår. 

I alt mangler der altså 7,4 mio. kroner for, at Frederiksberggade kan blive løftet op i et niveau, der "kan måle sig med andre storbyer i Europa."

Til sammenligning brugte Københavns Kommune i sommer omkring 50 mio. kroner på at være vært for en etape af Tour de France.

Centralt for fremtiden

Fordi en ny granitbelægning på Frederiksberggade kan skabe en forventning om, at det samme sker på resten af Strøget, kan afgørelsen på mandag ende med at være helt central for Strøgets udvikling i fremtiden.

Hvis politikerne vælger at satse på en merbevilling og den store opgradering af Frederiksberggade, så er en sandsynlig udvikling, at det vil skabe en sneboldeeffekt, der vil rulle ned mod Kongens Nytorv i de kommende år — og dermed vil hele Strøget ende med ny belægning, bedre belysning og måske mere grønt og flere muligheder for ophold. 

Hvis politikerne omvendt begrænser sig og investerer omkring 8 millioner kroner i blot at skifte de nuværende betonfliser ud med nogen tilsvarende, så er det svært at forestille sig, at der kommer til at ske et større løft af Strøget i de næste mange år.

Når politikerne sætter sig til bordet mandag, skal de også kigge nærmere på, hvordan man fremover bedre kan holde tilsyn med Frederiksberggade. I dag er der ikke prioriteret ressourcer til at holde opsyn med f.eks. vareudstillinger, og der er usikkerhed om, i hvilken grad man kan regulere f.eks. facadeskiltningen, fordi der ikke er en klar lokalplan for området.

Derfor kan det blive nødvendigt at lave en helt ny lokalplan for strækningen, så man bedre kan få styr på stativer, skrald, snavs og facader som led i at løfte niveauet.