Bro gennem Vestvolden kan snart opføres

Men også bilbroer er i støbeskéen steder i byen, hvor turisterne næppe finder hen.

I Tingbjerg har det i nu nogle år været planlagt at opføre en sådan mellem den lille bydel og resten af Husum.

Selvom Tingbjerg ligger i Københavns Kommune, er den i dag næsten bedre bundet sammen med nabokommunen Gladsaxe end med resten af hovedstaden. Det skyldes især naturområderne Utterslev Mose og Vestvolden, der ligger lidt i vejen.

Sammen med Vejdirektoratet har kommunen derfor planlagt en ny broforbindelse, der skal binde de to bydele bedre sammen.

Og nu er lovforslaget klar til at blive vedtaget i Folketinget.

Ny lov kan sætte byggeri i gang

Vejforbindelsen skal starte ved 'Ruten' og 'Langhusvej' på Tingbjergsiden, gå igennem Vestvolden, over Fæstningskanalen via en bro i beton, for til sidst at koble sig på gaden 'Bystævnet' i Husum. 

Den planlægges som en to-sporet vej med cykelsti og fortov i begge sider og en hastighed på 40 km/t.

Baggrunden for broen er den igangværende udviklingsplan for både Tingbjerg og Utterslevhuse.

Her er det blevet besluttet, at der skal opføres flere private boliger for at tilføre mere variation i beboersammensætningen, og at området samtidig skal bindes bedre sammen med den omkringliggende by via den nye bro mod 'Bystævneparken' i Husum.

Bystævneparken skal de kommende år ligeledes udvikles og blive til en ny bydel med 900 nye boliger.

Så broen spiller altså en vigtig rolle i at få både ny og gammel by bundet bedre sammen på disse kanter.

Fordi voldterrænet er fredet, har projektet dog krævet en helt ny anlægslov — som Folketinget forventes snart at vedtage.

Er det nu nødvendigt?

Ikke alle er lige begejstrede over udsigten til, at det fredede naturområde langs Vestvolden skal gennembrydes af en ny betonbro.

På Brønshøj-Husum lokaludvalgs Facebookside har modstandere mod projektet således protesteret mod affredningen af Vestvolden det pågældende sted.

Andre har undret sig over broens nødvendighed, nu hvor Tingbjerg ikke længere er at finde på Folketingets droppede 'ghettoliste'. Der er ikke længere det samme behov for at integrere med den omkringliggende by, er tanken. 

Tidligere kunne Vejdirektoratet oplyse til Magasinet KBH, at en tunnel har været med i overvejelserne, men at både pengespørgsmålet og problemer med at anlægge ramper, der er lange nok, har gjort det mere end vanskeligt.

I dén rapport, som ingeniørerne hos MOE tidligere har lavet for Vejdirektoratet, var både en gravet tunnel — også kaldet cut'n'cover — og en boret tunnel undersøgt. Men det hele endte altså med en bro i terræn.

Vejdirektoratet har ellers tidligere gennemført en omfattende miljøkonsekvensrapport, hvor konklusionen blandt andet lød, at broens påvirkning af naturområdet vurderes at være "væsentlig".

Blandt andet stod der: "Arealerne anvendes [i dag] dels som et roligt og nærrekreativt område for de omkringliggende kvarterer [...] Den planlagte vejforbindelse vil lokalt i nærområdet få en væsentlig påvirkning på landskab og byrum".

Dog lød det samtidig, at ved at holde broen lavt i terrænet vil en del af virkningerne blive "delvist afbødet".

Uanset hvad, er det nu aftalt med staten, at Københavns Kommune finansierer broen og den efterfølgende drift. Foreløbig har kommunen afsat 189 millioner kroner til at opføre broen på dette års budget.

Nu mangler Folketinget altså blot at vedtage aftalen, før det egentlige arbejde med at opføre broen kan begynde.