pixel

Hvordan blev den orange Cykelslange grå?

På få år er den gået fra 'striking orange' til 'basaltgrå'. Hvorfor? Og bliver det bedre?

cykelslangen november 2022 fisketorvet ombygning

"Fem stjerner til Københavns orange cykelslange," lød det i Berlingske i 2014.

"Den knaldorange cykelsti sætter kurs direkte ud over havnebassinet," skrev vi her på siderne samme år.

"Cyclists glide along the gentle curvature of the striking orange-covered cycle bride, " skrev det tyske (men engelsk-sprogede) magasin Topos i 2016.

"Den orange Cykelslange er blevet en seværdighed i sig selv, som et af de stærkeste vartegn for Københavns cykelkultur," skriver arkitekternes brancheforening Danske Ark den dag i dag på deres hjemmeside.

Men her i november 2022 er der ikke ret meget knald eller ret meget orange over den "knaldorange" cykelsmutvej. Og dermed er den også blevet en del mindre striking, end da Topos Magazine var på besøg.

Slår vi den elektroniske farvepalette ud, fortæller computeren os, at farven på Cykelslangens overflade i dag nærmere er en farvekode RAL 7012 — en kulør som hos Malerlageret også hedder "basaltgrå".

Men hvad skete der? Hvordan gik den københavnske cyklismes pride and joy fra 'striking orange' til 'basaltgrå' på blot seks år? Hvordan blev et farvestrålende og optimistik indslag i det københavnske bybillede til grå hverdags-tristesse under tunge skyer?

Svaret skal naturligvis findes i typen af belægning.

Asfalt er tungt

Når en almindelig vejbelægning på gaden ikke skal være sort eller asfalt-grå, kan man i grove træk gøre tre ting:

Ét, man kan lave den rigtigt gode løsning og bruge en gennemfarvet asfalt. To, man kan give sort asfalt en overfladebehandling af et bindemiddel blandet med farvede sten. Eller tre, man kan nøjes med at 'male' den sorte asfalt med såkaldt termoplast.

Når der er tale om større arealer, er det reelt kun løsning ét og to, der er i spil. Termoplasten bruges primært til at markere felter ovenpå sort asfalt — som f.eks. de blå "cykelstriber", der findes mange steder i byen.

Den gennemfarvede asfalt er den gode løsning, når man har et stort område, der skal være noget andet end sort. Den holder typisk i 25 år på en cykelsti, bevarer sin farve og har en jævn overflade — og koster 400 kroner pr. kvadratmeter.

Nøjes man med at give sort asfalt en overfladebehandling, kan man halvere udgiften, men levetiden kan være så lav som 5 år — men kan dog gå op til 15, hvis der ikke er så meget trafik på den.

Problemet med Cykelslangen er dog, at den som bekendt er en bro. Og asfalt er tungt — og broer af stål har ikke samme bæreevne som den planet, de står på.

Så her må man lave en anden løsning.

Det naturlige valg

Cykelslangen åbnede for blot otte år siden, og den er som bekendt blevet populær. Dét er en af årsagerne til den hurtige degradering fra orange til grå, men broens natur spiller den egentlige hovedrolle.  

Ifølge Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning (TMF) er en kunststofbelægning "det naturlige valg", når man skal lægge overflader på broer af stål. Kunststof er betydeligt lettere end asfalt, og derfor faldt valget på dén type belægning, da Cykelslangen blev konstrueret.

Kunststof er dog ikke en billig fornøjelse — faktisk koster belægningen op mod 2.000 kroner pr. m2, altså 10 gange så meget som asfalt med en overfladebelægning. Men den lavere vægt gør altså, at broen bedre kan bære belægningen. 

Belægningen burde dog kunne holde 15 år, så hvorfor ser den så træt ud allerede halvvejs? 

Orange holder ikke

Et par vigtige detaljer har medvirket kraftigt til, at det så hurtigt er gået ned ad bakke på Cykelslangen.

For det første har ønsket om en pang-orange belægning i sig selv medvirket til den hurtige transition til basalt-grå.

TMF forklarer til Magasinet KBH, at for at skabe den kraftige farve blev broen i 2014 strøet med farvet kvartssand — meget små kvarts-sten der har en farvehinde på overfladen. På den måde kan man lave en stærk farve, men farven bliver hurtigere slidt af, end hvis belægningen er gennemfarvet.

Hvis man i stedet havde valgt en anden type sand, hvor de enkelte korn kan gennemfarves, ville man få en længere levetid på farven, men det er umuligt at lave så stærke farver, som den Cykelslangen havde i de første par år af sin levetid. Med en gennemfarvet belægning kan man kun få jordfarver på sin cykelsti.

For det andet udgør Cykelslangens bugten gennem landskabet en udfordring for stærke farver.

Havde broen været næsten flad og lige, kunne man lægge et beskyttende toplag ovenpå kvartssandet — en slags lakering der ville forlænge den orange farves vitalitet. Men et toplag gør overfladen lidt mere glat, og på en bro med både hældning og sving, er det ikke en egenskab, man ønsker sig.

Med et toplag ville man måske have set flere ulykker på broen, og derfor valgte man ikke at lægge det på.

Sort gummi sætter sig

Fordi man ikke har kunnet lægge et toplag, har man som udgangspunkt også reduceret selve broens levetid. Belægningen skal nemlig også beskytte broen nedenunder mod vand og salt, og uden toplag er beskyttelsen ikke ligeså effektiv.

På grund af det manglende toplag — og den megen trafik på Cykelslangen — er belægningens levetid reduceret mærkbart fra de normale 15 år, og dens evne til at beskytte broen nedenunder er reduceret 

Derfor nærmer vi os allerede nu den dag, hvor hele belægningen skal skiftes ud. Det vil formentlig ske i løbet af et par år, og TMF fortæller, at man ved dén lejlighed vil undersøge, om der er bedre alternativer til den løsning, man valgte i 2014. Det vil sige en løsning der bedre kan kombinere en holdbar farve, god friktion for cyklisterne og en lang levetid. 

Slangens vedholdende popularitet vil dog i sig selv sætte nogle begrænsninger for, hvor længe man kan opleve striking orange på sin cykeltur ved siden af Fisketorvet — også efter en helt ny belægning er kommet på.

De op mod 25.000 daglige cyklister vil nemlig uanset belægningstypen slide på overfladen, og hvert eneste sorte gummihjul, der passerer broen, efterlader små partikler, der hober sig op og bidrager til broens rejse fra orange til basaltgrå.  

TMF har tidligere forsøgt at vaske gummiresterne af for at genskabe noget af farvens dynamik, men det havde kun en mindre effekt, som holdt i kort tid — så det vurderer man ikke, er rentabel brug af skatteydernes penge.

Dér, hvor der er mest trafik, er Cykelslangen i dag blevet mest grå og trist. Men også helt ude i siderne af cykelstien — hvor der næsten ingen trafik er — ser man den orange overflades begrænsninger. Også her er der i dag kun en falmet reminiscens af tidligere tiders farvemættethed.

Men det vil der altså blive lavet om på i løbet af få år — i hvert fald for en tid.

Broen er 220 meter lang og cirka 4,2 meter bred, hvilket giver et overfladeareal på 924 m2. Med en kvadratmeterpris på op mod 2.000 kroner for en ny belægning, vil skatteyderne skulle lægge små 2 mio. kroner for den kommende opfriskning.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Christian Wagner
Grå ER nu mere en cykelslange farve...
Martin Holm
Måske er tiden løbet fra den orange. København er ikke Amsterdam og det er Holland og dets Cykkelkultur tankerne ledes med farven orange. Lav en belægning der holder til det primære formål og lad pengende i fremtiden gå til udformningen af arkitekturen istedet.
Arne Munther

Hvordan blev den grå ?

Tidens tand.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling