pixel

Farverig frugtoase på Nørrebro

Det rene guf for både modige klatrere, legebørn i alle aldre og dem der bare vil kigge på.

kbh magasin

Fakta

BANANNA PARK

Nannasgade 6-10, Kbh N

Har du været forbi Nannasgade for nylig, har du nok ikke kunnet undgå at bemærke den spektakulære klatrevæg der er skudt i vejret ud for nummer 6. Som en anden triumfbue lokker væggen med både lodrette og vandrette prøvelser.

Selv om man ikke har en bjergbestiger i maven, er der nu ingen grund til at fortvivle.

Et smut igennem buen fører nemlig ind til resten af BaNanna Parks goder. Og dem er der mange af. Trods sin beskedne størrelse er der blevet plads til to fodboldbaner, bordtennisbord, basketbane og legeplads.

Hører du til den del af befolkningen der hellere vil kigge på end selv deltage i udskejelserne, kan du slænge dig på frugten der har lagt navn til det nye medlem af Københavns parkfamilie. Langs den ene side af parken er der nemlig vokset en overdimensioneret banan af jord med gul gummibelægning frem der agerer tribune for nysgerrige BaNanna-gæster.

Parken ligger som et lille smørhul mellem tre boligkarréer i Mimersgadekvarteret og skal være med til at gøre området med de nordiske vejnavne til et rarere sted at være.

Kvarterets mytologiske undertoner har inspireret til et kæmpe vægmaleri på en af gavlene der vender ind mod parken, og kigger man til den anden side, vælter farverne også frem: Her har tre graffitikunstnere svunget penslerne, så Bamse, Kylling, Mumitrolde og andre favoritter kigger frem fra muren.

Der er med andre ord rigeligt at tage sig til i BaNanna Park, og vil du se det hele lidt fra oven, kan du jo prøve kræfter med klatrevæggen. Du kan se mere på Nørrebro Klatreklubs hjemmeside.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling