pixel

Der' intet så københavnsk som Tonny fra Pusher i en 5A

Fra Olsen-banden til Underverden: Bogen om København på film mangler ikke længere.

pusher

Der er så mange københavnerbilleder fra biografens mørke, der har brændt sig fast på nethinden. ’Pusher’-Frank på flugt gennem Vesterbro, Christiansborg-korridorerne i ’Kongekabale’, ’Johnny Larsen’ med cyklen på stenbroen, ’Skytten’ på toppen af Rigshospitalet med Allan Simonsen i sigtekornet, det ballongyngende svensk-danske par helt ’Forelsket i København’, Egon Olsen i Rådhusuret og ’Reptilicus’ på vej mod samme.

Men bogen om København på film har manglet. ”Det for galt!”, som Egon ville sige, her midt i den voksende udenlandske interesse for København som filmlocation (senest Oscar-filmen ’Den danske pige’), en større branding af byen i udlandet gennem tv-serier (især ’Forbrydelsen’ og ’Borgen’) og de nye danske film, der blæser hovedstaden op i effektfulde internationale formater (som det aktuelle action-hit ’Underverden’ og den kommende sci-fi-thriller ’QEDA’).

Det tog da heller ikke længe for filmjournalisterne Sophie Engberg Sonne og Katrine Sommer Boysen at overbevise forlaget Gyldendal om, at filmbyen København skulle dokumenteres og hyldes i skrift og filmstills.

Det levende og rigt illustrerede resultat er ’Filmens København’. Med en futuristisk scene fra 'QEDA' på omslaget en rigtig sofabordsbog, der over 272 sider rejser gennem både byudviklingen og filmudviklingen og smittende inspirerer til at se mange af København-skildringerne igen – eller for første gang.

Olsen-banden overrasker

Ofte husker man de københavnske flimkarakterer, man holdt særligt af, eller de områder i byen, man kunne relatere mest til. Og når bogens forfattere skal vælge nogle favoritscener, de har haft personlig relation til, falder snakken hurtigt på en lille, meget trendy sort/hvid film fra 1997:

»Jonas Elmers ’Let’s Get Lost’ har helt klart været pejlemærket for os, for det er et kvarter, vi begge kommer meget i,« siger Sophie.

»Sebastopol-scenen rammer bare: De sidder og betragter andre piger, taler om deres kærester, er sådan lidt småbitre og samtidig hygger de sig rimelig godt… klassisk Nørrebro, hvor man bliver sådan lidt dvask og doven, når man sidder der og ikke rigtig skal noget.«

»Det er en film som vores generation forbinder med noget meget københavnsk,« konkluderer Katrine, der heller ikke er i tvivl om hvilken filmkarakter, hun vil beskrive som ægte københavner:

»Tonny fra ’Pusher’ og især ’Pusher II’ – der i slutningen hvor han sidder i 5A med sin baby, det' SÅ københavnsk.«

Sophie har sværere ved at vælge en karakter, og da hun forsøger at finde en kvinde, byder Katrine ind med Helle Virkner i ’Kispus’, som gennemgår en klassisk udvikling fra drømme og rollespil til at være helt sin egen.

»Men egentlig er det vel Olsen-banden, der er typiske københavnere,« udbryder Sophie spøgefuldt.

»Der er rigtigt meget guld der. Det er nogle af de film, der virkelig har overrasket os med bybilleder. Det tænker man jo ikke på, når man ser en Olsenbanden-film, men der er alligevel så mange billeder, der popper op. Som Egon, der hænger i Rådhusuret.«

Fakta

Sophie Engberg Sonne

Er født og opvokset i København, og hendes favoritkvarter er Nørrebro, hvor hun bor. Hun er vild med farverne og brogetheden, især omkring Sankt Hans Torv.

Katrine Sommer Boysen

Er født og opvokset i Horsens, flyttede til København i 2000 for at studere. Hendes favoritkvarter er Indre Bys gamle bykerne, som adskiller sig fra andre verdensbyer, fordi man ikke rigtig tror på, at det er en storby.

'Filmens København – Hovedstaden i levende billeder'

272 sider for 299,95 kr

Gyldendal, 2017

Spejlingen i byen

Instruktør Christoffer Boe har også en specifik plads i skribenternes filmhjerter – de skrev universitetsspeciale om hans københavnervisioner og plantede således frøet til bogen. Det mærkes i de dybere analyser af især ’Reconstruction’ og ’Allegro’, der dog ikke overgår dominansen fra ’Pusher’-trilogien, ’Mord i mørket’, ’Underverden’ og Olsenbanden-paraden.

Byens liv er drivkraften i bogen, hvor der er trukket temaer og fællestræk i filmene frem i stedet for bare at liste alle film med storbybilleder. Over otte kapitler tjekkes ind på de folkelige, de magtfulde, de multikulturelle, de forelskede og de mørke kanter af byen – samt ture til forstæderne.

Og så er der i øvrigt sorteret kraftig i de udenlandske film, som Katrine forklarer:

»Vi har ikke så mange af de udenlandske film med, fordi København oftest er brugt som en yndig kulisse, ikke så meget som en aktiv baggrund. Hitchcock-filmene ’Topaz’ og ’Bag Jerntæppet’ er kendt for deres København-scener, men de er meget indadvendte og kan koges ned til en tilfældig by, som var porten til et Europa i koldkrigstiden.«

»Selvskrevet var ’Den Danske Pige’, hvor byen også er yndig, men spiller en stor rolle i forholdet mellem hovedpersonerne, der spejler sig i byen og omvendt,« forklarer Sophie om et af bogens tilbagevendende temaer: Hvordan byen påvirker menneskerne og vice versa.

»Det mest romantiske eksempel er måske ’Forelsket i København’, den tematiserer meget direkte i ballongynge-scenen trekantsdramaet: Han, hun og København. Det billede kan vi genkende i rigtig mange film, for mange kærlighedsfortællinger handler også om kærligheden til byen.«

Action-fortid, -nutid, -fremtid

I researchen på seje københavnske actionscener var der unægtelig nogle mindre vellykkede film, som alligevel var værd at have med i bogen, for vovemod eller kultstatus.

»Man kan ikke sige ’Reptilicus’ er en god film, men med vores optik er den jo sjov, fordi den vover noget. Og ’Skyggen’ er en vanvittig dårlig cyberpunkfilm, men det er skægt, at nogen har forestillet sig det her fremtidsdystopiske København tilbage i 1998. Og først nu kommer ’QEDA’, hvor byen også er uigenkendelig som farveforladt, synkende storbyskude,« fortæller Sophie, hvorefter Katrine kommer med et bud på suveræn action:

»Åbningsscenen i ’Underverden’ er en af de stærkeste actionscener, og København ligner virkelig en storby i verdensklasse. Kameraet kunne lige så godt have droppet ned fra en skyskraber i New York, det er helt tydeligt at instruktøren har villet gøre byen større, og større end den er, med de sejeste oversigtsbilleder. I modsætning er ’Pusher’ meget nede i gaden og løber i øjenhøjde med karaktererne.«

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Fra 7. juni 2019 kræver det medlemskab at læse med

Bliv medlem af Magasinet KBH — fra kun 20,-/md.