pixel

Frådende friske flødeskumsbomber

Endelig! I Krystalgade genopfindes konditorklassikere med skum på.

kbh magasin

Fakta

Democratic Coffee Bar

Hovedbiblioteket
Krystalgade 15, Kbh K

Mandag-fredag: 10-19
Lørdag: 10-14

Flødeskumskager kun torsdag, fredag og lørdag.

Kager er et hit igen. Cupcakes og macarons er stadig på alles læber, og både isenkrambutikker og supermarkeder bugner af udstyr til at lave nye versioner af de søde favoritter. Nu er turen kommet til de traditionelle flødeskumskager som kartoffelkagen, medaljen og napoleonskagen. I hvert fald hvis man spørger folkene bag Democratic Coffee Bar i Krystalgade.

”Flødeskumskager er meget dansk, og den tradition vil vi gerne holde i live med nyfortolkninger. Mange bagere er gået i stå, og jeg bliver tit skuffet over flødeskumskagerne. Der bliver jo tilsat mælkepulver og stabilisatorer for at de kan stå selv – og det smager ikke særlig godt,” siger kaffebarens klassiker-genopfindende kagemester, Carsten Lunding.

democratic_coffee_bar_3.jpg

Anrettes på bestilling

”Kager er blevet sødt med sødt på, og det er ikke interessant. Vi har fokus på den gode sammensætning af sødt, syrligt, bittert, og så videre. Vi bruger de lokale råvarer i sæson, så det er snart tid til jordbærkager. Vi skal også have ribs, stikkelsbær og solbær. Kagekortet skifter hver 2.-3. uge, bortset fra kartoffelkagen, som er vores signaturkage,” siger den begejstrede kagekok, hvis passion for flødeskumskager stammer fra barndommen.

Men der er så sandelig langt fra de fleste af barndommens – og nutidens – klassiske flødeskumsbomber til Carstens friske, smagfulde variationer. For mKBH var medaljen med råsyltede rabarbere og vaniljecreme ren guf, og den kvindelige gæst ved siden af var særdeles entusiastisk omkring napoleonskagen med blåbær og valnøddecreme.

Fælles for alle kagerne er topsprøde bunde, kølig creme/skum og frisk frugt (eller i kartoffelkagens tilfælde: marcipan med chokodrys), der lægges sammen ved bestilling og er topfrisk ved servering.

democratic_coffee_bar_2.jpg

Høj standard - i 36 lag

Democratic Coffee åbnede i oktober som en gevaldig opgradering af den tidligere cafe i Hovedbiblioteket. For nyligt har de fået egen dør mod Krystalgade, så nu skal der satses på mere end stamkunderne via biblioteket.

Flødeskumskagerne er ind til videre kun på menuen hver torsdag, fredag og lørdag, men også ugens øvrige dage, har demokraterne noget særligt at byde på.

”Vi sætter en høj standard for os selv. Vores croissanter er smørbagte fra bunden i 36 lag, og vi er vitterlig det eneste sted i byen, der gør det,” fortæller ejer Oliver Oxfeldt.

”Kaffen er også unik, fra det anerkendte risteri i Helsingborg, Koppi, som ingen andre i København har aftale med. Vi har satset meget på sort kaffe fra start, og vores filterkaffer er ret populære. Folk synes det er fascinerende, at man kan få så markant forskellig smag med forskellige brygningsformer,” siger Oliver og serverer en perfekt cappuccino. For mælkekafferne står stadig for halvdelen af kaffeindtaget på den toptunede kaffebar med hovedstadens største læseudvalg.

democratic_coffee_bar_5.jpg

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Liv
  • København
Familieforetagenet The Donut Shop har fundet vejen til københavnernes maver og åbnet tre filialer på et halvt år.
  • Byens Liv
  • København
Der er altid en historie at fortælle i Rantzausgade, og mange af dem får du i bager/caféen Nordisk Brødhus.

relaterede
visioner

læservision
Valby
Klubber og foreninger i Valby Idrætspark har en ambitiøs vision om at lave området til en hel idrætsby.
tegnestuevision
København
Byens parkeringspladser udnyttet til midlertidige studieboliger – uden at fjerne bilerne.

seneste
byens liv