pixel

Ny analyse skal bane vejen for Strøgets fremtid

Resultatet af ny analyse skal sætte kursen mod, at Strøgets tarvelige ende bliver mindre discountet og mere indbydende.

frederiksberggade

De fleste europæiske storbyer har dem:

De tætproppede centrum fuld af souvenirshops, kædebutikker og alt for dyre vaffelis. Steder, som turister flokkes om og de lokale forsøger at undgå, men alligevel ofte ender på.

Et sådant sted er Strøgets ende mod Rådhuspladsen — som egentlig hedder Frederiksberggade. Med sin centrale placering i Middelalderbyen er det ikke historisk arkitektur, gaden mangler.

Til gengæld er de fleste enige om, at miljøet med souvenir-butikker, fastfoodkæder og skilte og stativer i 1.000 afskygninger skaber en noget tarvelig identitet.

Og så flyder det med affald — især i de tidlige morgentimer efter de mange lidt for glade aftener, som der ofte udspiller sig her.

Nu er der dog igen taget skridt mod en forbedering af forholdene — og denne gang ser det mere realistisk ud end ved tidligere forsøg.

Mere snak end handling

Københavns Kommune er naturligvis godt klar over de lidt kummerlige forhold på stedet og har over flere omgange taget tilløb til at sparke udviklingen på gågaden i gang.

Siden den ligeså travle gågade Købmagergade i 2012 fik en større overhaling, har det ikke manglet på idékataloger og analyser, der skulle bane vej for samme transformation af Strøget.

Ti år senere er der dog stadig ikke sket noget.

En finansiering er ikke blevet prioriteret, og ansvaret for gadens indretning er kompliceret af at fordele sig over kommunale områder der danner rammen for et privat handelsliv.

På kommunens budget for 2022 blev det dog besluttet at afsætte midler til endnu en analyse af forholdene og — vigtigere — penge til rent faktisk at gennemføre en omdannelse af gaden. Og nu ligger resulatetet af foranalysen klar.

Omdannelsen skal efter planen gøre gaden til et mere grønt og attraktivt byrum for både københavnere, turister og de erhvervsdrivende.

Idékatalog skal bane vejen

Til at lave analysen bad Københavns Kommune det lille konsulent-bureau Plads om hjælp. På baggrund af undersøgelser af gadens udfordringer og potentialer skulle de pege på en konkret vej mod forbedringer inden for en relativt behersket budgetramme.

Rådgiverne har i  løbet af året kigget gaden efter — og interviewet i alt 28 forbipasserende og ansatte. Og at dømme ud fra oplevelsen af gadens nuværende forhold er der nok at tage fat på.

"Jeg betragter det som en lille motorvej for mennesker", lyder én kommentar fra en fodgænger med tydelig henvisning til det mylder af folk, det især om sommeren kan være svært at navigere igennem.

Og med en gade på blot ti meters bredde — til dels optaget af varestativer, udeservering og utæmmede cykler — er her bestemt trængt.

De opmærksomhedssøgende stueetager hænger desuden arkitektonisk dårligt sammen med de øvrige dele af facaderne — og noget andet der skæmmer oplevelsen er flisebelægningen. 

Den såkaldte "gågadeflise", der både findes her og andre steder i Indre By, er lavet af beton, blev lagt tilbage i 1988 og spåes af Københavns Kommune ikke mange leveår endnu.

Den udgør ikke ligefrem en mondæn belægning, og knap halvdelen af fliserne på strækningen er i dag defekte, knækkede eller uopretteligt beskidte — ofte af nedtrampet tyggegummi, som kun kan fjernes med kemikalier, der nedbryder fliserne yderligere.

Presset bliver bogstaveligt talt ikke mindre af de mange fødder, der hele året tramper løs herinde. Strækningen er en del af turisternes nøgleakse mellem Tivoli og Nyhavn, og når der er julehandel eller arrangementer på Rådhuspladsen, kommer ekstra trafik til.

Tre muligheder for sten

For at forbedre forholdene peger den nye analyse på tre muligheder for ny belægning:

En minimal reparation, en udskiftning af "gågadefliserne" — eller en helt ny granitbelægning.

I den billige model udskiftes kun de mest beskadigede sten, mens det eksisterende bånd med chaussésten udvides en anelse for at give butikker et pejlemærke om hvor langt ud på gaden vareudstilling og udeservering er tilladt.

I den næst-billigeste løsning ersattes alle sten med nye tilsvarende, mens den dyreste går hele vejen og opgraderer gaden med nye granitsten. Dét vil introducere en ny kvalitets-identitet til Strøget og bedre passe med Middelalderbyens historie og kvaliteter, konkluderer analysen. 

For at få styr på facadeindretningen foreslåes et kommunalt-privat samarbejde mellem rådhuset og de butiksdrivende.

Jægersborggade fremhæves som en oplagt handelsgade, at hente visuel inspiration fra. Her har butikkerne lige meget facadeplads og skilte, der giver en rød tråd i gaden og skaber identitet omkring butikken.

Desuden peger Plads på forskellige nedslagspunkter, der kan forbedre den samlede oplevelse af gaden — heriblandt stemningsmættet spotbelysning ved indgangen til Strøget, ved Mikkel Bryggers Gade og Kattesundet. 

Ved Vester Voldgade foreslår Plads en ny pladsdannelse for at markere Strøgets start. Pladsen kan tænkes sammen med et nyt design af den nu bilfrie del af Vester Voldgade, som før har været diskuteret, men endnu ikke har ført resultater med sig. 

Ved Kattesundet foreslår analysen at nedlægge fire af de i dag mere end 1.100 parkeringspladser på gaden i Middelalderbyen til fordel for bænke og beplantning.

Handelsforening ønsker granit

Til sidst i analysen giver Plads sin anbefaling af, hvilken løsning, kommunen bør gå videre med. Og her peger konsulenterne på den mellemste løsning, hvor Strøgets tarvelige ende blot får lagt nye fliser af den eksiterende type i beton — og får ny belysning og en ny pladsdannelse ved Vester Voldgade.

Dén model står til 7,8 millioner kroner— dog kun indregnet en meget simpel "pladsdannelse" ved Vester Voldgade, hvor man flytter rundt på terrorsikringen og skraldespandene og planter et træ "hvis muligt". 

Både Indre Bys Lokaludvalg og Indre Bys erhvervsforening KCC er dog meget skepsitske over for at gennemføre denne, billigere løsning.

I deres høringssvar til den nye analyse fortæller de kommunen, at de foretrækker en ny granitbelægning, da den vil understøtte gadens rolle "som de københavnske handelsstrøgs kronjuvel og flagskibet for handelslivet i København".

Lokaludvalget og KCC ønsker sig ultimativt, at hele Strøget får løftet sit niveau med en ny granitbelægning i stedet for betonfliserne fra 80'erne — og man mener, at arbejdet "passende kan starte i enden ved Frederiksberggade". 

Ejere ser også gerne ambitioner 

Den beskedne anbefaling fra Plads er heller ikke udelt populær hos 'BID Frederiksberggade', der er en sammenslutning af bygningsejerne på strækningen — dannet i 2019 med det formål at løfte gadens niveau.

De fik sidste år udarbejdet en noget mere ambitiøs vision for omdannelsen, som skulle inspirere Københavns Kommune, og BID siger i en skriftlig kommentar til Magasinet KBH om den nye analyse:

»Det spændende er selvfølgelig hvor ambitiøse politikerne er på Strøgets vegne, for der er ingen tvivl om, at vi gerne se den flotte model med granitbelægning udfoldet på Københavns primære handelsgade — og at vi gerne ser [en] særlig belysning og en opgradering af indgangen til Strøget prioriteret (uanset valg af belægning). Vi synes at Frederiksberggade, med ca. 13 millioner årlige besøgende, som en del af Strøget fortjener at fremstå som noget særligt.«

De mange varer på gaden udgør i dag en del af problemet, og til dén siger BID:

»Som ejendomsejere er vi også interesserede i, at mængden af gadeudstilling begrænses [...]. Vi har forståelse for, at nogle af vores lejere ser det som vigtigt for at opnå det nødvendige salg, men når det tager overhånd, skæmmer det hele gaden. Til gengæld er vi imod yderligere begrænsninger af udeservering, da det er med til at skabe mulighed for ophold i en gade, som er for smal til bænke mv.«

Man ønsker sig også bedre håndtering af den megen affald på gaden — noget som foranalysen også har med i sin anbefaling.

Nyt i januar

Hvilken løsning, der i sidste ende bliver valgt, ved vi formentlig allerede mere om til januar, når analysen skal til politisk behandling på Københavns Rådhus. 

Kommunens budgetramme lyder p.t. på godt 10 millioner kroner, men det er nok ikke helt utænkeligt, at private aktører vælger at spæde til, inden man lægge sig fast på ambitionsniveauet.

Skal der lægges granitfliser, kræver det ifølge foranalysen en merbevilling på 7,4 mio. kroner — og yderligere midler hvis der også skal laves ny lyssætning, og Strøget skal have lov at brede sig ned ad Kattesundet. Til sammenligning brugte Københavns Kommune knap 50 mio. kroner på at afholde enkeltstarten i sommerens Tour de France.

I januar kan politikerne vælge at sætte gang i et mindre ambitiøst tiltag med de penge, der allerede er bevilliget — eller man kan parkere sagen til forårets forhandlinger om 'Overførselssagen' — også kendt som Københavns lille budget. Her fordeles overskydende midler fra året før ud til andre projekter, og her vil politikerne kunne vælge at prioritere en ekstrabevilling, hvis man også ønsker at løfte Strøgets første 240 meter med en ny granitbelægning.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Karen Melchior
Jeg kan ikke se den øgede værdi i dyr granit. Billigere betonfliser er fine og i hvert fald bedre en glat granit, som det er blevet til ved Nørreport.
kongensgadekbh
Ny flisebelægning og “…interviewet i alt 28 forbipasserende og ansatte…” - uha uha, sikken ambitiøs undersøgelse!!!

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling