pixel

Sådan kan Strøgets tarvelige ende komme til at se ud

Ejerne af Frederiksberggades ejendomme fremlægger deres bud på en snarlig fremtid for discount-delen af Strøget.

Frederiksberggade Vester Voldgade Rådhuspladsen.

De første 250 meter af Strøget har ry for at være de værste på gaden, men dén opfattelse kan der meget vel blive ændret på snart.

Strækningen fra Rådhuspladsen til Gammeltorv går også under navnet Frederiksberggade, og den har i årevis været præget af klistret kebab-papir, souvenir-butikker og — om natten — yngre individer med en alkoholprocent som er næsten ligeså høj, som de decibel-tunge udsagn om seksuelt samvær i forskellige afskygninger, der gerne slynges ud i storbynattens klare luft.

Det hele er, med et ord, en smule tarveligt.

Men en forening af de ejere, der er indehavere af strækningens ejendomme, vil meget gerne lave om på netop dét forhold.

Foreningen kalder sig BID Frederiksberggade og blev stiftet til formålet i 2019. Og nej, BID henviser ikke til de mange burgers, döners og sweet'n'sour chickens der tygges i på gaden — men derimod til 'Business Improvement District', som foreningens medlemmer valgte at sætte foran navnet på deres gade, da de besluttede, hvad foreningen skulle hedde.

Motivationen bag det forestående arbejde er ikke mindst, at ejerne har svært ved at finde nye lejere til deres ejendomme på grund af gadens karakter af discount.

BID Frederiksborggade har derfor senest allieret sig med DesignGroup Architects, som har fået til opgave at udarbejde et konkret bud på, hvordan forholdene på gaden kan forbedres. Og dét bud er nu blevet lagt frem.

Porte og pauser

Kernen i projektet er, at der laves en 'port' i hver ende af gaden og indrettes to såkaldte 'pauser' på strækningen.

De to pauser bliver indrettet dér, hvor henholdsvis Mikkel Bryggers Gade og Kattesundet støder ind i Frederiksberggade. Her vil man skabe noget der minder mere om små pladser end en gade ved blandt andet at skifte belægningen ud og differentiere den fra resten af Frederiksberggade.

Ved at trække den nye belægning lidt ned ad sidegaderne udvider man rent visuelt den lille plads — og det er tanken, at der også bliver plads til siddemøbler, udeservering og lidt grønt. Hvis biltrafikken i Middelalderbyen — som ventet — snart bliver markant reduceret, kan man forestille sig pladsen breder sig yderligere og reelt inddrager, hvad der tidligere var vognbane til biler.

De såkaldte 'porte' vil på samme måde blive markeret med ny belægning og plantekasser, der skal markere en overgang fra henholdsvis Rådhuspladsen og Gammeltorv ind på Frederiksberggade. Med lukningen for gennemkørende trafik på Vester Voldgade vil der i forbindelse med 'porten' være mulighed for at arbejde med en ny pladsdannelse ved Strøgets start fra Rådhuspladsen.

Oppe i luften ser Designgroup for sig, at store, cirkelrunde lamper både giver lys til gaden og indgår som et tydeligt designelement for strækningen.

Måske ikke så delikat

Ser man nu elegante, sofistikerede nye byrum foran sig, skal man måske belave sig på lidt skuffelse, inden man læser videre.

Foreningen af ejere ser nemlig ikke Frederiksberggades eksisterende karakter, som noget der helt skal udryddes.

I dét materiale som foreningen har produceret, skriver man, at "Frederiksberggade altid har kendetegnet den mere dynamiske, impulsive og inspirerende del af Strøget".

Man vil fortsat gerne satse på at tiltrække unge og turister, og derfor skal københavnerne, som det hedder, "ikke forvente det pæne, designede og forudsigelige af fremtidens Frederiksberggade, men derimod det skæve, frække, modige og det lidt vilde. Målsætningen er således, at der godt må være lidt gang i gaden med mange farver og lyde."

Om det "skæve, frække, modige og vilde" også i fremtiden vil bestå af kebab-papir og små vikinge-trolde i plastic må vi vente lidt med at finde ud af — men dog formentlig ikke så længe.

Denne gang er der penge til det

Finansiering af forskønnelsesprojekter i Middelalderbyen har traditionelt haft lidt svært ved at tiltrække kommunal finansiering.

Købmagergade lå f.eks. i årtier hen med knækkede betonfliser lappet med asfalftsprøjt, inden kommunen til sidst samlede en del af regningen op for en renovering.

På Amagertorv opgav de handlende dog helt at vente på, at kommunen forskønnede gaden og betalte derfor selv for den nye belægning af kunstneren Bjørn Nørgaard, der siden 1993 har gjort pladsen til byens nok mest fotograferede.

Men i dette tilfælde har Københavns Kommune afsat penge til at komme i gang med arbejdet. Tilbage i oktober kunne vi berette, at en større helhedsplan fra 2017 for en opretning af Strøget stadig lå i arkivskabet, men at man indtil videre havde fundet knap ni mio. kroner til at forbedre Frederiksberggade-enden.

Oveni dét beløb vil formentlig komme midler fra BID Frederiksberggade selv, men om den endelige løsning kommer til at være helt identisk med den som foreningen nu har fremlagt, er ikke sikkert.

Kommunen er også i gang

Københavns Kommune er i gang med sin egen analyse af mulighederne, men deres del af arbejdet sker i kontakt med foreningen af ejere, og derfor vil Designgroups udspil komme til at indgå i det videre arbejde.

Ikke mindst fordi man gerne vil hurtigt i gang, er en del af BID Frederiksberggades oplæg også, at man laver det kommende arbejde i faser.

Man vil gerne hurtigt i gang med at anlægge de to pauser — mens man eventuelt kan vente lidt med portene, nye siddelelementer og den mere sammenhængende designlinje, som også indgår i planen. Ved at stramme op på retningslinjerne for blandt andet skiltning og tøjstativer — f.eks. farvepaletten — håber man rent visuelt at kunne skabe et lidt mindre kaotisk udtryk, end det er tilfældet i dag.

Over de kommende måneder vil kommunen og BID Frederiksberggade fortsætte samarbejdet frem mod en endelig løsning.

Magasinet KBH følger projektet.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

T. Frederiksen

Det lyder som en rigtig god idé. En rigtig god en. Et rigtigt fremskridt.

Men problemet med 'klistret kebab-papir' skal åbenbart fortsætte. Kunne man ikke designe en smart skraldespand, som bliver aktiveret allerede ved lyden af krøllet fedtpapir. Derefter vil den indstille sig efter folks næser/munde, og sige bip-bip og blinke diskret.

Eventuel guidet af af app, som unge vil finde aldeles spændende.

Hilsen

Theó

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling