Frank Jensen på vej ud

Godt nok overlevede Frank Jensen i går aftes et møde med sit bagland på Københavns Rådhus og erklærede efterfølgende på et pressemøde, at han fortsat ville være spidskandidat ved næste års kommunalvalg.

Men Frank Jensen står midt i en sag som han umuligt kan vinde — og det overrasker, at hans parti i første omgang vælger at lade ham bevæge sig ind i et ugelangt minefelt i stedet for gøre det eneste, som for partiet kunne minimere skaden: At bede ham om at gå.

Ved gårsdagens pressemøde erklærede Frank Jensen, at han er en "krænker", men at han nu ville være en del af løsningen på en usund kultur. Og derfor havde Socialdemkoratiet "drøftet rigtigt indgående, hvordan de kan sætte den proces i gang," sagde Jensen.

Man var næsten nødt til at kigge lidt væk fra skærmen. Så penibelt var det at høre overborgmesteren erklære sin intention om et 180 grader skifte fra at være en del af problemet til nu nærmest at ville være en spydspids for #MeToo.

Igen og igen blev Frank Jensen af de tilstedeværende journalister holdt op på, at hans opførsel er foregået over årtier, og at det derfor klinger meget hult, at han nu magter at se sig selv i den omvendte rolle, som han sammen med sit parti tilsyneladende har udset for sig selv.

Men Frank Jensen mente, at vi får et "meget hadefuldt samfund, hvor konfliter ikke kan løses," hvis dem som har krænket ikke kan være med i en forbedringsproces.    

Ny magtdemonstration

'Magt' er nøgleordet i sagen. For én ting er handlingerne set isoleret — i sig selv ubehagelige og grænseoverskridende for de involverede kvinder. Men det er, når de parres med krænkerens magtposition, at de vokser til noget der vedkommer hele befolkningen.

Man kan nemt finde kommentarspor på de sociale medier fulde af udsagn om, at #MeToo er ved at bevæge sig for langt. At flirtende berøringer efter indtagelse af alkohol til en julefrokost engang for længe siden er "hvad der sker". Frank Jensen fik selv lagt alkoholen ind som en del af undskyldningen ved gårsdagens pressemøde.   

Men Jensens handlinger er sket som en ledende politiker — som justitsminister og som overborgmester — over for kvinder han var leder af. Det er uklart, hvor grundigt tidligere sager egentlig er blevet undersøgt, og der ligger nu en tung sky af uoprigtighed over Frank Jensen.

"Han ringer og fortæller mig, at han er ked af, at jeg har den opfattelse, at det er sket," sagde en af de krænkede, Maria Gudme, til TV2. Og hun fortsatte:

"At nogen beklager, at jeg som offer har en oplevelse af, at det er sket, er for mig at se ikke at tage ansvar."

Gudme har forklaret, at hun allerede i 2012 klagede til partiet, men at der dengang, så vidt hun ved, ikke var nogen reaktion. Nu da sagen er kommet frem offentligt, ringede Frank Jensen altså til Gudme.   

"Jeg føler det som en ny krænkelse. En ny magtdemonstration," sagde Gudme efterfølgende om opringningen.

Samme mølle

Skulle Frank Jensen have haft den mindst mulighed for at overleve misæren, så skulle han med det samme lagt alt på bordet. Nu kommer han i stedet ind i den kommunikationsmølle, vi har set så mange gange før, og som kun kan lede til politisk død:

Først fejes uheldige sager i årevis under gulvtæppet. Da de begynder at dukke frem, frasiger man sig indirekte ansvaret ved at beklage, at de er blevet opfattet på en bestemt måde af andre mennesker. Og da presset til sidst bliver for voldsomt, erkender man og lover bod og bedring.

Og Frank Jensen nåede i går ikke engang helt til tredje skridt.

Ved gårsdagens pressemøde forsøgte han en både-og-strategi, hvor der blev udøvet damage control samtidig med, at der blev undskyldt — for det, der allerede er opdaget, vel og mærket.     

"Der er ikke sådan, at jeg har demens," svarede Frank Jensen, da de spørgende journalister undrede sig over, at de efter nogle forsøg ikke kunne få et helt klart svar på, hvad Jensen huskede — og om der måske nu ligger andre sager og venter på at komme frem i dagslyset.

Efter flere afvigende svar, erklærede Frank Jensen nu, at han huskede alt om en episode tilbage i 2011, men samtidig, at vi jo nu må se, hvad der dukker op i forbindelse med en forestående advokatundersøgelse, for han kan jo ikke huske alle detaljer. 

Med taktikken maler Frank Jensen sig selv som et uoprigtigt menneske, der ikke helt forstår sig egen rolle som folkets tjener — eller hvad der sker omkring ham netop nu. 

Det er en umulig sag for ham — og en meget besværlig ditto for Socialdemokratiet.

Allerede inden mødet i går var slut, dukkede nye detaljer op. 'Don Klammo' er et tilnavn journalisten Annegrete Rasmussen har brugt om Frank Jensen efter han for år tilbage befamlede hende under en middag og erklærede, at han "bliver opstemt af gravide kvinder".    

Man ser tilnavnene og vittighedstegningerne tårne sig op i de kommende uger.

Hvis Socialdemokratiet skal gøre sig forhåbninger om at holde fast i den overborgmesterpost, de har siddet på i mere end 100 år, så skal vælgerne nå at glemme inden kommunalvalget i november 2021. Og dét ved i hvert fald den øverste ledelse godt. 

Dét må betyde, at Frank Jensen vil blive prikket på skulderen i løbet af ganske kort tid.  

—

Opdatering

Knap to timer efter artiklen blev udgivet, trak Frank Jensen sig ved et pressemøde som både overborgmester i København og næstformand i Socialdemokratiet.