Det sidste af Frederiksberg Allé bliver grøn

Gaden er så værdsat, at hele den én kilometer lange strækning blev fredet i 2018, og Frederiksberg Kommune er p.t. i færd med at udvikle en helt særlig lampe til den.

Men Nordens Champs-Élysées — som særligt begejstrede ynder at kalde den — er i dag ikke en allé hele vejen.

Kommer man fra Vesterbrogade og svinger op ad Frederiksberg Allé, så er det første stykke faktisk en ret grå bid af København. Man skal næsten helt op til den runde Sankt Thomas Plads, før de mange lindetræer vokser frem af byens asfalt.   

Sker ankomsten på cykel, har de fleste dog slet ikke tid til at føle sorg over den manglende begrønning. Der er nemlig ingen cykelsti på Frederiksberg Allé, så det meste af det kognitive apparat er optaget af overlevelse blandt de mange biler og busser, der også tager turen fra Vesterbrogade til Frederiksberg Have i den anden ende af alléen.

Men nu går Frederiksberg Kommune i gang med at sørge for, at alléen på gadeskiltet også bliver til en allé i virkeligheden — hele vejen fra den ene ende til den anden. 

Træer og cykler

Mandag den 8. marts starter hovedstadskommunen et arbejde med at plante 13 nye vejsidetræer på den i dag træløse strækning på omkring 130 meter.

Samtidig begynder man at anlægge cykelsti på hele alléen, og netop enden ved Vesterbrogade får lov at lægge ud.

Når arbejdet er færdigt til sommer, vil cyklister derfor ikke blot kunne køre langs den nye beplantning, men også kunne få pulsen langt nok ned til at nyde den — adskilt fra byens biler og busser.   

Mens kommunen har vejen gravet op for anlægge cykelstier og plante træer, benytter man lejligheden til også at placere et regnvandsmagasin under vejen.

I 2011 stod der kloakvand på vejen, fordi kloakkerne ikke kunne flytte regnvandet væk hurtigt nok. Det nye magasin skal ved fremtidige skybrud forsinke vandet, så den renoverede vejstrækning forhåbentlig ikke oplever at blive tilsølet i efterladenskaber i fremtiden.   

Grøn genkomst

Forandringerne vil af de fleste nok blive set som noget af en forbedring. Men faktisk er der tale om en genskabelse mere end en fornyelse.

Vejstykket har nemlig tidligere haft træer i begge sider. Men da bilismen for alvor ankom i midten af det 20. århundrede, forsvandt træerne til fordel for en bredere vej.

Denne gang bliver det lige omvendt. For at få plads til træer og cykler må vejen nemlig både vinke farvel til kørebaner og til ni ud af i dag 26 parkeringspladser langs kantstenen.

Det er noget, man ellers ikke er glad for på Frederiksberg, der er bydelen med hovedstadens højeste bilejerskab pr. indbygger.

Samtidig har kommunen dog en erklæret mission om at være 'Hovedstadens Grønne Hjerte', og i dette tilfælde får bilismen altså lov til at vige for to striber natur og cykelsti — én i hver side.