pixel

Her er de forkastede forslag til fremtidens Christians­borg

Cobe vandt, men yderligere fire forslag kom ind i konkurrencen om en fornyelse af Christiansborg. Vi ser nærmere på de projekter, der ikke kom gennem nåleøjet.

Dorte Mandrup forslag Rigsdagsgården

Som vi for nylig kunne fortælle her på Magasinet KBH, står Folketinget foran sit største byggeprojekt siden genopbygningen af Christiansborg fra 1906 til 1928. Og hvis du i påskens løb har været forbi Slotsholmen, har du måske bemærket, at projektet allerede er begyndt at sætte sine spor.

En stor del af Christiansborgs sydlige, indre gård — Rigsdagsgården — er således blevet spærret af som forberedelse til en række arkæologiske forundersøgelser af undergrunden. Undersøgelserne skal lette planlægningen, når det egentlige arbejde i en nær fremtid går i gang.

Projektet går helt kort ud på, at Rigsarkivets tidligere bygninger skal renoveres og transformeres til kontor- og mødefaciliteter samt et nyt besøgscenter, der skal give flere danskere mulighed for at lære om folkestyret og besøge Folketinget. 

Adgangen til besøgscenteret skal ske via et nyt, underjordisk indgangsparti i Rigsdagsgården, som er det gårdrum, der ligger mellem Christiansborg og Det Kongelige Biblioteks Have.

Derudover skal der anlægges en underjordisk forbindelsesgang mellem Christiansborg og Rigsarkivsbygningerne, så ansatte og folkevalgte kan komme tørskoet fra den ene del af komplekset til den anden.

Projektet har reelt været undervejs, siden det i 2018 blev besluttet, at Rigsarkivet skulle flytte fra Slotsholmen til Kalvebod Brygge — og i sensommeren 2023 udskrev Folketinget en konkurrence om, hvordan de nye faciliteter skulle udformes. 

I alt fem forslag deltog, og vinderen blev allestedsværende Cobe og samarbejdspartnerne Arcgency, Drachmann Arkitekter og Sweco Danmark.

Deres projekt inkluderer blandt andet en markant amfiteater-inspireret trappenedgang med et stort træ i Rigsdagsgården. Men de fire øvrige forslag er på hver sin måde interessante nok til også at få en kort tur rundt i manegen, før de bliver forvist til de kasserede projekters kirkegård. 

Vi nøjes her med at fokusere på de dele af projekterne, der ville være umiddelbart synlige for forbipasserende.


H+, C.F. Møller m.fl.

Spejling af ‘tvillingegård’

Tegnestuen H+ står sammen med blandt andre C.F. Møller for et forslag, der skaber en spejling mellem Rigsdagsgården og dens ‘tvilling’, Prins Jørgens Gård, som gemmer sig bag Thorvaldsens Museum og Christiansborg Slotskirke i den nordlige ende af slotskomplekset. Spejlingen skulle blandt andet udmøntes i en ny belægning i Rigsdagsgården, der i dag er belagt med asfalt.

I gårdens vestlige ende fører et diskret trappeparti ned til et stort underjordisk ankomstområde, der giver adgang til de øvrige besøgsfaciliteter over og under jorden.

Dommerkomitéen mente da også, at denne løsning var *for* diskret, og at den i højere grad ville fremstå som en barriere i byrummet end som et blikfang, der ville fange de besøgendes blik.


Dorthe Mandrup, Rønnow Leth Gori m.fl.

Bombastiske buer

I sammenligning gør forslaget fra Dorte Mandrup og samarbejdspartnere noget mere opmærksom på sig selv.

Hovedgrebet i dette forslag er forskellige variationer over de buer, der i forvejen dominerer i arkitekturen i Rigsdagsgården — lige fra buegange og vinduespartier til den buede trappeopgang op til Folketingets hovedindgang.

Ligesom i H+ og Cobes forslag placeres indgangspartiet til besøgscenteret i gårdens vestlige ende foran den såkaldte Forbindelsesbygning. Et stort, buet trappeparti, der strækker sig over næsten en tredjedel af gårdens længde, fører de besøgende ned under gadeniveau og ind gennem en af tre rundbuer i en lav pavillonbygning. Herfra fører en underjordisk gang venstre om trappeanlægget til det underjordiske ankomstområde.

Dommerkomitéen mente dog, at dette forslag var for bombastisk, idet indgangspavillonen ville stjæle opmærksomheden fra Forbindelsesbygningen, ligesom trappeanlægget virkede overdimensioneret i forhold til resten af gården.


Lundgaard & Tranberg m.fl.

Diskret og selvudslettende

I den helt anden grøft er forslaget fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter og partnere. 

Her benytter man sig helt enkelt af den eksisterende arkitektur og indarbejder indgangspartiet til besøgscenteret i førnævnte Forbindelsesbygning med en trappe og en elevator, der fører ned til et underjordisk ankomstområde med forbindelsesgange til de øvrige faciliteter.

Løsningen er så diskret, at de primære synlige forandringer over jorden vil være ny belægning, et udvidet trappe- og rampeparti omkring Forbindelsesbygningen og så en stor glaskugle, der markerer indgangens placering og samtidig fungerer som lysindtag til de underjordiske rum.

Forslaget er desværre lidt for selvudslettende, mente dommerkomitéen, der blandt andet ønskede en tydeligere markering af indgangspartiet.


Henning Larsen, Jaja m.fl.

Vindfang og tagterrasse

Også tegnestuen Henning Larsen og samarbejdspartnerne fra blandt andre Jaja Architects har set sig lun på Forbindelsesbygningen i deres projektforslag. Deres løsning er dog mere vidtgående med en glasinddækning omkring Forbindelsesbygningens søjlegang, som dermed bliver omdannet til et vindfang for indgangspartiet.

Forslaget omfatter også en åben tagterrasse på bygningens tag, og under jorden giver et dobbelthøjt ankomstrum med amfitrappe adgang til besøgscenteret.

Selve Rigsdagsgården får en ny, fremtrædende flisebelægning, der er inspireret af gulvbelægningen i Kunstkammerbygningens hedengangne bibliotekssal. Belægningen skal desuden have integreret ovenlys til de underjordiske faciliteter nedenunder.

Dommerkomitéen var dog blandt andet bekymret for, om glasinddækningen af Forbindelsesbygningens søjlegang ville betyde en for voldsom ændring af det nuværende udtryk i Rigsdagssgården. Desuden vurderede dommerne, at forslaget ville medføre en alt for hårdhændet behandling af de eksisterende, fredede bygninger.

Du kan læse mere detaljeret om alle fem projektforslag og bedømmelsen af dem i dommerkomitéens betænkning.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

finn weinrich amossen

som jeg gerne kunne læse alle artikler.

Finn w Amossen

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling